Gå til hovedindhold

Velkommen til Strålebehandling, klinik 3981

I denne skrivelse finder du både praktiskeog almene oplysninger om Strålebehandling,klinik 3981.

I denne skrivelse finder du både praktiske og almene oplysninger om Strålebehandling, klinik 3981. 

Præsentation af klinikken 

Strålebehandling, klinik 3981 er en del af Afdeling for Kræftbehandling. Klinikken består dels af et stort behandlingsafsnit, hvor der gives strålebehandling til de fleste kræftsygdomme, samt en klinik, hvor der afholdes lægesamtaler og gives kemoterapi. Afsnittet behandler ca. 260 patienter dagligt. 

Praktiske oplysninger 

Når du møder i Strålebehandling, klinik 3981, skal du henvende dig i receptionen i underkælderen (UK). Personalet i receptionen vil henvise dig til det relevante venteområde. I venteområdet kan du nyde kolde og varme drikke, og spise en sandwich. 

Hvilerum 

Hvis du skal opholde dig i længere tid i Strålebehandling, klinik 3981, har du mulighed for at sætte dig i vores hvilerum. Her har vi 3 hvilestole med tilhørende tv. Hvileområdet findes mellem venteområde E og F. Hvis du har behov for at hvile i en seng, kan du henvende dig i receptionen. 

Der er ligeledes mulighed for at benytte Rigshospitalets hvilerum, som findes ved informationen i hovedbygningen og er åbent hverdage mellem kl. 09-16. 

Børnerum 

Mellem venteområde E og F finder du børnerummet. Her er der sjove spil, legetøj og tegneredskaber. Alle børn er velkomne. 

Internet 

Hvis du har bærbar computer eller andet elektronisk udstyr med, er der er mulighed for at komme på det trådløse netværk. Spørg personalet om hjælp til at blive oprettet. 

Ventetid 

Vi prøver at minimere ventetiden. Vores mål er, at du maksimalt skal vente 15 minutter ud over det aftalte tidspunkt. Hvis der alligevel forekommer ventetid, gør vi, hvad vi kan for at informere om årsagen, samt hvornår, du kan forvente at komme til.

Husk at melde afbud 

Hvis du bliver forhindret i at møde, er det vigtigt, at du melder afbud. På den måde kan vi udnytte tiden til fordel for andre patienter og minimere ventetiden på behandlingen. Hvis du ikke har et direkte nummer, så ring til vores reception på 35 45 39 81. 

Kørsel 

Bor du i Region Hovedstaden henviser vi til pjecen ”Patientrettigheder”, som du har fået tilsendt, sammen med din første indkaldelse til Rigshospitalet. Alternativt kan du via Rigshospitalets hjemmeside under ”Patientrettigheder”, finde information om kørsel. Ved dit første fremmøde foretages en sundhedsfaglig vurdering for at afdække, om du er berettiget til kørsel efter gældende regler. 

Bor du uden for Region Hovedstaden, skal du kontakte kørselskontoret på dit lokale sygehus og høre om dine rettigheder. 

Hvis du kører i egen bil, benytter tog eller bus, kan der være mulighed for kørselsgodtgørelse. Du skal dog have mindst 50 km hver vej. 

Hvis du kan få kørselsgodtgørelse, skal du henvende dig i receptionen. Her får du en køreseddel som dokumentation til din region/kørselskontor. 

Parkering 

På hverdage er der begrænset parkering på Rigshospitalets område. Hvis vi vurderer, at dit ambulante besøg kommer til at vare mere end 2 timer, kan du få udleveret en parkeringsbillet i receptionen. 

Rygning 

Under din behandling anbefaler vi, at du ikke ryger. Rygning kan nedsætte effekten af din behandling og rygning er livsforkortende. Desuden er Rigshospitalet røgfrit område, både inde og ude. 

Pas på dine ting 

Vi oplever desværre ind i mellem, at der er tyve på hospitalets område. Det er derfor en god ide at medbringe så få kontanter som muligt, og lade værdigenstande blive hjemme. 

Rigshospitalet har kun ansvar for de ejendele, som er overgivet i personalets varetægt. 

Henvendelse 

Under din strålebehandling, kan du mandag-fredag henvende dig fra 8.30- 15.45 til personalet ved det apparat, hvor du går til behandling. Telefonnummeret fremgår af din mødeseddel, som udleveres ved første strålebehandling. 
I weekenden kan du ringe på 35 45 11 31 
I akutte situationer relateret til din behandling kan du efter kl. 15.45 henvende dig på 35 45 35 45 - bed om onkologisk visitation. Her vil du tale med en sygeplejerske. 

Hvis du i dit forløb i Strålebehandling, klinik 3981, har oplevelser, som du ikke finder tilfredsstillende eller har forslag til forbedringer, opfordrer vi dig til, at henvende dig til personalet ved apparatet eller i klinikken.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden