Gå til hovedindhold

Bactroban Nasalsalve 2 % - behandling

Bactroban Nasalsalve er en desinficerende salve, der hjælper med at minimere mængden af bakterier i din næse.

Kort om behandlingen

Du skal behandles med den desinficerende salve Bactroban Nasalsalve 2 %, der hjælper med at minimere mængden af bakterier i din næse i forbindelse med din hjerteoperation. Du får udleveret salven i afdelingen.

Cirka 1 ud af 10 danskere er bærere af stafylokokbakterier, som kan være årsag til en række sygdomme og øge risikoen for komplikationer ved en operation. Bakterierne sidder i næsen og på huden. De fleste har ingen symptomer på bakterierne og ved derfor ikke, at de har dem.

Sådan gør du

Du skal smøre salven i næsen én gang aftenen før din operation og 2 gange om dagen de følgende 4 dage efter operationen. Kom salven på en vatpind, og drej vatpinden rundt inde i hvert næsebor. Det kan hjælpe at klemme næseborene sammen, efter du har smurt salven på.

Du får hjælp af sygeplejersken de første dage efter operationen.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden