Dette er fortællingen om Villads, der er 8 år. Han skal på hospitalet, da han skal opereres i øjet.
Besøg på hospitalet
Her er Villads med sin mor. Villads skal opereres i Øjet, ligesom du skal.
Han bliver målt og vejet.
Inden Villads skal opereres, skal han tale med øjenlægen. Lægen fortæller Villads og hans mor om operationen, og lytter på Villads' hjerte.
Villads skal bedøves, så han sover, når øjenlægen opererer Øjet. Det er anæstesilægen, der skal bedøve Villads. Villads og hans mor aftaler med anæstesilægen, om Villads skal trække vejret gennem en maske for at falde i søvn.
Eller om han skal have drop og medicin ind i hånden.
Der er mange børn, som tegner en tegning, imens de er på hospitalet. Villads må meget gerne tage sit yndlingslegetøj med på hospitalet, f.eks. et sovedyr, en bog eller en iPad. I dag skal Villads bedøves og opereres
Villads skal bedøves og opereres, derfor må han ikke spise morgenmad. Maven skal være helt tom for mad. Det eneste han må få er lidt saftevand eller vand. Den sidste time inden bedøvelsen må han slet ingenting få.
Villads skal have trylleplaster på begge hænder, inden han kører hjemmefra. Plastrene bedøver huden, så det næsten ikke gør ondt, når Villads skal have drop i hånden.
Villads må gerne have sit eget tøj på, imens han bliver opereret. Han skal også have et armbånd på med sit navn og trylleplastrene skal tages af. Han kan måske lige nå at tegne en tegning, inden han skal bedøves og opereres. På operationsstuen
Nu skal Villads bedøves og opereres. Villads og hans mor går hen til operationsstuen sammen med sygeplejersken. Villads er meget spændt, og det kildrer lidt i maven.
Villads og hans mor får en hue på. Villads synes, det ser sjovt ud. Der er mange mennesker og mange store apparater på stuen. Villads synes, det er spændende, men der er også nogle børn, der bliver lidt forskrækkede.
Lægen har tegnet et kryds over det øje Villads skal opereres i. Sygeplejersken sætter tre klistermærker med ledninger fast på Villads' bryst. Han får også en blød klemme med rødt lys på fingeren og en blodtryksmanchet på armen. Nu kan sygeplejersken se hvor hurtigt Villads' hjerte slår, og hvordan han trækker vejret, når han sover. Villads skal have sovemedicin ind i hånden. Derfor lægger sygeplejersken en meget lille og blød plastikslange ind i hånden. Hun gør det, dér hvor trylleplastret har siddet, så Villads mærker næsten ingenting.
Nu er Villads klar til at blive bedøvet, og derfor får han sovemedicin. Mor er hos Villads, til han sover. Når Villads sover, kan øjenlægen operere hans øje.
Andre børn falder i søvn ved at snuse i en maske, der dufter af jordbær. Villads på opvågningsstuen
Villads er færdig med at blive opereret. Han har fået en klap for Øjet. Nu bliver Villads kørt til opvågningsstuen. Han sover stadig. Mor sidder ved siden af Villads, når han vågner. Han er træt og lidt rundtosset, ligesom om han har snurret mange gange rundt i en karrusel. Villads har den bløde klemme på fingeren endnu.
Det kan godt klø eller svie i Øjet, men det er vigtigt, han ikke klør sig. Hvis Villads får ondt i Øjet, kan han få noget medicin, der hjælper. Villads får fjernet klappen fra Øjet. Han må gerne drikke igen, og han har glædet sig til at få en is.
Ud af sengen og på vej hjem
Sygeplejersken tager plastret og plastikslangen væk fra Villads' hånd. Sygeplejersken synes, han er smadder sej.
Villads er klar til at tage hjem. Inden han går, kommer øjenlægen og sygeplejersken og siger farvel til Villads og hans mor.
FAKTABOKS
Operation for skelen:
Man kan rette en skelen ved at flytte en eller flere af de i alt 6 øjenmuskler, der sidder fast uden på hvert Øje. Kirurgen bruger mikroskop for at se godt, og så kan man sy en øjenmuskel fast med en tråd, der er tynd som et hår. Operationen tager ofte en time, og man kan se dobbelt den første tid efter en skele operation. Når man er skeleopereret, skal øjnene pege samme vej.
Operation for lukkede/trange tåreveje:
Hvis tårerne fra Øjet ikke kan komme ned til næsen gennem tårekanalen, kan man åbne kanalen eller lave en ny. Kirurgen kan ved hjælp af tynde instrumenter åbne en snæver tårekanal, eller det kan være nødvendigt at operere en passage, så tårerne kan finde vej til næsen, som de skal. Derfor løber næsen, når vi græder - det er tårerne, der er løbet ned i næsen.
Operation for grå stær:
Hvis man har en uklar linse, kalder man det for grå stær. Hvis man har grå stær, er det som at se gennem en meget snavset rude. Når man opererer for grå stær, bruger man nogle meget tynde rør til at suge den uklare linse ud, efter man har blødgjort den med ultralyd. Derefter kan man sætte en ny plastik linse ind i Øjet gennem et andet sugerør, og så folder linsen sig ud på sin nye plads - og man kan se klart igen.
Operation for bygkorn:
Bygkorn er en lille fedtknude i øjenlåget det kan komme hos børn og voksne. Det forsvinder ofte af sig selv, men nogle gange er der brug for at fjerne det ved en operation. Kirurgen kan med en kniv skære et lille snit i øjenlågets bagside, så bygkornet kan fjernes. Ved at lave snittet på øjenlågets bagside, får man ikke et synligt an
Vi ønsker med denne billedserie at give barnet, der skal opereres, en større viden og forståelse for, hvad der sker i forbindelse med det at blive bedøvet og opereret. Vi håber, at materialet kan bidrage til, at indlæggelsesforløbet bliver genkendeligt og mere trygt for barnet.
I bogen har Villads sin mor med, far er selvfølgelig også meget velkommen.
Tak for et godt samarbejde og medvirken til børnebogens tilblivelse til:
Villads og Camilla Ammentorp Knudsen
Fotograf Hans Henrik Petersen
Sekretær Stine Kjærgaard
Øjenlæge Jon Peiter Saunte
Anæstesilæge Kerstin Lipka Thiesen
Anæstesisygeplejerske Helle Bülow
Koordinator Øjenklinikken Christina G. Hansen
Sygeplejerske Ida Meyhoff
Børnebogen er udarbejdet af:
Sygeplejerskerne Anni Christensen, Lotte Reimer, Mette Stryhn Borger og Liselotte Eefsen Nyborg, Operation og Opvågning afsnit 23, Afdeling for Bedøvelse, Smerter og Respirationsstøtte - Glostrup