Hvad skal jeg være opmærksom på?
- Gipsen er først helt tør efter et døgn
- Du må ikke støtte på gipsen, da den let kan knække
- Gipsen må ikke blive våd (brug plastikpose når du bader)
Det er normalt, at følgende gener kan forekomme
Misfarvning
Blålig misfarvning af tæer - dette er uden betydning og forsvinder af sig selv, hvis tæer kan bevæges, føles og er varme
Hævelse
Den bedste måde at forebygge/fjerne hævelsen på er at følge øvelserne i nedenstående træningsprogram, samt så vidt muligt at holde foden over hjerteniveau
Smerter
Smerterne vil gradvist aftage efterhånden som bruddet heler. Brug eventuelt smertestillende håndkøbsmedicin
Kløe under gipsbandagen
Du må ikke stikke noget ind under bandagen, da du risikerer, at der går hul på huden og der opstår betændelse
Kontakt egen læge eller ring 1813 hvis
- Tæerne bliver blege, blå eller følelsesløse
- Der er snurrende eller sovende fornemmelse i tæerne
- Smerterne bliver værre
- Gipsen strammer eller gnaver
- Gipsen bliver løs eller knækker
- Gipsen bliver våd
- Der er tegn på betændelse i foden/benet (feber, varme, rødme, dunkende smerter)
Øvelser
Det er meget vigtigt at begynde optræningen, allerede mens gipsen er på. Formålet med træningen er at holde leddene igang og undgå hævede tæer. Når du træner, er det vigtigt at tage små skridt og holde armene ind til kroppen.
Lav øvelserne så ofte som muligt:
- Vippe med tæerne
- Bøje og strække knæ- og hofteled så meget som gipsen tillader
- Spænd og afslap læg- og lårmuskel
- Sid med benet højt (tæerne højere end hoften)
- Lig med benet højt når du sover
Når gipsen er fjernet
Det tager lang tid før knogler og sener får den styrke og bevægelighed, de havde før bruddet. Du må derfor forvente en længere genoptræningsperiode.
Det endelige resultat kan først vurderes efter 1 år.
Gang med 2 stokke
Når du ikke må støtte på det dårlige ben
Hold det dårlige ben bagud
Begge stokke frem
Før kroppen frem
Trappegang
Den ene hånd på gelænderet
Begge stokke i den anden hånd
Op
Hold det dårlige ben bagud
Læg vægten på armene
Sæt det raske ben op på næste trin
Flyt derefter stokken op på samme trin
Ned
Hold det dårlige ben fremad
Sæt stokken et trin ned
Læg vægten på armene
Sæt det raske ben et trin ned
Når du godt må støtte på det dårlige ben
Begge stokke frem
Sæt det dårlige ben til stokkene
Før det raske ben forbi
Trappegang
Den ene hånd på gelænderet
Begge stokke i den anden hånd
Op
Det raske ben et trin op
Stokken og det dårlige ben op på samme trin
Ned
Stokken og det dårlige ben et trin ned
Det raske ben ned på samme trin