Venesectio

Venesectio er latin for et blodåre snit og patientinformationen præsenterer måder, hvorpå tapningen kan foregå.

Lægen har vurderet, at du skal behandles med tapning eller som det hedder på latin: venesectio, vena + sectio = blodåre + snit.


Kort om knoglemarvens funktion:

I knoglemarven produceres 3 slags blodceller.

Erytrocytter (røde blodlegemer), der indeholder blodets farvestof hæmoglobin, som transporterer ilt rundt i kroppen.

Leukocytter (hvide blodlegemer), der deltager i kroppens immunforsvar, idet de blandt andet kan tilintetgøre bakterier og svampe.

Trombocytter (blodplader) er medvirkende til, at blodet kan størkne.

De røde blodlegemer bliver nedbrudt i milten. Dannelsen og nedbrydningen af blodcellerne er under normale forhold i fin balance, således at der bliver dannet det antal celler, der bliver nedbrudt.

Polycytæmia vera (for mange røde blodlegemer)

Ved polycytæmia vera dannes der for mange røde blodlegemer, og i nogle tilfælde også hvide blodlegemer og blodplader. Herved bliver blodet mere tyktflydende, og risikoen for udvikling af blodpropper er større end ellers. Målet er at nedsætte viskositeten/tykheden i blodbanen hos patienter med polycytæmia vera ved hjælp af venesectio/ tapning. På den måde nedbringes blodets indhold af røde blodlegemer. Hvis dit antal af røde blodlegemer ligger højt over middelværdien, skal du have foretaget venesectio/tapning ca. hver 3. dag i begyndelsen. Når antallet af røde blodlegemer er kommet ned omkring normalværdien, kan du nøjes med venesectio tapning ca. 1 gang pr. måned eller sjældnere, forudgået af en blodprøve.

Blodprøven viser, hvor stor en procentdel af blodets volumen, som udgøres af de røde blodlegemer – dette kaldes hæmatokritten. Jo højere hæmatokrit - jo tykkere blod. Vi stiler mod en hæmatokritværdi mellem 0,43-0,45.

Hæmokromatose (for højt jernindhold i blodet)

Endvidere kan venesectio/tapning være med til at nedbringe indholdet af jern i blodet hos patienter med hæmokromatose (depotjern måles ved blodprøven ferritin). Ved hæmokromatose er optagelsen af jern fra kosten kraftigt øget, således at kroppen får tilført langt mere jern, end den har behov for.Med årene vil dette overskudsjern aflejres i bl.a. lever, bugspytkirtel og hjerte samt i leddene og i huden. Da for meget jern er skadeligt for cellerne, vil aflejringen medføre celleskader, såfremt jernindholdet ikke nedbringes i tide. Når jernmængden er normaliseret efter gerne ugentlige tapninger, vil du overgå til livslang vedligeholdelsesbehandling, som normalt består i 3-6 tapninger om året.

Venesectio/tapning foregår på følgende måde

Venesectiobehandlingen ordineres altid af en læge – evt. er der fastsat en individuel hæmatokritgrænse for, hvornår du skal tappes og hvor ofte det skal gøres. Venesectio kan udføres på 2 måder – alt afhængig af, hvordan du tåler behandlingen.

Sygeplejersken måler dit blodtryk og din puls før og efter tapningen for at vurdere, hvordan din krop tåler tapningen.

Metode 1. Denne tappemåde er den hurtigste, hvor sygeplejersken indfører en kanyle i en stor vene i albuebøjningen. Kanylen er påmonteret en pose, hvori blodet tappes. Det er vigtigt, at du drikker væske svarende til den ½ liter, vi tapper ud for at undgå utilpashed. Det vil sige 2 sodavand eller 4 glas saft/vand. Denne form for tapning tager omkring 30 minutter.

Hvis du tåler denne form dårligt på grund af blodtryksfald, almen utilpashed, svimmelhed eller kvalme, kan der alternativt tappes på nedenstående måde.

Metode 2. Sygeplejersken anlægger et drop i en stor vene i albuebøjningen eller på underarmen. ½ liter saltvand gives ind via droppet, hvorefter den tomme pose placeres under hjertehøjde og herved fyldes med blod. Det tager omkring 1 time. Undervejs i tapningen kan vi med fordel følge hastigheden og mængden ved at lægge posen på en vægt. Vi tapper normalt 500 ml blod ud som svarer til 500 gram, med mindre andet er ordineret af lægen. Såfremt du tåler tapningen fint, kan du ved fremtidige tapninger rejse dig umiddelbart efter fra stol eller seng og blot forblive i afsnittet i 20 minutter til observation.

Særlig forholdsregel

Skal du ud at flyve er det vigtigt, du orienterer din læge. I den forbindelse skal du evt. have taget en blodprøve forud for rejsen for at kontrollere hæmatokritværdien, da en forhøjet hæmatokritværdi kan forårsage blodpropper under flyvningen, da trykket og iltindholdet i kabinen er betydelig lavere end normalt.

Rygning

Ilttilbud til kroppens væv bestemmes af den transporterede iltmængde i blodet. Ilten transporteres i de røde blodlegemer. Rygning nedsætter iltindholdet i de røde blodlegemer. Herved sendes der signal til knoglemarven via nyrerne om at øge dannelsen af røde blodlegemer. Kroppen kompenserer derefter ved at øge dannelsen af hæmoglobin og deraf følgende stigning i hæmatokritværdien. Derfor er rygning også medvirkende til at øge din hæmatokritværdi og du vil kunne nedsætte din hæmatokritværdi markant ved rygeophør.

Endvidere giver rygning øget risiko for åreforkalkning, som igen øger risikoen for blodpropper, hvorfor rygestop også af den grund er en god idé.

Medicinsk behandling

Alt afhængig af din sygdoms diagnose og dine individuelle forhold kan lægen vælge at kombinere venesectio/tapning med forskellige former for medicin som tabletter eller indsprøjtninger.

Dette kan nedbringe eller helt overflødiggøre regelmæssig venesectio/tapning. Har du yderligere spørgsmål, så er du altid velkommen til at spørge os.
 

Redaktør