Vejledning og øvelsesprogram for patienter med myelomatose i Afdeling for Blodsygdomme

Fordele ved træning før, under og efter behandling:

Nedsætter bivirkninger ved behandling (fatigue/træthed, smerter, kvalme, øger appetit og forbedrer søvnkvalitet).
Forbedrer humøret
Opbygger styrke, udholdenhed og kondition
Styrker knogler, sener og led
Øger muskelmasse
Styrker immunsystemet

Holdtræning i ambulatoriet på afsnit 2094

Du kan i forbindelse med behandling, blodprøver og kontroller komme og træne i ambulatoriets træningsrum på afsnit 2094 (lokalet er placeret på afsnit 3091, som tilgås via afsnit 2094). Du skal blot bede din sygeplejerske eller sekretæren om at booke en tid. Der vil være en fysioterapeut, som står for holdtræningen. Det er et uforpligtende tilbud. Vi er klar over, at dagsformen kan variere, og vi tilpasser træningen efter, hvordan du har det på dagen. Der kan være op til 5 deltagere pr. hold, som ligeledes har en kræft-diagnose.

Træningstider:

Mandag: 10-11 og 11-12
Tirsdag: 11-12
Onsdag: 10-11 og 11-12
Torsdag: 10-11 og 11-12
Fredag: 10-11 og 11-12

Mulighed for genoptræningsplan

Hver tirsdag er der mulighed for at få lavet en genoptræningsplan, således at du kan få et kommunalt træningstilbud. Du bookes af sekretæren eller lægen til en snak med en fysioterapeut. Her taler vi sammen om, hvordan sygdommen og behandlingen har påvirket dit funktionsniveau og hvilke træningsmæssige mål, der giver mening at træne hen imod.

Man kan blive booket ind tirsdag i følgende tidsrum:

09:00-09:40
09:40-10:20
10:20-11:00

Er der noget jeg ikke må?

Når du skal være fysisk aktiv og/eller træne, bør der tages udgangspunkt i din træningserfaring, muskelstyrke og frakturrisiko – er du i tvivl om frakturrisiko, spørg da din læge.

Træningsmængde og hyppighed

I følge sundhedsstyrelsens anbefalinger anbefales det, at du hver dag forsøger at være fysisk aktiv i minimum 30 minutter. Dette kan eksempelvis deles op i 3 x 10 eller 2 x 15 minutter, hvis dit fysiske overskud ikke er til at træne kontinuerligt i 30 minutter.

Fysisk aktivitet kan udover hverdagsaktiviteter bestå af konditions- og/eller styrketræning.

Konditionstræning kan justeres ved at anvende BORG-skalaen (se sidste side). På denne måde bliver du bevidst om, hvornår du træner i en intensitet, som har en sundhedsfremmende effekt (svarende til 14-15 på BORG-skalaen). I forbindelse med konditionstræning kan du lave intervaltræning, hvor du veksler mellem at træne i et roligt tempo i 2 minutter og herefter øge intensiteten i 1 minut. Dette vil føles hårdere end kontinuerlig konditionstræning.

Styrketræning anbefales 2-3 x ugentligt, da det styrker musklerne, samt giver stærkere knogler. Aktiviteter der styrker dine muskler, er for eksempel øvelser, hvor du bruger vægte eller din egen kropsvægt og som involverer alle de store muskler. Det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme. Aktiviteterne kan indgå som en del af de 30 minutters daglige fysiske aktivitet.

De dage hvor dit overskud er mindre pga. feber, kvalme eller andre bivirkninger fra behandlingen, er det vigtigt at forblive fysisk aktiv i løbet af dagen, dog med mindre intensitet.

Moderat – svære øvelser

Vi anbefaler, at du laver 2-3 sæt á 6-12 gentagelser.

Knæbøj/squat
Stå med fødderne i skulderbreddes afstand og armene strakt frem foran kroppen. Bøj ned til 90 grader i knæene og pres op igen.
Ryggen holdes rank under hele øvelsen.

Gør øvelsen nemmere:	Gør øvelsen sværere:
Rejse/sætte sig fra en stol eller stå med støtte til et bord.	Lav squat med vægte i hænderne.

Biceps curl og skulderpres med håndvægte
Stå med armene ned langs siden og hold en håndvægt i hver hånd.
Bøj albuerne, før håndvægtene til skuldrene og før håndvægtene videre op ved at strække ud i albuerne. Vend tilbage til udgangspositionen og gentag.

Gør øvelsen nemmere:	Gør øvelsen sværere:
Lad øvelsen siddende og evt. uden vægt.	Lav øvelsen med mere vægt.

Stående roning med elastik
Fastgør elastikken foran dig i fx. et dørhåndtag eller lign. Stå i en let bredstående stilling med front mod elastikken og en elastikende i hver hånd. Hold albuerne ind til kroppen og træk op til bryst. Saml skulderbladene i samme bevægelse. Vend roligt tilbage til udgangspositionen og gentag.
Øvelsen gentages til muskulaturen mellem skulderbladene føles udtrættet.

Gør øvelsen nemmere:	Gør øvelsen sværere:
Udføres i siddende position. Tag evt. fat længere ude på elastikken, så den ikke er så stram i startposition.	Tag fat længere inde på elastikken, så den er strammere eller træd længere væk fra ankerpunktet, så elastikken er mere strakt fra start.

Lunges
Stå med samlede ben og hænderne i siden. Løft det ene ben og træd frem. Sænk knæet ned mod gulvet. Ved slutstillingen er kroppen i en dyb position. Ryggen skal holdes rank. Pres fra med benet og returnér til udgangspositionen. Gentag med det andet ben.

Gør øvelsen nemmere:	Gør øvelsen sværere:
Stå med den ene fod fremme og den anden tilbage. Sænk knæet direkte mod gulvet og op igen uden at flytte fødderne. Hold evt. fast i en stol eller væg for at holde balancen.	Øvelsen udføres gående. Udgangspositionerne er de samme som stående. Du kan evt. have vægt i hænderne under udførsel.

Bækkenløft
Lig på ryggen med bøjede knæ på et fast underlag. Klem ballerne sammen og løft bækkenet og den nederste del af ryggen op fra underlaget. Hold i 3-5 sekunder. Hvil derefter i 3-5 sekunder.

Gør øvelsen nemmere:	Gør øvelsen sværere:
Er det svært at løfte bækkenet fra underlaget, laver du blot opspænding af lår og baller.	Læg vægt på hofterne eller udfør øvelsen med et ben i underlaget og det andet ben strakt. Armene kan evt. ligge over kors, mens du laver øvelsen.

Lette øvelser

Vi anbefaler, at du laver 2-3 sæt á max 18 gentagelser.

Sidde og rejse sig
Sid på en stol med armene over kors eller hvilende på lårene. Bevæg overkroppen fremad og rejs dig lidt op til stående. Gentag bevægelsen.

Gør øvelsen nemmere:	Gør øvelsen sværere:
Du kan tage fra med hænderne på armlænet.	Udføres uden stol. Du kan evt. have let støtte ved et bord.

Biceps curl med skulderpres
Sid på en bænk eller noget med rygstøtte. Hold håndvægtene ned langs siden. Løft vægtene ved at bøje i albuerne. Pres vægtene over hovedet samtidig med du vrider håndfladerne væk fra dig. I top position skal armene være strakte. På vej ned vrider du håndfladerne tilbage indad indtil du er tilbage til udgangspositionen.

Gør øvelsen nemmere:	Gør øvelsen sværere:
Udføres uden vægte.	Udføres i stående position.

Tåhævning med støtte
Støt med begge hænder på en stoleryg, et bord el. lign. Stå med fødderne i ca. hoftebreddes afstand. Løft hælene og pres op til tåstående. Vend tilbage til udgangsstillingen og gentag.

Gør øvelsen nemmere:	Gør øvelsen sværere:
Udføres siddende på en stol. Du kan evt. presse med hænderne eller ligge vægt på lårene for mere belastning.	Udføres uden støtte til stol og evt. med vægt i hænderne.

Stående roning med elastik
Fastgør elastikken foran dig i fx. et dørhåndtag eller lign. Stå i en let bredstående stilling med front mod elastikken og en elastikende i hver hånd. Hold albuerne ind til kroppen og træk op til bryst. Saml skulderbladene i samme bevægelse. Vend roligt tilbage til udgangspositionen og gentag.
Øvelsen gentages til muskulaturen mellem skulderbladene føles udtrættet.

Gør øvelsen nemmere:	Gør øvelsen sværere:
Udføres i siddende position. Tag evt. fat længere ude på elastikken, så den ikke er så stram i startposition.	Tag fat længere inde på elastikken, så den er strammere eller træd længere væk fra ankerpunktet, så elastikken er mere strakt fra start.

Bækkenkip
Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på gulvet. Pres lænderyggen ned mod gulvet, sådan at bækkenet laver et lille 'kip'. Hold gerne spændingen i 3-5 sekunder. Herefter slipper du spændet.

Gode råd

Du kan selv gøre noget for at nedsætte bivirkninger til behandlingen af din sygdom samt at give kroppen de bedst mulige betingelser for at restituere og genvinde dit vanlige funktionsniveau:

Vær fysisk aktiv! Det kan være bl.a. være i form af hverdagsaktiviteter/daglige gøremål, cykel- eller gåture, holdtræning eller lign.
Bed lægen om en genoptræningsplan, når du har afsluttet din behandling på hospitalet. Der kan også bookes tid til udarbejdelse af genoptræningsplan ved fysioterapien hver tirsdag fra kl. 9-11 (foregår på afsnit 2094 i træningsrummet).
Forsøg gradvist at øge mængden eller intensiteten af træningen. Du må gerne blive forpustet til snakkegrænsen eller derover (se BORG-skala på sidste side).
Sørg for at få godt med protein i løbet af dagen – gerne umiddelbart efter træningen (fx. nødder, skyr, æg, kød, proteindrikke mm).
Undgå hård træning, hvis du har feber og føler dig utilpas, men sørg for, at du kommer ud af sengen og får bevæget dig i løbet af dagen.
Under evt. indlæggelser skal du ligeledes bestræbe dig på at holde dig aktiv og bruge mest mulig tid ude af sengen. Fx. benyt træningsrummet (kan findes ved elevatorerne i opg. 4 på 5. sal), gå en tur, hent mad i køkkenet mm.
Hav opmærksomhed på gode arbejdsstillinger og løft.
Lyt til din krop og evt. smerter i forbindelse med træning. Stop træningen hvis smerterne bliver værre.
Lidt træning er bedre end ingen træning.
Hvis du har tvivl eller spørgsmål ift. træning, spørg da din læge eller fysioterapeut.