Gå til hovedindhold

Blood patch

En blood patch anlægges for at stoppe den formodede udsivning af rygmarvsvæske gennem rygmarvshinden, som ligger uden om rygmarven.

Hvad er en blood patch

En blood patch anlægges for at stoppe den formodede udsivning af rygmarvsvæske gennem rygmarvshinden, som ligger uden om rygmarven.

Det foregår ved, at dit eget blod langsomt sprøjtes ind  ved lænden, så blodet medvirker til at lukke det lille hul i rygmarvshinden. Det udføres af narkoselæger eller en specialiseret røntgenlæge. Proceduren vil foregå på operationsgangen eller røntgenafdelingen.

Forholdsregler efter blood patch (=blod plaster)

  1. De første 24 timer efter din blood patch skal du ligge fladt på ryggen. Hovedgærdet må ikke være løftet. Dermed opnås bedst effekt. Stå kun op kortvarigt i forbindelse med toiletbesøg.
  2. Undgå at hoste eller nyse, hvis muligt. Hvis du skal hoste eller nyse, undgå da at holde nyset eller hostet tilbage og at dække din næse.  
  3. Undgå stræk, for- eller bagudbøjning samt rotation i ryggen i de første par uger efter din blood patch.
  4. Undgå at bruge bugpressen i forbindelse med toiletbesøg i de første par uger. Hvis du bliver forstoppet, anbefales det at bruge et afføringsmiddel f.eks. magnesia.
  5. Undgå at løfte noget tungere end 2,5 kg i mindst 2 uger efter din indlæggelse.
  6. Undgå de fleste typer smertestillende medicin (f.eks. Treo, Kodimagnyl, ibuprofen og naproxen) i 7 dage efter din blood patch. Du må gerne tage paracetamol (fx Panodil og Pamol) for smerter.
  7. Undgå selv at føre bil efter en blood patch i den første uge. Undgå også at tage offentlig transport hvis det er muligt.
  8. I tilfælde af feber, skal du henvende sig til afdelingen grundet risiko for infektion.

Sygeplejegruppens telefon

Har du spørgsmål til din behandling, kan du ringe til sygeplejegruppen på telefon 38 63 22 75.

Min Sundhedsplatform

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet følge med i din behandling, se kommende aftaler, melde afbud, se prøvesvar og udfylde spørgeskemaer. Hvis du har spørgsmål til din behandling, kan du også skrive direkte til os. Du kan også hente appen MinSP på din smartphone. Du logger på med MitID.

Du kan også læse i din egen journal på sundhed.dk.

Afbud og tidsbestilling

I tilfælde af afbud kan du ringe til sekretæren i Dansk Hovedpinecenter på telefon 38 63 20 62 eller skrive til os via MinSP.

Hvis din henvendelse ikke indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende en mail til os på hovedpine@regionh.dk.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden