Delirium er en alvorlig tilstand af uro og forvirring, hvor den syge er ude af sig selv og kan have svært ved at orientere sig.
Delirium er en reaktion på fysiske ændringer i kroppen. Delirium kan skyldes fx mangel på søvn eller væske, nedsat syn eller hørelse, infektion, smerter, alvorlig sygdom, nær forestående død eller medicin den syge får for at lindre andre gener af sygdom.
Alle kan få delirium, tilstanden udvikler sig dog oftest hos patienter over 65 år. Tilstanden kan opstå i løbet af få timer og vare fra dage til uger. Delirium er ikke en psykisk sygdom eller demens, men en tilstand, der er forbigående, som vi kan behandle.
Det er ofte dig som pårørende, der først lægger mærke til, at din nærmeste ændrer adfærd.
Den ændrede adfærd
Kan vise sig ved, at den syge/døende person
- gør usædvanlige ting
- har svært ved at koncentrere sig
- har svært ved at huske, hvad der lige er sket eller sagt
- er urolig i løbet af døgnet, ofte om natten og har svært ved at sove
- mangler sammenhæng mellem tale og handling
- ser og/eller hører noget andre ikke fornemmer (hallucinationer) og kan føle sig forfulgt eller truet
- mangler initiativ eller er rastløs
- er utryg, angst, vred eller trist
- har svært ved at tage beslutninger
- er fjendtlig i sin kontakt til andre mennesker.
Delirium kan vise sig på en eller flere af ovenstående måder. Graden af delirium kan variere i løbet af døgnet, og fra dag til dag.
Hvad kan du gøre som pårørende?
Som pårørende er du en vigtig ressource og hjælp for din nærmeste.
Du kan
- medbringe hjælpemidler som briller og høreapparat
- prøve at skabe en tryg og rolig atmosfære på stuen ved fx at medbringe billeder af familie og/eller kæledyr eller andre genkendelige ting
- minde din nærmeste om, hvor vedkommende befinder
- fortælle om tid og sted - et ur og en kalender på stuen kan være en hjælp
- sørge for, at din nærmeste kan se dig, når du taler
- være opmærksom på, at din nærmeste har brug for søvn og hvile
- være på stuen og evt. holde i hånd
- tale tydeligt i korte sætninger og med enkle ord
- stille få og enkle spørgsmål
- forsøge at undgå at diskutere eller rette det sagte
- sørge for, at der er få personer på stuen af gangen, og fortælle hvem der er på stuen
- når tilstanden er ovre, tale med din nærmeste om, hvilke oplevelser der har været virkelige, og hvilke der har været drømme. Mange husker de drømme og mareridt, de har haft mens de har haft delirium.
Du kan som pårørende opleve at føle vrede, frustration, usikkerhed, afmagt og at blive kede af det. Det er almindelige og forståelige følelser.
Det kan være en hjælp for dig, at du deler dine tanker og følelser med personalet, så de kan støtte dig i situationen. Personalet kender til lignende reaktioner hos andre pårørende og kan besvare dine evt. spørgsmål.