Gå til hovedindhold

Velkommen til Børn og Unge med Kræft- og Blodsygdomme, sengeafsnit 5054

Børneafdeling 5054 behandler og plejer børn og unge i alderen 0–18 år med kræftsygdomme, blodsygdomme og godartede svulster.

Velkommen til Rigshospitalets børneafdeling 5054. Vi behandler og plejer børn og unge i alderen 0–18 år med kræftsygdomme, blodsygdomme og godartede svulster.

Velkommen

Rigshospitalets børneafdeling 5054 behandler og plejer børn og unge i alderen 0–18 år med kræftsygdomme, blodsygdomme og godartede svulster.

Vi har ingen faste besøgstider, men tag hensyn til de andre familier der er indlagt på afdelingen.

Der skal være ro i afdelingen kl. 21.

Samarbejde med personalet

Det er jer som forældre, der kender jeres barn bedst. Vi vil derfor gerne have jeres råd om og forslag til, hvordan vi kan samarbejde om pleje og behandling til netop jeres barn.

I samarbejde med plejepersonalet står I som forældre for den daglige pleje af barnet. Derfor er det vigtigt at der altid er en forælder hos barnet, eller en person som barnet har tillid til. For at jeres barn føler sig så trygt som muligt, skal barnet forberedes på de undersøgelser de foregår under indlæggelsen.
Vi hjælper med forberedelserne ved at forklare jer og barnet, hvad der skal ske.

Vi kan tilbyde, at én forælder er indlagt sammen med barnet.
I særlige tilfælde kan det arrangeres med personalet, at begge forældre i en kort periode overnatter sammen med barnet. Vi har overvejende enestuer med plads til et barn og en forælder, men da vi modtager akutte patienter døgnet rundt, kan det være nødvendigt at der skal ligge 2 børn på en stue i en periode, men der vil altid være plads til at en forælder overnatter.

Søskende er meget velkomne i afdelingen. De kan overnatte efter aftale med personalet - f.eks. i weekenden.

Rutiner hjemmefra – såsom tandbørstning og faste sengetider – kan give barnet tryghed, ved at være faste holdepunkter i den første forvirrende tid.
Når jeres barn er indlagt, skal det have et patientarmbånd på. Det er for at vi kan identificere jeres barn, når vi for eksempel giver medicin eller tager blodprøver - også når I sover.

Når I bliver udskrevet får I udleveret en liste, der viser den medicin jeres barn får, så I kan se hvilken medicin jeres barn skal have hjemme.

Det er en hjælp for os hvis I efterspørger patientarmbånd og medicinliste, hvis vi mod forventning ikke har udleveret det.

Afdelingens børn og unge skal beskyttes mod bakterier og virus, da de har et svækket immunforsvar.

Det er meget vigtigt, at vi alle sammen vasker hænder oftere end vi plejer.

For at mindske risikoen for smitte i afdelingen er det også nødvendigt at besøgende i afdelingen, både voksne og børn, ikke har symptomer på smitsom sygdom, som for eksempel hoste, forkølelse eller diarre.

Børn som er udsat for smitte med skoldkopper eller mæslinger må kun komme i afdelingen hvis de er vaccinerede mod disse sygdomme.

For at minimere jeres barns risiko for infektioner og forøge jeres og barnets velvære, anbefaler vi at gå i bad dagligt og skifte tøj hyppigt. Så er I også med til at værne om hygiejnen på afdelingen.

Vi har vaskemaskine og tørretumbler på afdelingen, hvor I kan vaske tøj, når I er indlagt. I skal dog selv sørge for vaskepulver.

Oprydning og rengøring

Vi vil bede jer om at være behjælpelige med at holde orden på stuen. Det er vigtigt at personalet kan komme til jeres barn, og at rengøringen kan komme til på stuen. Stuen bliver rengjort om formiddagen, og vi vil bede jer om at flytte ting fra gulvet og borde op på sengen af hensyn til rengøringspersonalet.

Dagligdagen på afdelingen

Dagligdagen på afdelingen er bygget op omkring nogle rutiner, som er tilrettelagt så alle indlagte børn, unge og familier kan få den bedst mulige pleje og behandling.

Der er vagtskifte for sygeplejerskerne tre gange i døgnet:

kl. 7.00-7.15
kl. 15.30-16.00
kl. 23.15-23.30

Ved vagtskifte får plejepersonalet information om hver enkelt patient på afdelingen. Det er vigtigt at plejepersonalet forstyrres så lidt som muligt i disse tidsrum, så de kan planlægge jeres barns pleje og behandling.

Afdelingen har to rum, hvor det er nødvendigt, at der er arbejdsro.

Det ene er kontoret, hvor læger og sygeplejersker planlægger de indlagte patienters behandling.

Det andet rum er medicinrummet, hvor sygeplejerskerne blander medicin. For at øge sikkerheden skal sygeplejerskerne helst ikke forstyrres, når de arbejder der.

Når I vil i kontakt med personalet, beder vi jer derfor ringe på klokken på stuen, frem for at komme ind i medicinrummet eller på kontoret.

Ventetid

Den første tid, I er på afdelingen, kan være præget af usikkerhed og bekymring. Ventetiden på at få afklaret hvad jeres barn fejler, kan være megetsvær at håndtere. Vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe jer igennem denne første svære tid.

I vil få mange nye informationer og høre mange nye ord, som det kan være svært at huske betydningen af. Personalet står altid til rådighed til at
forklare og gentage informationer.

Det er en god ide at skrive spørgsmål ned, så I husker at stille dem til personalet.

Flere ører hører bedre, så det er en god idé at være flere til stede ved samtaler.

For at finde ud af hvad jeres barn fejler, skal barnet til en række undersøgelser. Nogle af undersøgelserne udføres i fuld bedøvelse. For at kunne blive bedøvet, skal barnet faste og tørste fra kl. 02 natten før undersøgelsen. Jeres barn må dog gerne drikke vand og saft til kl. 06. I kan komme ud for, at jeres barn skal faste længere end 6 timer, da der kan være ventetid på operationsgangen.

Når jeres barn skal bedøves i forbindelse med en undersøgelse eller operation, er det nødvendigt med god hygiejne. Barnet skal i bad enten samme morgen eller aftenen før, have rent sengetøj på sengen og have rent undertøj på, for at mindske risikoen for bakterier.

Køkkenet på 5054

På 5054 har vi et dejligt stort køkken hvor familien kan spise sammen og selv lave mad, hvis I ønsker det.

Hold køkkenet rent og pænt og ryd op efter jer selv.

I køkkenet er der ansat personale, som laver mad til jer tre gange dagligt.

Morgenmad kl. 08.00-09.00 kr. 35
Frokost kl. 12.00-13.00 kr. 70
Aftensmad kl. 18.00-18.30 kr. 70

Indlagte børn spiser selvfølgelig gratis. Forældre og søskende skal på et skema registrere hvilke måltider I spiser. Skemaet får I hos køkkenpersonalet.

I får tilsendt et girokort, og kan ansøge kommunen om at få refunderet en del af udgifterne til mad under indlæggelsen.

Skolestuen på 5054

Skolestuen har åbent mandag til fredag fra kl. --- til ----

De dage dit barn ikke kan komme i skole, tilbyder vores to skolelærere undervisning her.

Ungdomsrummet på 5054

Ungdomsrummet kan frit benyttes af alle indlagte over 12 år. Ungdomsrummet er de unges frirum - børn og voksne har derfor ingen adgang. Her kan de unge se tv, spille Playstation, benytte computerne eller blot tale med andre unge.

Parkering på Rigshospitalets område

Parkeringsbilletter kan købes i kiosken ved opgang 3, hvor I også kan få oplyst, hvor I må parkere. Beløbet kan I få refunderet ved jeres kommune, hvis I bor mere end 50 km fra Rigshospitalet.

Psykolog og socialrådgiver

Vi kan tilbyde socialrådgiver eller psykolog, når vi kender jeres barns diagnose. I den første svære tid vil plejepersonalet hjælpe jer med støtte og vejledning.

Rygning

Rygning er forbudt på Rigshospitalets område.

Mobiltelefoner

Brug af mobiltelefoner er tilladt i afdelingen.

Internet

Har I medbragt en bærbar computer, kan I få udleveret en kode til afdelingens trådløse internet hos sekretæren.

Der er også adgang til computere og internet i køkkenet og i vores ungdomsrum.

Indkøbsmuligheder

Kiosken og caféen er i stueetagen ved opgang 3.

Kiosken har åbent på hverdage kl. 7.30-19.30 og i weekenden kl. 7.30-17.00.
Caféen har åbent i hverdagene fra 7.00–20.30 og i weekenden fra 8.00–19.30 (køkkenet lukker en time før lukketid alle dage).

Eksempler på supermarkeder i nærområdet:

Netto
Blegdamsvej 18
2100 KBH Ø

Irma
Ryesgade 60
2100 KBH Ø

Personalet har desuden en mappe over restauranter og pizzeriaer i området.

Danske Bank har en kontantautomat i stueetagen ved siden af Informationen. Automaten er åben kl. 06.00-02.00 alle ugens dage.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden