Hvorfor skal du have anlagt katetret?

Et centralt venekateter er en tynd plastslange, der gennem huden er lagt ind i en stor blodåre - en vene, som munder ud tæt ved hjertet. 
Når du har et centralt venekateter, kan du få forskellige behandlinger gennem det, fx kemoterapi, transfusioner med blodprodukter og medicin. Gennem katetret kan man også trække blodprøver. På den måde undgår du at blive stukket hver gang, du skal have taget blodprøver eller have medicin. Et centralt venekateter forkortes CVK.

Forskellige typer katetre

Vi anvender oftest 2 katetertyper – Hickman katetre og VAS katetre.

Det er din behandling, der afgør hvilket kateter, der er bedst for dig. Det er narkoselægen, der lægger katetret. Det bliver ført i en ”tunnel” under huden og spidsen af katetret ligger i en stor blodåre enten under kravebenet eller på halsen. Den anden ende har 2 eller 3 ”ben” som er synlige i udgangsstedet på brystkassen.
Tunnelen hjælper med at beskytte mod infektioner ved katetret. 

Fordi det ligger i en tunnel kaldes det også for et tunneleret CVK.

Hvad skal der ske, inden du får anlagt katetret?

På selve operationsdagen skal du være klar mindst en time inden det tidspunkt, hvor du er planlagt til at skulle have anlagt katetret.
For at nedsætte risikoen for infektion, skal du gå i bad og vaske kroppen med sæbe inden du får anlagt katetret. Du skal klæde om til rent hospitalstøj.
Du har mulighed for at få beroligende medicin inden anlæggelsen.
Mænd får hår på brystet fjernet inden anlæggelsen.
Hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin, så skal du højst sandsynligt holde pause med denne en til to dage inden anlæggelsen af katetret. Sammen med din læge bliver der lagt en plan.
Du får også taget blodprøver for at vurdere, om du har behov for transfusioner med blodplader. Transfusionerne skal være givet mindst en time før, du skal være klar til operationen.

Hvordan foregår anlæggelsen af katetret 

Anlæggelsen af katetret finder sted på Opvågningsafsnittet (POTA) Afsnit 2042. Hvis du er velbefindende, kan du aftale med personalet på dit afsnit, at du selv går til  POTA, opgang 2, 4. sal senest 30 minutter før planlagt tid til operation.
Du bliver lokalbedøvet i hudområdet før anlæggelsen af katetret.
Katetret bliver syet fast til huden med tråde, og indstiksstedet bliver dækket med et plaster.
Anlæggelsen varer ca. en time før du er klar til at komme tilbage til afsnittet igen. 

Når katetret er anlagt

I dagene efter kan du opleve ømhed i skulderen, på halsen og brystkassen i den side, hvor katetret ligger. 
Du bliver tilbudt smertestillende medicin ved behov.
Ømhed, rødme og hævelse omkring katetret forsvinder normalt efter 4-5 dage. Hvis det derimod tiltager, og du eventuelt også får feber, kan det være et tegn på infektion. Hvis du ikke er indlagt, skal du kontakte dit afsnit med det samme.
Det kan bløde fra indstiksstedet, efter at du har fået anlagt katetret.
Sygeplejerskerne tilser plasteret og skifter det ved behov.
Hvis du ikke er indlagt, skal du blive i afsnittet i mindst 1 time efter anlæggelsen af katetret til observation. Du skal tale med en sygeplejerske før udskrivelse.

I meget sjældne tilfælde kan der ved anlæggelsen af katetret ske beskadigelse af lungehinden. Symptomerne på dette er åndenød og smerter ved vejrtrækning i den side af brystet, hvor katetret er anlagt - specielt bag skulderbladet og op mod skulderen. 

En anden sjælden komplikation kan være, at din krop reagerer på katetret ved at danne en blodprop rundt om katetret. Det kaldes en trombose, som kan behandles med blodfortyndende medicin. Symptomerne kan være smerter og hævelse af armen og pludselig åndenød. Hvis du får disse symptomer der hjemme, skal du henvende dig til afsnittet.

Trådene ved katetret

Der bliver sat tre tråde, når katetret bliver anlagt. 
De to (A og B) af trådene skal fjernes efter 10-14 dage, mens den sidste (C) først bliver fjernet, når du får taget katetret ud igen (Fig. 6). Sygeplejersken i sengeafsnittet eller klinikken kan fjerne trådene. Alternativt kan hjemmesygeplejersken eller din egen læge fjerne trådene.
Narkoselægen som anlægger katetret, kan vælge at sy med en tråd der opløser sig selv, og som derfor ikke skal fjernes. Den selvopløselige tråd mister 80 % af sin styrke i løbet af 14-21 dage og falder derefter af. Vær opmærksom på at der kan være trådrester, der først er helt opløst efter 60-90 dage.

Hvad skal du holde øje med?

Når du har et kateter, er du i risiko for at få infektioner, fordi der er en direkte indgangsport til blodbanen. Hvis du får en infektion i blodet er symptomerne utilpashed, feber og eventuelt kulderystelser. Du skal altid kontakte afsnittet, hvis du får nævnte symptomer.
Der kan også komme en infektion i huden i det område, hvor kateterslangen ligger. 

Tegn på infektion i huden er

• rødme
• ømhed
• varme

Plaster

For at nedsætte risikoen for infektion i huden, bliver kateter-indstikstedet dækket med et plaster de første 14 dage indtil indstiksstedet er helet. Når indstiksstedet er helet, er det ikke længere nødvendigt at bruge plaster. Hvis du har et plaster på, der ikke er gennemsigtigt, skal det skiftes hver 2. dag. Hvis du har et plaster, der er gennemsigtigt skal det skiftes hver 7. dag. Plastret skal dog altid skiftes, hvis det har blødt eller der er gennemsivning fra indstiksstedet.
Der kan opstå irritation under plasteret. Hvis du oplever dette, kan du beskytte huden ved at bruge en barrierefilm, inden du sætter et nyt plaster på.

Hvad er en cuff ?

Cuffen er en lille fortykning på kateteret, som huden vokser fast til, så katetret ikke glider ud. Cuffen skal ikke kunne ses, når katetret ligger rigtigt. Hvis cuffen er synlig, er det et tegn på, at katetret har løsnet sig, og så skal du kontakte  afsnittet så hurtigt som muligt.

Hvis katetret går i stykker?

Der kan komme luft ind i blodbanen, hvis kateterslangen revner eller bliver utæt på anden vis. Hvis dette sker, skal du klemme katetret sammen så tæt på indstiksstedet som muligt.
I sjældne tilfælde kan der komme så meget luft ind i blodbanen, at du kan mærke en trykken for brystet, åndenød og hoste. Så skal du hurtigst muligt lægge dig ned på venstre side med hovedet nedad. 
Efter et stykke tid vil luften blive ”opsuget” inde i kroppen. Herefter får man det som regel godt igen. 
Kontakt straks afsnittet, hvis dit kateter er utæt eller revnet.

Din hverdag med et kateter

For nogle personer gør det ikke nogen stor forskel, men for de fleste tager det tid at vænne sig til at have et kateter. Tænk på dit CVK som et midlertidigt hjælpemiddel, der betyder, at du undgår mange stik.
Generelt er katetret ikke en hindring for at du kan være fysisk aktiv. Det kan være en god ide at samle katetret i en lille stofpose for at undgå træk og ryk i det. Alternativt kan du fæstne det med Steristrips eller for kvinder bruge BH´en.
Katetret behøver heller ikke at påvirke samlivet. Vis katetret til dine nærmeste pårørende og få talt sammen om, hvad det betyder for dig og Jer. Åbenhed kan støtte en fælles accept af, at dit kateter er et nødvendigt fremmedlegeme i behandlingsperioden. 

Brusebad og centralt venekateter

For at undgå at vand og sæbe samler sig i propperne, hæftes katetret opad og dækkes af lille vandtæt plaster eller badepose, inden du går i brusebad. Se instruktion på posen med CVK-badeposer.
Når du ikke har forbinding på skal du i forbindelse med det daglige brusebad gøre følgende:

1. Start med at vaske hele kroppen og håret inden du vasker dit kateter
2. Skyl med rindende vand ned over CVK-indstikstedet. Undgå at bruse direkte mod katetret. 
   Lad vandet løbe oppefra og ned og lad ikke brusehovedet røre huden.
3. Vask rundt om katetret samt kateterslangen med klorhexidinsæbe. Lad sæben virke i 30 sekunder, inden du skyller efter med vand
4. Tør kroppen med et rent håndklæde
5. Dup huden tør omkring katetret med rene gazeservietter, fra indstikstedet og udefter 
6. Fjern badeplaster/badepose
7. Kateterslange og propper tørres med en spritserviet. 

Hvis der er dage, hvor du ikke har mulighed for at tage et brusebad, skal du alligevel sørge for dagligt at vaske katetret med klorhexidinsæbe. Se punkt 3, 5, 6 og 7.

Du må ikke tage karbad, gå i svømmehal eller bade i havet, mens du har katetret.

Hvad kan du selv gøre?

Du eller en af dine pårørende kan lære at bruge dit centrale venekateter. 
Det vil sige at tage blodprøver og gennemskylle katetret med saltvand eller heparin, så det ikke stopper til.
I de fleste tilfælde skal der ikke være plaster på, når indstikstedet er helet op, men der kan være individuelle grunde til, at du eller din pårørende kan lære, også at skifte plaster selv. 
Fordelene ved selv at sørge for at passe katetret er, at du bliver uafhængig af en hjemmesygeplejerske og plejepersonalet på afsnittet, og ventetiden ved dine kontrolbesøg bliver kortere.
I samarbejde med dig eller en pårørende tilrettelægger vi oplæringen, så du føler dig tryg og sikker.
Du får udleveret skriftligt materiale med vejledning og billeder.
Hvis du eller ingen af dine pårørende, af en eller anden årsag ikke selv kan passe katetret, sørger sygeplejersker for dette, evt. i samarbejde med lokalsygehus eller hjemmesygeplejerske.

Når katetret skal fjernes igen

Du behøver ikke at være indlagt for at få fjernet katetret, men bliver katetret fjernet, når du er i klinikken, skal du blive i afsnittet 1 time til observation.
Katetret bliver fjernet i lokalbedøvelse på operationsstuen.
Det varer ca. 15. minutter. Der bliver lagt et plaster over, som du kan fjerne efter et døgn.
Der bliver syet et par sting efter fjernelsen af katetret. Stingene skal fjernes efter 8 -10 dage, hvis der ikke er brugt selvopløselig tråd. Hvis du ikke er indlagt, kan din praktiserende læge eller hjemmesygeplejerske fjerne stingene. Det er ikke nødvendigt med plaster, hvis såret er helt tørt. Vær opmærksom på evt. rødme og siven det næste døgn.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne patientinformation, er du meget velkommen til at kontakte personalet i dit afsnit.