Gå til hovedindhold

Zoladex - behandling

Medicinen Zoladex nedsætter dannelsen af hormoner i æggestokkene, så man kommer i kunstig overgangsalder.

Kort om behandlingen

Du skal behandles med medicinen Zoladex, som nedsætter eller hæmmer dannelsen af hormoner i æggestokkene. Medicinen gør, at du kommer i en midlertidig kunstig overgangsalder, og slimhinden i din livmoder bliver tynd og smal. Medicinen kan også få endometrioseceller til at skrumpe og blive mindre aktive.

På hospitalet

Behandlingen

Vi giver dig medicinen som en indsprøjtning i maveskindet. Medicinen frigives lidt efter lidt og virker i 4 eller 12 uger, alt efter hvilken dosis du får. Herefter bliver din produktion af hormoner normal igen.
Behandlingen gør, at du kan få en blødning efter 1-2 uger. Blødningen kan være lidt kraftigere eller længere end ved menstruation.

Det skal du være opmærksom på

Du kan få bivirkninger

Al medicin kan give bivirkninger. Nogle mennesker oplever ingen bivirkninger, mens andre oplever en eller flere. Vi anbefaler, at du altid orienterer dig om, hvilke bivirkninger din medicin kan have.
Hvis du oplever bivirkninger, der påvirker din hverdag, er du altid velkommen til at kontakte os, så vi kan forsøge at lindre symptomerne. Nogle af de mest almindelige bivirkninger ved behandlingen ligner de symptomer, som mange kvinder får ved overgangsalderen:

  • hovedpine
  • hedeture
  • brystspændinger
  • humørsvingninger
  • tørhed i skeden
  • eventuelt mindre sexlyst.

I de fleste tilfælde forsvinder bivirkningerne igen af sig selv nogle uger efter, at sidste indsprøjtnings virkning er ophørt.

Ved behandling for endometriose

For at mindske bivirkninger, skal du hver dag tage en pille med hormontilskud.

Hvis du er i behandling med Zoladex i mere end 6 måneder, vil du blive tilbudt en skanning for eventuel afkalkning af knoglerne.

Få mere viden

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden