Verbal dyspraksi - information til forældre

Verbal dyspraksi er en talevanskelighed, som findes hos ganske få børn.

Kære forældre. Jeres barn har enten fået påvist verbal dyspraksi, eller der er rejst mistanke herom. Denne patientinformation er tænkt som en kort information om verbal dyspraksi, og til sidst er indsat nogle links til flere informationer.

Hvad er verbal dyspraksi?

Verbal dyspraksi er en talevanskelighed, som findes hos ganske få børn. Vanskelighederne betyder, at lyde, ord og sætninger ofte udtales forkert, tøvende og forskelligt fra gang til gang med varierende lydstyrke. Verbal dyspraksi forekommer i forskellige grader fra mild til meget svær. Ud over den verbale (talesproglige) dyspraksi findes der grovmotorisk-, finmotorisk- og oral (mund) dyspraksi, som medfører spise- og synkevanskeligheder. Alle typerne giver besvær med udførelse af viljestyrede bevægelser, uden at der er lammelser til stede. Typerne kan forekomme alene eller samtidigt. Den verbale dyspraksi giver problemer med samspillet af musklerne i læber, tunge, gane og kæbe til hurtige, præcise og ensartede bevægelser, som er nødvendige for at tale. Måske vil I selv som forældre indimellem have svært ved at forstå, hvad jeres barn siger, særligt hvis barnet er træt eller uoplagt.

Hvor sikkert er det, at vores barn har verbal dyspraksi, nu hvor diagnosen er givet?

Med den nuværende viden og forskning på området er det stadig ikke muligt at fastsætte præcist, hvad der skal til for at stille diagnosen verbal dyspraksi. Man har dog fundet en række kendetegn, hvis forekomst og sammensætning peger mod diagnosen. Det kræver en kompliceret udredningsproces, og diagnosen er ikke altid entydig eller helt sikker. Diagnosen stilles i samarbejde mellem læge og talepædagog/logopæd ud fra jeres oplysninger, tidligere talesproglige test og vurderinger samt den specialiserede lægelige og logopædiske undersøgelse på hospitalet. Hvis der er tvivl om diagnosen, vil det blive drøftet under konsultationen og fremgå af det efterfølgende notat. I disse tilfælde kan det være effekten af den efterfølgende taleundervisning, som kan af- eller bekræfte mistanken.

Verbal dyspraksi
Illustration af Christina Davidsen Kirk. Ugeskrift for Læger, Trine Printz1*, Camilla Slot Mehlum1* & Gohar Nikoghosyan- Bossen2 1) Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F, Odense Universitetshospital 2) Foniatrisk Klinik, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Ugeskr Læger 2018; 180: V07170543

Hvor mange børn har verbal dyspraksi i Danmark?

Man mener, at mellem 0,1-0,2 % af alle børn og unge har verbal dyspraksi, svarende til 1.000-2.000 børn og unge i Danmark, eller cirka 55 til 110 børn i en fødselsårgang.

Hvad er årsagerne til verbal dyspraksi?

Vi kender ikke fuldt ud årsagerne til verbal dyspraksi. Ofte vil der være tale om en medfødt udviklingsforstyrrelse, mens der i sjældne tilfælde kan være andre årsager såsom en hjerneskade. Der er i forskningen fundet en meget høj forekomst af forskellige sproglige og talemæssige vanskeligheder blandt nære familiemedlemmer til børn med verbal dyspraksi. Det kan tyde på en form for arvelighed, men man kender ikke de nærmere genetiske forhold endnu.

Kan vores barn have andre diagnoser samtidig?

Verbal dyspraksi ses både hos børn, som er helt normalt udviklede på andre områder og hos børn, som har andre vanskeligheder såsom andre typer dyspraksi, autisme, visse epilepsityper eller nedsat sprogforståelse. Børn med verbal dyspraksi er i risiko for at blive opfattet som mindre bega- vede, hvilket de generelt ikke er, men indsigten i egne vanskeligheder kan gøre, at barnet isolerer sig, bliver tavst eller holder sig til bestemte udtryk, som det har indlært fejlfrit.

Nogle børn har flere samtidige talevanskeligheder, eksempelvis både verbal dyspraksi og såkaldte fonologiske vanskeligheder, som betyder at barnet har svært ved at tilegne sig sprogets lyde. Fonologiske vanskeligheder giver sig til udtryk ved, at barnet hver gang laver de samme fejl i udtalen, hvor der ved den verbale dyspraksi er langt højere grad af varierende fejl, hvor de samme ord og lyde udtales forskelligt fra gang til gang.

Er verbal dyspraksi en kronisk tilstand?

Ja, sandsynligvis. Jeres barn kan dog gennem målrettet indsats i løbet af nogle år sandsynligvis udvikle sit sprog betydeligt og komme til at fungere på niveau med andre børn. Indsatsen afsluttes, når barnet taler så fejlfrit, at det ikke længere skiller sig ud, ofte omkring skolestart eller i de tidlige skoleår. Selv efter endt indsats kan barnet dog være udfordret i udtalen ved nye og lange ord i mange år frem.

Hvordan behandles verbal dyspraksi?

Behandlingen af verbal dyspraksi varetages af specialiserede logopæder/talepædagoger, ofte i samarbejde med andre fagpersoner og netværket omkring jeres barn. Det vil være en fordel, at taleundervisningen påbegyndes så tidligt som muligt for at skabe de bedste udviklingsbetingelser og forebygge for eksempel lavt selvværd, kommunikationsproblemer og vanskeligheder med eksem- pelvis stavning og læsning. Undervisningsforlø- bene varer typisk to år eller længere. Lidelsen bedres kun i meget beskeden grad af sig selv.

Hvilken taleundervisning skal mit barn have?

Det er vigtigt, at jeres barn undervises efter bestemte metoder og principper, som er beregnet til børn med verbal dyspraksi. Metoderne er grundlæggende anderledes end de træningsmetoder, som anvendes til mere almindelige udtalevanskeligheder.

Mundøvelser uden talelyd (for eksempel slikke Nutella fra læberne, øve med tungen udenfor munden) har generelt ikke effekt på talevanskeligheder. Jeres talepædagog vil fortælle mere om taleundervisningen og mundøvelserne. I nogle kommuner er det en ergoterapeut, der varetager instruktionen af mundøvelser.

I tilfælde af andre samtidige problemstillinger, såsom oral dyspraksi eller sansemotoriske vanskeligheder, bør man i træningen tage hensyn til dette, hvorfor ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog eller andre specialister også kan deltage i samarbejdet omkring jeres barn.

Hvor hyppigt skal der trænes – og hvad med pauser?

Daglig træning med mange gentagelser kan sikre god og varig effekt. I den sammenhæng er et tæt samarbejde imellem logopæd, forældre og daginstitution/skole vigtig. Det kræver generelt megen mental energi for barnet at tale, og derfor kan et barn med dyspraksi have brug for ekstra pauser
i hverdagen. Derimod er undervisningspauser i taleundervisningen uhensigtsmæssige, hvilket vil sige, at når den målrettede undervisning er sat
i gang, bør der ikke være pauser over flere uger. Ved ferier og lignende er det derfor vigtigt, at I træner hjemme. I vil blive instrueret af talepædagogen i øvelserne.

Hvad hvis vores barn slet ikke kan gøre sig forståelig med tale?

Nogle børn har så svært ved at gøre sig forståelige for omgivelserne, at der er behov for at supplere med andre kommunikationsformer sideløbende med taleundervisningen. Det kan være Tegn Til Tale, billedstøttende kommunikation (samtalebøger, fortællebøger og piktogrammer) eller forskellige kommunikations-apps.

Hvordan ser fremtiden ud for mit barn?

Hvordan et barn med verbal dyspraksi udvikler sig, afhænger af sværhedsgraden af taleproblemerne, træningsindsatsen, hvor tidligt der sættes ind samt eventuelle andre samtidige sygdomme eller problemstillinger. De fleste børn, som får rettidig og specialiseret træning, får efterhånden en fejlfri tale og et normalt liv på lige fod med alle andre. Der kan dog være præstationsangst og situationer livet igennem, hvor der skal tages særlige hensyn såsom ved mundtlige eksaminer, hvis der stadig er en rest af taleproblemer på det tidspunkt.

Hvad kan vi selv gøre?

Som forældre kan I gøre meget for at støtte jeres barn i hverdagen:

  • Først og fremmest er det vigtigt, at I varetager den daglige vedligeholdende og opbyggende taletræning med mange gentagelser. Dette gøres ud fra talepædagogens/logopædens anvisninger.
  • Tage kontakt til talepædagogen/logopæden, hvis der er behov for at træningen justeres, så den altid er så motiverende og hyggelig som muligt for jeres barn.
  • Holde fast i jævnlige opfølgninger med talepædagogen/logopæden.
  • Opfordre til et aktivt, positivt samarbejde og et godt fagligt og socialt netværk omkring jeres barn.
  • Informere familie og omgivelser om jeres barns vanskeligheder og specielle behov, f.eks. ved besøg i vuggestue, børnehave eller skole.
  • Skabe struktur og mentale pauser for jeres barn i hverdagen, så der frigives energi til træningen.

Hvilken hjælp tilbydes?

Det at få stillet diagnosen verbal dyspraksi udløser ikke et behandlingstilbud her på sygehuset, men jeres kommune vil modtage en kopi af journalnotatet til orientering. Det er op til den enkelte kommune at bevilge taleundervisningen, som udføres af kommunalt ansatte talepædagoger baseret på anbefalinger skitseret i Socialstyrelsens Forløbsbeskrivelse for børn med verbal dyspraksi samt på fund i vores journalnotat.

Diagnosen verbal dyspraksi giver heller ikke automatisk en forælder retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skønt forældrenes store involvering i taleundervisningen ofte er både nødvendig og tidskrævende.

Hvor kan man finde yderligere viden?

Forløbsbeskrivelse for børn med Verbal Dyspraksi

Socialstyrelsen har i 2017 udgivet en forløbsbeskrivelse, som indeholder retningslinjer for udredning og behandling, samt anbefalinger til, hvordan kommunerne kan tilrettelægge indsatsen til børn med verbal dyspraksi. Forløbsbeskrivelsen er dog ikke obligatorisk at følge for den enkelte kommune. socialstyrelsen.dk/udgi- velser/born-med-verbal-dyspraksi

Statusartikler i Ugeskrift for læger

ugeskriftet.dk/videnskab/verbal-og-oral- dyspraksi-hos-boern-og-unge ugeskriftet.dk/videnskab/diagnostik-af- udviklingsmaessig-dyspraksi

Dyspraksiforeningen

Dyspraksiforeningen ønsker at forbedre vilkårene for børn med (alle typer) dyspraksi. Foreningen er stiftet af forældre til børn med dyspraksi: dyspraksi.dk

Redaktør