Gå til hovedindhold

Antithymocytglobulin - værd at vide om

Generel information om den medicinske behandling af aplastisk anæmi og behandling før transplantation med stamceller fra knoglemarv fra en donor.

Du skal have behandling med antithymocytglobulin.

Hvilken behandling skal du have

Som en del af behandlingen af din sygdom er det nødvendigt at give dig antithymocytglobulin (ATG), som undertrykker dit immunforsvar.

Hvilken sygdom har du?

Antithymocytglobulin (ATG) bliver blandt andet anvendt til behandling af:

  • Aplastisk anæmi
  • I kombination med kemoterapi før transplantation med stamceller fra knoglemarven fra et andt menneske (en donor)

Hvad er antithymocytglobulin (ATG)?

ATG er et flydende antistof, der er fremstillet af serum fra heste eller kaniner. Et antistof er et protein, der er en vigtig del af dit immunforsvar. Antistofferne er specifikt rettet mod menneske-thymocytter. Thymocytter er en bestemt undertype af de hvide blodlegemer, som indgår i immunforsvaret.

Der er tre lægemidler:

  • ATGAM (hesteserum)
  • Thymocytglobulin (kaninserum)
  • Grafalon (Thymocytglobulin) (kaninserum)

Hvis du har hesteallergi, må du ikke få ATGAM. I tilfælde af hesteallergi får du kanin-antithymocytglobulin. Omvendt får du ATGAM, hvis du  har kaninallergi.

Hvordan virker ATG?

ATG er antistoffer, der specifikt binder sig til overfladen af thymocytterne. Thymocytterne bliver herved nedbrudt. Hos patienter med aplastisk anæmi, mener man, at thymocytterne medvirker til at forårsage sygdommen. Thymocytterne angriber de tidlige bloddannende celler i knoglemarven, hvorved produktionen af nye cirkulerende blodceller bliver kraftigt nedsat.

Hos patienter, der skal have stamceller fra et andet menneske, bliver ATG givet for at dæmpe immunforsvaret og undgå svære bivirkninger fra stamcellerne.

Hvordan gives ATG?

Det er nødvendigt, at du har et centralt venekateter (CVK) for at kunne få behandling med ATG. Har du ikke et CVK, får du anlagt et.

For at forebygge bivirkninger får du binyrebarkhormon, sløvende
antihistamin (søsygetabletter) og panodil inden behandlingen med ATG. 

ATG får du som drop over mindst 8 timer én gang dagligt i 4 dage ved aplastisk anæmi og i 2-5 dage ved transplantation med stamceller. Under behandlingen får du jævnligt målt blodtryk, puls og temperatur.

Hvor længe skal jeg være indlagt?

Du skal være indlagt under behandlingen, og du skal blive i sengeafsnittet i hele behandlingsperioden.

Hvis du har aplastisk anæmi, kan du som regel blive udskrevet, når behandlingen er afsluttet.

Får jeg bivirkninger?

Nogle oplever milde bivirkninger til ATG, andre oplever kraftigere bivirkninger. Bivirkningerne forsvinder kort tid efter indgiften er afsluttet eller ved at du får medicin, der afhjælper bivirkningerne.

Hyppige bivirkninger

  • Kulderystelser, feber, kvalme, opkastning, nedsat antal blodplader, nældefeber og udslæt, rygsmerter, diaré

Sjældne bivirkninger

  • Anafylaktisk shock (meget sjældent), serumsyge (5 %-10 %), svær åndenød, vand i lungerne (under 1%), blodforgiftning

Behandling mod bivirkninger

For at forebygge kulderystelser som er hyppigt forekommende ved indgift af ATG, får du inden behandlingen binyrebarkhormon, sløvende
antihistamin (søsygetabletter) og panodil. Hvis du alligevel får betydelige kulderystelser, får du behandling med et morfinpræparat, der hedder petidin.

Hvad er serumsyge?

Serumsyge er en ufarlig, men ubehagelig sen allergisk reaktion på serum, som man har modtaget fra en anden art (enten hest eller kanin ved ATG-behandlingen). Serumsyge viser sig i op til 2-3 uger efter, at ATG er givet.
Symptomerne er feber, led- og muskelsmerter og/ eller nældefeber. Serumsyge bliver behandlet med binyrebarkhormon som tabletter, der virker hurtigt og effektivt mod serumsyge. Hvis man alligevel får symptomer, skal man normalt være indlagt til yderligere behandling.

Hvor god er effekten af ATG?

Ved behandling for aplastisk anæmi har 80 % af patienterne som får ATG god effekt af behandlingen og får helt eller næsten helt normale blodtal . Der går ofte flere måneder før effekten viser sig, og det varer ofte ½ år før effekten kan endeligt vurderes.

Hvis du får ATG i forbindelse med transplantation af stamceller fra knoglemarv, er ATG ikke en direkte behandling af din sygdom, men kun en forebyggende medicin mod at afstøde de nye stamceller. ATG bliver givet i kombination med kemoterapi og anden immundæmpende medicin.

Kan jeg få ATG flere gange?

Patienter, der har aplastisk anæmi kan få tilbagefald af sygdommen. Hvis det forsat ikke er nødvendigt med en stamcelletransplantation, kan man ofte gentage behandlingen med ATG med god effekt.

Hos patienter, der gennemgår en knoglemarvstransplantation er ATG en del af forbehandlingen før transplantation, og i meget sjældne i forbindelse med reaktion fra stamcellerne (akut Graft versus Host). 

Er der du i tvivl om noget, skal du endelig henvende dig til din kontaktlæge eller din kontaktsygeplejerske.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden