Ubehag eller smerter

Kontakt os, hvis du bliver forpustet

Hvis du gradvist bliver mere forpustet, efter at du er kommet hjem, skal du kontakte os. Det kan være tegn på, at du danner væske omkring din lunge, som måske skal tømmes, eller tegn på, at du er ved at få lungebetændelse.

Hvis du bliver forpustet, efter du har været til kontrol hos os, skal du kontakte din egen læge.

Fortsæt med smertestillende medicin

Du skal fortsætte behandlingen mod smerter, også selvom du ikke har ondt. Følg de anvisninger, du har fået på hospitalet. Hvis du får det værre eller ikke mærker forskel, når du har taget smertestillende medicin, skal du kontakte os.

Hvis du har brug for at tage stærk smertestillende medicin nogle gange om dagen i en kortere periode, skal du også tage medicin mod forstoppelse. Medicinen mod forstoppelse kan købes i håndkøb på apoteket.

Vi taler med dig om din videre behandling mod smerter, når du kommer til kontrol.

Vær opmærksom på betændelse

Det er normalt at være hævet og øm omkring såret. Du skal dog være opmærksom på, at der kan gå betændelse i såret. Det er sjældent, at det sker, men hvis det sker, skal det behandles. Du skal kontakte os, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer:

• Forværring af ømhed.
• Øget rødme.
• Øget hævelse eller en bule ved såret
• Øget varme omkring såret.
• Gullig væske fra såret.
• Såret åbner sig.
• Feber over 38 grader.

Du kan opleve føleforstyrrelser

De fleste oplever en anden kropsfornemmelse efter operationen. Det er normalt at være både følelsesløs og overfølsom over for berøring på brystkassen, fordi der er blevet trykket på nerverne ved ribbenene under operationen. Føleforstyrrelserne aftager for de fleste i løbet af nogle uger, men for cirka 5 % kræver det medicinsk behandling og blokader for at lindre smerter i nerverne.

Følelsesmæssige reaktioner er normale

Både patienter og pårørende får følelsesmæssige reaktioner, når alvorlig sygdom bliver en del af livet. Nogle oplever angst, utryghed eller svingende humør. Det kan være en god hjælp at tale med venner og familie eller med en psykolog. Du skal henvende dig til din egen læge, hvis du ønsker henvisning til en psykolog.

Pleje og hygiejne

Tag kun brusebade

Du må gerne tage brusebad, men du skal undgå at bade i havet, gå i karbad eller svømmehal indtil såret er helet, da det øger risikoen for betændelse. Du skal duppe såret forsigtigt med et rent håndklæde eller en ren vaskeklud, når du tørrer dig. Forbinding er kun nødvendig, hvis der siver væske fra sårene.

Plej og beskyt arret

Når såret er helet, og du får et ar, skal du beskytte det mod direkte sol og solarium. Huden omkring arret er særligt udsat i forhold til solskoldning og kan blive mørk af solen. Den mørke farve forsvinder ikke igen. Vi anbefaler, at du dækker arret med tøj de første 12 måneder efter operationen og derefter er omhyggelig med at bruge solcreme med høj faktor. Du kan desuden bruge uparfumeret fugtighedscreme til at gøre huden omkring arret mere smidig.

Spis mad med jern og protein

Din blodprocent kan være faldet efter operationen, og det kan gøre dig træt. Sørg for at få blodprocenten op igen og genvind dine kræfter ved at spise mad, der er rig på jern, fedt og protein, fx brød og kød.

Hvis du ikke har så meget appetit, kan du spise mindre, men hyppigere. Nogle af dine måltider kan være proteindrikke, som du kan købe i håndkøb på apoteket. Du kan også få en recept hos os, så proteindrikkene bliver billigere at købe. Jerntabletter fås også i håndkøb. Aftal med din egen læge, hvor længe du eventuelt skal tage jerntabletter.

Genoptag seksuel aktivitet, når du er klar

Du kan genoptage seksuel aktivitet, når du har kræfter og lyst til det. Det kan ikke skade dig, men lyt til din krop, hvis du får smerter fra sårene.

Hjælp din krop med at komme sig

Efter din operation har bevægelse, kost, rygning og alkohol stor betydning for, hvor hurtigt du får kræfterne tilbage, og hvor godt dit sår heler. Læs om, hvordan du kommer dig bedst muligt på www.rigshospitalet.dk/patientguiden. Søg på ’livsstil’.

Bevægelse og hvile

Hold dig i gang, men pas på sårene

Du skal gradvist genoptage dine hverdagsaktiviteter, også selvom du er træt og bliver hurtigere forpustet. Du må gerne gå en kort tur, så længe du ikke går hurtigere, end at du kan føre en samtale. Hvil dig i løbet af dagen, hvis du har brug for det.

Området omkring sårene må ikke blive overbelastet, så vær opmærksom, når du løfter tungere ting. Det er normalt, at det gør ondt, men undgå at tvinge en bevægelse igennem, hvis du mærker modstand eller får stærkere smerter.

Genoptræning i din kommune

Hvis du sammen med lægen har vurderet, at det er nødvendigt med genoptræning efter operationen, sender vi en henvisning til din kommune. Kommunen kontakter dig om den videre plan.

Praktiske forhold

Sygemelding

Du kan starte på arbejde eller i skole igen, når du føler dig parat til det. For de fleste er det efter cirka 14 dage, men hvis du arbejder med tunge løft, kan det være nødvendigt at vente længere. Hvis du har brug for en sygemelding i en periode, kan du få den hos din egen læge. Tal med din læge om, hvornår du kan gå i gang med at arbejde, og om du eventuelt skal begynde på nedsat tid.

Få fjernet tråde ved drænet

Du skal have fjernet tråde 10-12 dage efter, at drænet er fjernet. Det sker enten ved den opfølgende kontrol hos os eller hos din egen læge.

Kom til kontrol

Efter din operation bliver du tilbudt at komme til opfølgende kontrol hos os. Hvis vi ikke har aftalt en tid med dig på hospitalet, indkalder vi dig med digital eller fysisk post. Du skal til kontrol efter cirka 2-3 uger.

Den dag, du kommer til kontrol, tager vi et røntgenbillede af din brystkasse. Mød op i receptionen i Afdeling for Røntgen og Skanning i opgang 3 på 2. sal. Efterfølgende skal du gå til Hjerte- og Lungesygdomme, klinik 8523, hvor du vil få en samtale med en læge. Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned hjemmefra, så du husker at stille dem. Du er meget velkommen til at tage pårørende med.

Hvis du oplever forværring inden din kontrol, skal du ikke vente, men i stedet kontakte os. Ved akut forværring skal du kontakte Akuttelefonen 1813 som borger i Region Hovedstaden. Hvis du bor i en anden region, skal du kontakte lægevagten i den region, du bor i.

Få tilskud til din medicin

Du kan i nogle tilfælde få tilskud til din medicin. Tal med din egen læge om, hvad der gælder for dig.

Værd at vide

Se din journal og prøvesvar

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet se en oversigt over dit forløb, kommende aftaler og prøvesvar.

I sundhedsjournalen på www.sundhed.dk har du adgang til alle de sundhedsdata, som det offentlige sundhedsvæsen har registreret om dig. Du kan hente begge dele som app: MinSP og MinSundhed. Log på med dit MitID.

Vi giver din læge besked

Vi sender information om dit forløb på hospitalet til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os.

Fortæl om din oplevelse

Vi vil gerne høre fra dig med både ris og ros. Hvis du overvejer at klage, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. Læs mere om dine rettigheder som patient på www.regionh.dk/patientrettigheder.

Få mere viden

Du kan få mere viden om sygdom og behandling på www.patienthåndbogen.dk.

Kræftens Bekæmpelse tilbyder fællesskab, råd og støtte til patienter og pårørende. Du finder foreningen på www.cancer.dk

Hvis du er henvist til kræftrehabilitering i din kommune, vil der også være mulighed for støtte og vejledning her.