Endoskopisk tredje ventrikulostomi ved obstruktiv hydrocephalus

Velkommen til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi. Her modtager vi patienter til pleje, observation og behandling af sygdomme i hjerne og nerver.
Ofte melder mange tanker sig i forløbet og vi håber, at pjecen kan besvare nogle af dine spørgsmål. Skriv gerne andre spørgsmål ned, så du får besvaret det som du finder vigtigt.

Er du efterfølgende i tvivl om noget angående tiden før, under og efter operationen, er du og dine pårørende velkomne til at kontakte os. Kontaktinformation finder du til sidst i pjecen.

Sygdom og behandling

Ved hydrocephalus forstås en ophobning af hjernevæske (cerebrospinal væske), som medfører et forstørret hulrumssystem i hjernen. Der kan være flere bagvedliggende årsager til at man udvikler hydrocephalus og af den grund kan symptombilledet også variere.

En blokering af hulrummenes drænageveje kaldes obstruktiv hydrocephalus, som i de fleste tilfælde er en medfødt tilstand. Ved behandling med et kikkertkirurgisk indgreb, skabes en ny drænagevej fra hjernens hulrum til ydersiden af hjernen.

Ved obstruktiv hydrocephalus kan symptomerne variere, men typisk opleves balance- og gangbesvær, hukommelsesbesvær og urininkontinens, og enkelte vil også være præget af hovedpine.

Er der påvist en obstruktion af væskehulrummenes drænagevej, vil 85-90 % have effekt af indgrebet. Nogle oplever bedring af alle de forudgående symptomer, mens andre har mindre effekt. Hos langt de fleste opleves bedringen gradvist over måneder.

Forberedelser inden du møder på hospitalet

Medicin

Din operation kan blive udsat, hvis du har taget medicin eller kosttilskud, der påvirker dit blods evne til at størkne. Du og din kirurg har sammen aftalt, om der er medicin du skal holde pause med. 

Når du kommer hjem, kan det være nødvendigt at fortsætte med smertestillende medicin. Derfor er det en god ide at have købt Pandodil/Pamol inden du skal indlægges. 

Du skal faste inden operationen

For at mindske risikoen for opkastning under bedøvelsen, er det vigtigt at mavesækken er tom.
Det vil sige:

• Fra kl. 02.00 på operationsdagen, skal du stoppe med at spise. Det gælder også tyggegummi, bolsjer, pastiller, mælkeprodukter og juice med frugtkød. Du må heller ikke drikke mælk i kaffe eller te.
• Kort før kl. 06.00 på operationsdagen skal du drikke et-to glas sød saft sammen med din vanlige morgenmedicin. Sukkeret i saften modvirker kvalme og utilpashed både før og efter operationen.
• Fra kl. 06.00 på operationsdagen skal du stoppe med at drikke alle former for væske.
• Kl. 06.00 på operationsdagen skal du stoppe med at ryge, da rygning stimulerer til mavesyre.

Du skal gå i bad

Inden din operation skal du tage et bad, vaske dit hår og tage rent tøj på. Du må gerne tage badet inden du går i seng aftenen før, hvis det er mest praktisk.
Af hensyn til hygiejnen og vores mulighed for at observere dig, må du ikke have make-up eller creme i ansigtet.
Neglelak, kunstige negle, piercinger og smykker skal du fjerne inden operationen.

Pak en taske med det mest nødvendige

Medbring gerne medicin i originalpakninger, toiletsager, hjemmesko, behageligt tøj og underholdning som for eksempel læsestof, PC eller tablet. Husk opladere.
Lad gerne dine smykker og andre værdigenstande blive hjemme.

På hospitalet

Du får anvist en stue og får udleveret hospitalstøj – af hygiejniske årsager kan du ikke have dit eget tøj eller undertøj på til operationen.

Inden operationen taler du med din kirurg.
Der kan være behov for supplerende blodprøver, og du skal have målt blodtryk og puls.

Du bliver fulgt til operationsafsnittet af en portør. Du bestemmer selv om du vil gå ned til operationsafsnittet eller om du vil blive kørt i sengen. Én af dine pårørende må gerne følge med dig, ned til operationsafsnittet. 

Operationen

Du bliver fuldt bedøvet

I operationsafsnittet bliver du modtaget af det personale som skal være med ved din operation. Du får lagt et drop og anæstesilægen giver dig sovemedicin, så du er fuldt bedøvet under operationen.

Når du sover bliver der fjernet en lille bræmme hår og derefter anlægges lokalbedøvelse i operationsområdet. Ved indgrebet foretages en hudåbning på 4-5 cm. Herefter bores et hul i kraniet på 1 cm i diameter. Kikkerten indføres til hjernens væskehul og føres til bunden af disse, hvor der findes en tynd membran, som kan gennemtrænges.
Hullet udvides efterfølgende med en lille oppustelig ballon. Herefter kan kikkerten fjernes og hullet i kraniet samt hudåbningen lukkes igen.

Varigheden af indgrebet er ca. en time.

Efter operationen

Opvågning

Du bliver efter operationen kørt til vores opvågning NOPA på afsnit 6021. Du skal være i opvågningen i ca. to timer. I opvågningen ligger flere patienter på samme stue og personalet er til stede hele tiden.

Besøgstider i opvågningen

En-to af dine nærmeste pårørende kan besøge dig i opvågningen. Vi anbefaler korte besøg, så der er mest mulig ro på opvågningsstuen.

Ofte vil kirurgen tilse og informere dig om operationens forløb allerede mens du er i opvågningen, ellers vil kirurgen tale med dig dagen efter.

Dagene efter operationen

Efter opvågningen kommer du tilbage til sengeafsnittet.

For at forebygge komplikationer opfordrer vi til, at du kommer ud af sengen allerede på operationsdagen. Første gang skal du ledsages af personale.
Herefter anbefaler vi, at du i det omfang det er muligt, er ude af sengen. Sæt dig gerne i stolen eller gå små ture på afsnittet. Det har stor betydning for hvor hurtigt du kommer dig efter operationen.

Husk, at vi har mad tilgængeligt døgnet rundt. Det er vigtigt, at du kommer godt i gang med at spise og drikke efter operation. Både for at tilføre kroppen den nødvendige næring, og fordi det er gavnligt for din mave- og tarmfunktion.

Sig til, hvis du oplever ubehag

Hvis du føler dig utilpas, kan det påvirke din lyst til at spise og bevæge dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med sygeplejersken, så vi kan hjælpe dig. Det er især vigtigt, at du siger til hvis du har smerter eller kvalme. Du kan få ekstra medicin, hvis du har behov for det. Det er som regel ikke nødvendigt med ekstra medicin efter et par dage. 

Almindelige gener du kan opleve efter operationen

• Smerter ved dine sår. Smerterne skal være aftagende men de kan godt vare ved indtil du skal have fjernet dine tråde.
• At du kan få føleforstyrrelser i huden omkring såret. Det skyldes, at der bliver skåret små nervetråde over under operationen. Dette vil hos mange være varigt.

Du kan gå i bad dagen efter operationen

Men håret må du først vaske når såret er tørt og tidligst 24 timer efter drænet er fjernet. Det er en god idé at føntørre håret efter du har været i bad, så hovedbunden holdes tør.

Udskrivelse

Hvis du er oppegående og velbefindende, vil du typisk blive udskrevet en-to dage efter operationen.

Inden udskrivelsen vil du og dine pårørende have en samtale med læge og sygeplejerske om din indlæggelse og operation og lægge en plan for det videre forløb.

Hvis du har behov for indlæggelse mere end to-tre dage efter operationen, eksempelvis til planlægning af genoptræning, har vi mulighed for at arrangere flytning til dit lokale sygehus. Meget genoptræning foregår kommunalt.

I gang igen

Efter operation i hjernen må du genoptage normal fysisk aktivitet.
Det er positivt hvis du er fysisk aktiv efter operationen. Du skal dog finde en balance og lytte til din krop. Sørg for at hvile når du har brug for det, uden at det går ud over din døgnrytme.

Kørselsforbud

Hvis du har kørekort, kan du efter operationen, få et lægeligt kørselsforbud. Det betyder at din læge vurderer om din evne til at føre bil, på en sikker måde, kan være påvirket efter operationen.

Hvis det bliver aktuelt, vil lægen tale med dig om det. I samtalen vil du få en forklaring på, hvorfor kørselsforbuddet er nødvendigt, hvor længe kørselsforbuddet forventes at gælde, og hvornår kørselsforbuddet skal vurderes igen, eller om det er permanent.

Støttemuligheder og patientforeninger

Videnscenter for demens 

www.videnscenterfordemens.dk

Hjerneskadeforeningen

Mere viden om hydrocephalus på www.hjerneskadet.dk

Økonomiske og sociale forhold

Vi kan kontakte vores socialrådgiver hver tirsdag formiddag. Her kan du få råd og vejledning om økonomi, sygemelding, pension, forsikring m.m.
Derudover kan du hente hjælp/støtte hos din sagsbehandler i din kommune. Du kan kontakte kommunen direkte. 

Regionale kommunikationscentre:

Over hele landet findes kommunikationscentre som er specialiserede institutioner, der tilbyder rådgivning, udredning og specialundervisning til borgere med nedsat funktionsevne eller kommunikationshandicap. Formålet er at hjælpe den enkelte med at mestre sin hverdag og bevare livskvalitet.

Du kan få overblik over kommunikationscentre her www.densocialevirksomhed.dk