Gå til hovedindhold

Behandlingsforløb på Hjerneskader, sengeafsnit

Forløbet for patienter indlagt i Hjerneskader, sengeafsnit.


Når patienten ankommer

Patienten modtages af et højt specialiseret tværfagligt team, og der afholdes en samtale med de pårørende umiddelbart efter. Under samtalen bliver de pårørende informeret om afsnittet, og vi kan få værdifulde oplysninger om patienten.​

Læs mere om patientens team

Teammøde 

Med ca. fire ugers interval vil der efter patientens indlæggelse blive afholdt et teammøde, hvor det tværfaglige team deltager sammen med de nærmeste pårørende, og eventuelt en repræsentant fra patientens hjemkommune.

På teammøderne gennemgås patientens aktuelle tilstand, og teamet fremlægger planen for den kommende periode. Patienten deltager selv, når tilstanden gør det muligt.

Tidligt i forløbet orienteres patientens hjemkommune, om patientens indlæggelse, så de kan tage stilling til, hvornår de skal deltage i forløbet.

Behov for samtale, uden for de faste teammøder, aftales med teamet.

Behandling

Læs om den behandling patienten modtager i Hjerneskader, sengeafsnit

Indlæggelsens varighed

Man kan ikke forudsige, hvor lang indlæggelsen vil vare, men den vil som regel vare 2-6 uger.

Planlægning af udskrivelsen

Teamet planlægger udskrivelsen i et samarbejde med patient, pårørende og hjemkommunen. Ved udskrivelsen udarbejdes en statusbeskrivelse, som kan bruges som udgangspunkt for den videre træning.

Udskrivelsen kan ske enten til et hospital i patientens lokalområde, til hjemmet eller til en genoptræningsinstitution.

Opfølgning

Patienten bliver indkaldt til en opfølgningssamtale i afdelingen et år efter hjerneskadens opståen.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden