Gå til hovedindhold

Azacitidin - behandling med

Azacitidin er en form for kemoterapi, som anvendes til behandling af knoglemarvssygdommene myelodysplastisk syndrom, akut myeloid leukæmi og kronisk myelomonocytær leukæmi.

Vi håber, at denne patientinformation kan være en hjælp til at få et overblik over den behandling, vi anbefaler dig. 

Dine pårørende kan også have glæde af at læse patientinformationen for bedre at kunne støtte dig i behandlingsforløbet. Inden behandlingen starter, bliver du også informeret mundtligt om behandlingens virkning og bivirkninger.

Behandlingens virkning på din sygdom

Azacitidin er en form for kemoterapi, som anvendes til behandling af knoglemarvssygdommene myelodysplastisk syndrom (MDS), akut myeloid leukæmi (AML) og kronisk myelomonocytær leukæmi (CMML).

MDS, AML og CMML er sygdomme i knoglemarven, som medfører, at knoglemarven danner for få normale blodceller, og i stedet danner for mange umodne celler. 

Azacitidin hæmmer bl.a. cellens opbygning (methylering) af DNA (cellens genetiske kode), som herved bliver defekt. Herved bliver kræftcellen forhindret i at udvikle sig.  

Behandlingsforløbet

Azacitidin bliver givet hver dag i 5 dage, svarende til en behandlingsserie. Efter hver serie er der en "hvileperiode" på 3 uger. Hvor mange serier du skal have, afhænger af din sygdom, og hvordan du tåler behandlingen. Det bliver bl.a. vurderet ud fra en knoglemarvsprøve.

Du skal have taget blodprøver inden hver behandlingsserie med Azacitidin for at kontrollere, at du har blodceller nok. Desuden viser blodprøverne, om din lever og nyrer fungerer som de skal, så du kan udskille medicinen og affaldsstofferne. Ofte gives der Allopurinol samtidig med Azacitidin for at hjælpe med at udskille affaldsstofferne. 

Imellem hver behandlingsserie får du taget blodprøver, for at se hvordan behandlingen påvirker dine blodceller.

Hvordan gives behandlingen?

Azacitidin bliver givet som en indsprøjtning under huden, enten i låret eller i maven. Afhængig af den dosis medicin du skal have, bliver medicinen fordelt i en eller flere sprøjter, for at mængden, der sprøjtes ind under huden, ikke bliver for stor. Du bliver stukket et nyt sted hver dag. 

Bivirkninger til behandlingen

Du kan få bivirkninger af behandlingen med Azacitidin. Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige men ikke alvorlige. Andre er sjældne men kan være alvorlige.

Du skal tale med personalet, hvis du oplever bivirkninger under behandlingen. De kan hjælpe med at lindre disse bivirkninger. Hvis bivirkningerne er alvorlige, kan din læge nedsætte dosis af Azacitidin, afbryde behandlingen midlertidigt eller vælge at stoppe behandlingen.

De mest almindelige bivirkninger ved behandlingen bliver nævnt i det følgende.

Bivirkninger ved Azacitidin

Reaktioner fra indstiksstedet

En almindelig bivirkning til Azacitidin er reaktioner ved indstiksstedet. En reaktion kan være alt lige fra et blåt mærke til et stort, smertefuldt, rødt mærke. Reaktionerne forsvinder som regel efter nogle dage. 

Hvis din hud klør, kan antihistamin-creme eller mild steroid-creme være nyttigt. Tal med lægen eller sygeplejersken herom. Du kan eventuelt få udleveret en creme af sygeplejersken.

Hvis dine hudreaktioner er meget generende kan lægen evt. ordinere binyrebarkhormon (tabletter) til dig.

Infektion

Du har øget risiko for at få infektioner i perioder af din behandling. Det skyldes kemoterapiens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af hvide blodlegemer (leucocytter) bliver nedsat. De hvide blodlegemer er vigtige i kroppens forsvar mod infektioner.

Hvis du får en eller flere af de gener, der er nævnt nedenfor, skal du kontakte afdelingen. Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre eller du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvilke gener skal du især være opmærksom på:

  • Almen utilpashed og kulderystelser 
  • Temperatur over 38,0 ºC 

Hvad kan du selv gøre for at undgå infektioner:

  • God håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider
  • Undgå kontakt med personer, der hoster, er forkølede eller har feber

Hold dagligt øje med, om du har:

  • Belægninger i munden eller synkesmerter
  • Tegn på betændelse i huden
  • Smerter ved endetarmen.

Blødning

Du har øget risiko for at få blødning i perioder af behandlingen. Det skyldes også kemoterapiens virkning på de raske celler i knoglemarven, der medfører, at antallet af blodplader (trombocytter) bliver nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger.
Hvis du får en eller flere af de gener, der er nævnt nedenfor og blødningen ikke hører op af sig selv, skal du kontakte afdelingen. Du skal måske have transfusion med blodplader (trombocyttransfusion).

Hvilke gener skal du især være opmærksom på:

  • Blødning fra næse, mund eller skede
  • Blod i afføring eller urin
  • Mange blå mærker eller små røde prikker i huden, specielt på benene

Hvad kan du selv gøre for at undgå blødning:

  • Brug en blød tandbørste
  • Tag ikke gigtpiller (Ibuprofen®, Todolac® o. lign.) og medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (Kodimagnyl®, Treo®), da de øger risikoen for blødninger
  • Undgå kraftig fysisk anstrengelse
  • Du bør ikke drikke alkohol, hvis dit blodpladetal er lavt, da alkohol kan nedsætte funktionen af blodpladerne
  • Undgå forstoppelse.

Blodmangel 

Du har øget risiko for at få lav blodprocent (hæmoglobin) i perioder af din behandling. Blodmanglen opstår hvis antallet af røde blodlegemer bliver nedsat, når behandlingen påvirker de raske celler i knoglemarven. 
Hvis blodprocenten er lav, skal du måske have blodtransfusion.

Hvilke gener skal du være opmærksom på:

  • Åndenød
  • Hjertebanken.

Hvad kan du selv gøre for at mindske generne ved lav blodprocent:

  • Undgå større fysisk anstrengelse.
  • Rejse dig forsigtigt, så du ikke falder.

Træthed

De fleste oplever træthed i forbindelse med sygdommen men også under behandlingen med kemoterapi. Du kan opleve en træthed, der ikke forsvinder trods hvile og en god nattesøvn. 

Hvad kan du selv gøre for at afhjælpe træthed:

  • Hold flere små hvilepauser i løbet af dagen
  • Sørg for at få frisk luft og gå små ture 
  • Sørg for let adspredelse i din hverdag
  • Bed familie og venner om hjælp til praktiske gøremål.

Smerter

Behandlingen kan give muskel- og ledsmerter. Disse smerter forsvinder, når du er færdig med din behandling. Tal med lægen eller sygeplejersken, hvis du får behov for smertestillende medicin. 

Kvalme og opkastning

Du kan opleve at få kvalme og opkastning af Azacitidin. Tal med sygeplejersken eller lægen om din kvalme og opkastning, da det kan være nødvendigt, at du får yderligere kvalmestillende medicin.

Hvad kan du selv gøre for at modvirke kvalme:

  • Spis når du føler dig sulten 
  • Drik så meget som du kan
  • Sid op, når du spiser
  • Spis let fordøjelig mad fx frugt, desserter, kiks og lignende
  • Spis i øvrigt det du har lyst til
  • Anret maden pænt, få eventuelt en anden til at anrette maden for dig.

Ændret afføring

Du kan få forstoppelse eller tynd mave (diarre) efter en behandling med Azacitidin.

Forstoppelse

Hvis du får forstoppelse, er det vigtigt, at du tager det afføringsmiddel, som du får anbefalet. 

Afføringsmidler kan du købe på apoteket uden recept (fx Magnesia®, Picolon®, Movicol®).

Hvad kan du selv gøre for at holde maven i gang:

  • Drik rigeligt væske
  • Hold dig i bevægelse, undgå at ligge i sengen hele dagen
  • Spis fiberrigt (grøntsager, hvedeklid, tørrede frugter i form af svesker, abrikoser, rosiner).

Diarré

En af årsagerne til diarre er, at slimhinderne i tarmen afstødes og tarmens evne til at opsuge væske bliver nedsat. Det kan derfor være nødvendigt at være indlagt i forbindelse med længerevarende diarre, så du kan få væske direkte i blodbanen. Det kan også være nødvendigt at give stoppende medicin.

Hvad kan du selv gøre ved let diarre:

  • Drik rigeligt, fordi du mister væske
  • Spis bananer, dåsefrugt, supper og sportsdrikke for at holde saltbalancen
  • Undgå fiberrige grøntsager
  • Gamle husråd som revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos og ris kan muligvis afhjælpe diarreen.

Har du feber og diarre, skal du kontakte afdelingen, da du kan have en tarminfektion som kræver behandling.

Nedsat appetit

Din lyst til mad kan ændre sig under behandlingen. 
Mange patienter oplever, at maden kommer til at smage anderledes. Smagen bliver normal igen, når du ikke får kemoterapi mere.

Hvad kan du selv gøre, hvis du har nedsat appetit:

  • Spis først og fremmest, det du har lyst til
  • Spis mange små måltider i løbet af dagen
  • Tilsæt din mad fløde og fedtstof. Brug smør på brødet
  • Drik proteindrikke
  • Suppler med nødder, mandler og mørk chokolade
  • Spis af en lille tallerken – da det ofte ser mere indbydende ud
  • Drik gerne 2-3 liter væske om dagen – især de første dage efter en behandling, da udskillelsen af affaldsstoffer sker gennem urinen.

Humør

Humøret kan påvirkes af både sygdom og behandling.
Du kan blive modløs og nedtrykt. Nogle få udvikler en egentlig depression. Fortæl lægen eller sygeplejersken, hvordan du har det.

Seksualitet

Din lyst til sex kan blive nedsat eller helt ophøre i en periode under og efter behandlingen. Det skyldes en lang række fysiske og psykiske faktorer. Dannelsen af kønshormonerne nedsættes, og behandlingerne medfører generelt øget træthed og påvirkning af humøret. 

Du bør beskytte dig og din partner mod graviditet, mens du er i behandling med Azacitidin, da behandlingen kan give fosterskader. 

Andre bivirkninger

Mere sjældent er beskrevet hovedpine, trykken for brystet, synsforstyrrelser, ændringer i blodtrykket, søvnproblemer, forvirring, angst m.m. 

Ganske få mennesker reagerer allergisk på Azacitidin. Dette kan betyde, at behandlingen må ophøre.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte personalet eller du kan hente oplysninger på www.medicin.dk eller www. indlaegsseddel.dk

Du kan også hente mere generel information om behandlingen af din kræftsygdom, og dens indvirkning på dit liv i patientinformationen ”Medicinsk kræftbehandling”, som personalet kan udlevere til dig.

Kontakt altid Afdeling for Blodsygdomme ved:

  • Temperaturstigning 38,0 ˚C 
  • Andre tegn på infektion
  • Blødning
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden