Blodigt slim fra luftvejene - Hjemme igen efter behandling Information om, hvad man skal være opmærksom på efter behandling for blodigt slim fra luftvejene (også kaldet coiling-behandling eller bronkial arteriografi). Sideindhold Ubehag eller smerter Tag din medicin igenHvis du er i behandling med blodfortyndende medicin, kan du tage medicinen igen dagen efter behandlingen. Vær opmærksom på blødningHvis det pludseligt bløder kraftigt fra såret, eller der er en voksende blodansamling omkring det, skal du ringe 112, lægge dig ned og presse hårdt på såret, som personalet har vist dig. Det er yderst sjældent, at det sker. Du kan være øm og hævetDet er normalt at være øm og hævet og at få et blåt mærke ved lysken i det område, vi har behandlet. Du kan tage smertestillende medicin med paracetamol mod ømheden. Pleje og hygiejne Tryk på forbindingen, hvis du hosterHvis du hoster, nyser eller griner de første timer efter behandlingen, skal du trykke med et par fingre eller flad hånd mod forbindingen. Det forhindrer såret i at springe op. Pas på såret, når du baderDu kan tage brusebad og vaske dig forsigtigt dagen efter, at du er du er blevet behandlet. Indtil såret er helet, skal du undgå svømmehal og karbad, da det øger risikoen for infektioner. Værd at vide Se din journal og prøvesvarPå www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet se en oversigt over dit forløb, kommende aftaler og prøvesvar.I sundhedsjournalen på www.sundhed.dk har du adgang til alle de sundhedsdata, som det offentlige sundhedsvæsen har registreret om dig. Du kan hente begge dele som app: MinSP og MinSundhed. Log på med dit MitID. Vi giver din læge beskedVi sender information om dit forløb til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os. Fortæl om din oplevelseVi vil gerne høre fra dig med både ris og ros. Hvis du overvejer at klage, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. Læs mere om dine rettigheder som patient på www.regionh.dk/patientrettigheder. Få mere viden Du kan få mere viden om sygdom og behandling på www.patienthåndbogen.dk. På www.rigshospitalet.dk/patientguiden kan du og dine pårørende få viden om dine rettigheder og få gode råd og redskaber, der hjælper dig i dit forløb. Redaktør Webgruppen på Rigshospitalet For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk:Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.Læs, hvordan du sender sikker digital post:https://www.rigshospitalet.dk/kontakt/Sider/e-mail.aspx Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse. Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen