Kort om bedøvelse

Du skal bedøves i forbindelse med en operation, behandling eller undersøgelse. Bedøvelse kaldes også for anæstesi eller narkose. Der findes 3 typer bedøvelse:

• Fuld bedøvelse
• Nerveblokade
• Rygbedøvelse.

Inden bedøvelsen bliver du tilbudt at tale med en anæstesilæge. Lægen spørger til dit helbred og din sygehistorie. Du bliver også spurgt til dit forbrug af medicin, naturmedicin eller kosttilskud, da der kan være typer, du skal holde pause med. Tag derfor din medicinliste med til samtalen. Sammen beslutter I, hvilken bedøvelse der passer bedst til dig og til den operation, du skal have foretaget. Lægen besvarer meget gerne dine spørgsmål om bedøvelse.

Nogle gange taler man først med anæstesilægen på selve operationsstuen. Hvis du er utryg ved bedøvelsen eller har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at bede om en samtale med anæstesilægen på forhånd.

Typer af bedøvelse

Fuld bedøvelse (narkose)

Ved fuld bedøvelse får du sovemedicin og smertestillende medicin, så du sover dybt og ikke mærker smerter. Du får medicinen gennem et drop i hånden eller armen. Når du er faldet i søvn, sørger vi for, at din vejrtrækning foregår uhindret. Vi lægger eventuelt et plastikrør ned i dit luftrør for at sikre din vejrtrækning. Ved nogle typer operation får man lagt et kateter i ryggen, inden man bliver bedøvet. Kateteret kan bruges til smertebehandling både under og efter operationen.

Nerveblokade (regional bedøvelse)

En nerveblokade bruges til at bedøve et mindre område af kroppen fx en arm eller en fod. Ved en nerveblokade sprøjter lægen lokalbedøvende medicin ind omkring nerven med en ganske tynd nål. Bedøvelsen gør dig smertefri under operationen og virker smertelindrende op til et døgn efter. Du er vågen under operationen og kan mærke berøring og tryk. Nerveblokaden kan eventuelt kombineres med, at du får en lille dosis sovemedicin, så du slumrer under operationen.

Rygbedøvelse (spinalbedøvelse)

Rygbedøvelse bruges til at bedøve underkroppen eller benene. Ved en rygbedøvelse sprøjter lægen lokalbedøvende medicin ind gennem en ganske tynd nål i ryggen (spinalrummet), mens du sidder eller ligger på siden og krummer ryggen. Det er som regel hurtigt og nemt at lægge nålen ind, men hvis du ønsker det, kan du få lidt beroligende medicin imens. Du er vågen ved rygbedøvelse, men vi kan også kombinere bedøvelsen med, at du får en lille dosis sovemedicin, så du slumrer under operationen. I nogle tilfælde lader vi et smertekateter ligge i ryggen. Smertekateteret kan bruges til at give dig smertestillende behandling under og et par dage efter operationen.

Vigtig forberedelse

Mød fastende

Du skal faste inden bedøvelsen. Det vil sige:

• 6 timer før din bedøvelse skal du stoppe med at spise.
• 6 timer før skal du stoppe med at drikke mælkeprodukter og juice med frugtkød. Du må heller ikke drikke mælk i din kaffe eller te. Du må gerne fortsætte med at drikke klare væsker som vand, saft, kaffe og te uden mælk.
• 2 timer før skal du stoppe med at drikke alle former for kold og varm væske. Vi anbefaler, at du som det sidste drikker et stort glas saft. Sukkeret i saften modvirker kvalme og utilpashed.

Din mavesæk skal være så tom som muligt for at nedsætte risikoen for, at der løber maveindhold op i lungerne, mens du er bedøvet.

Hvis du har diabetes, skal du holde pause med din diabetesmedicin op til bedøvelsen. Vi taler med dig om, hvor lang tid du skal holde pause. De fleste skal kun holde pause på dagen for operationen. Du skal stadig faste.
Inden operationen måler vi dit blodsukker og giver dig insulin, hvis du har brug for det.

Tag din medicin, som du plejer

Op til operationen kan du tage din medicin, som du plejer, medmindre du har aftalt noget andet med en læge. Du kan tage medicinen med et lille glas vand, selvom du faster. Hvis du har diabetes, gælder der særlige forholdsregler. Kontakt den læge eller afdeling, der har henvist dig, for at tale om, hvordan du skal forholde dig.

Gå i bad hjemmefra

Du skal tage et bad, vaske dit hår og tage rent tøj på, før du møder på hospitalet på dagen for din operation. Vask hele kroppen, og vær meget omhyggelig med at vaske og rense navlen, fx med en vatpind. Du må ikke bruge creme, deodorant og parfume efter badet, da det øger risikoen for betændelse.

Fjern makeup, neglelak og smykker

Under operation sætter vi et måleapparat på en af dine fingre, som måler iltmætningen i dit blod. Derfor skal du fjerne neglelak og kunstige negle inden din operation. Du skal desuden fjerne al makeup hjemmefra. Tag ur, smykker og piercinger af og lad dem blive hjemme. Du har selv ansvaret for de ting, du tager med. Hospitalet erstatter som udgangspunkt ikke tabte eller stjålne ting.

Medbring høreapparat, tandprotese eller briller

Bruger du høreapparat, tandprotese eller briller, må du gerne have dem med.

Forbered dig på ventetid

Tag gerne en bog, et blad eller anden underholdning med. Så er du forberedt, hvis der er ventetid.

På hospitalet

Vi gør dig klar

Hvis du skal have medicin inden operationen, sørger vi for, at du får det. Det kan være medicin, der virker beroligende, forebygger kvalme eller er smertestillende.

Lad dine værdigenstande blive på stuen

Lad dine ting blive på sengeafdelingen i et aflåst skab, mens du bliver opereret. Du må gerne bære briller, høreapparat og tandprotese på turen til operationsgangen. Hvis du bruger kontaktlinser, skal du tage dem ud inden operationen.

Bedøvelsen

På operationsafdelingen bliver du modtaget af det personale, der skal bedøve dig. Du får lagt et drop i den ene hånd eller arm til væske og medicin. Du får elektroder på brystkassen, så vi kan følge din tilstand under operationen.
Anæstesilægen bedøver dig. Mens du er bedøvet, sidder specialuddannet personale ved siden af dig og sikrer, at du har det godt, og at bedøvelsen virker som den skal. Hvis du har været i fuld bedøvelse, bliver du vækket på operationsstuen, når operationen er overstået.

Opvågning

Efter operationen bliver de fleste kørt hen på opvågningsafsnittet. Hvis du kun har været bedøvet kort tid, kommer du eventuelt direkte tilbage på sengeafdelingen. På opvågningsafsnittet holder vi øje med, hvordan du har det, og du får medicin mod smerter og kvalme, hvis du har brug for det. Du skal forvente at være træt og have brug for hvile, men du må gerne få korte besøg. Tag dog hensyn til, at mange patienter ligger og vågner op på samme tid og har brug for ro og diskretion.

Du får først information om operationen, når du er tilbage på sengeafdelingen. Personalet på opvågningsafsnittet kender ikke detaljerne i din operation.

Sig til, hvis du har ondt

Vi spørger til dine smerter ud fra en smerteskala. Smerter opleves forskelligt, så det er vigtigt, at du siger til, hvis du har ondt. Du skal opleve, at smerterne er til at holde ud, så du kan trække vejret dybt og eventuelt bevæge dig i sengen.

Vigtige forholdsregler de første 24 timer

Når du har været bedøvet, gælder der nogle regler for dig de første 24 timer. Vær opmærksom på, at du:

• ikke må køre bil eller andre køretøjer
• ikke må betjene maskiner
• ikke bør drikke alkohol.

Hvis der ikke er nogen, der kan være hos dig, anbefaler vi, at du har en, du kan ringe til, hvis du har brug for hjælp.

Du kan få bivirkninger

Det er meget sikkert at blive bedøvet. Alvorlige bivirkninger er uhyre sjældne. Mindre bivirkninger er hyppigere, men de forsvinder hurtigt af sig selv eller kan behandles. Bivirkninger ved bedøvelsen kan være:

• Ømhed i mund og hals: Hvis du har haft en slange ned gennem luftrøret under bedøvelsen, kan du være øm i munden og halsen, når du vågner. Det er almindeligt og går over af sig selv.
• Kvalme: Nogle patienter får kvalme og kaster op efter bedøvelsen. Hvis du har brug for det, kan vi give dig medicin mod kvalmen.
• Kløe: Smertestillende medicin kan i nogle tilfælde give kløe. Det er dog sjældent så generende, at du behøver behandling.
• Vandladningsbesvær: I sjældne tilfælde kan man opleve problemer med at tisse, efter at man er kommet hjem. Kontakt din egen læge eller Akuttelefonen 1813, hvis det sker for dig.
• Hukommelsesbesvær: Specielt ældre patienter kan opleve en svækket hukommelse lige efter en bedøvelse. Hukommelsen vil næsten altid blive bedre efter nogle dage eller uger.
• Hovedpine: Rygbedøvelse kan i sjældne tilfælde give hovedpine. Den kommer, når du rejser dig op og forsvinder igen, når du lægger dig ned. Den er helt ufarlig, men kræver behandling, da den ellers er længere tid om at forsvinde. Du skal kontakte os, hvis du får hovedpine, når du kommer hjem.
• Nerveskade: Ved nerveblokade kan en nerve i sjældne tilfælde tage skade. Hvis du efter 3-4 uger stadig oplever føleforstyrrelser, nedsat styrke i musklerne eller smerter omkring nerven, skal du kontakte den afdeling, der stod for din operation. Kun ekstremt sjældent er nerveskaden permanent.
• Tandskade: Hvis du i forvejen har løse eller skrøbelige tænder, er der en lille risiko for, at dine tænder kan tage skade ved fuld bedøvelse. Det kan ske, hvis du har haft en slange ned gennem luftrøret under bedøvelsen.
• Blodansamling eller betændelse i ryggen: I ekstremt sjældne tilfælde kan man få en blodansamling eller betændelse i ryggen i forbindelse med en rygbedøvelse. Den skal behandles meget hurtigt. Kontakt derfor straks Akuttelefonen 1813, hvis du pludselig får føleforstyrrelser i benene, pludselig får problemer med at tisse eller pludselig får stærke smerter, der hvor du er blevet stukket. Fortæl Akuttelefonen, at du har fået en rygbedøvelse.

Få mere viden

Få mere viden om bedøvelse på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’Bedøvelse, oversigt’.