Informationspjece til patienter og pårørende om vækstfaktor.

Hvad er vækstfaktor?

Vækstfaktor er et lægemiddel, der stimulerer knoglemarven til at danne hvide blodlegemer (leukocytter). Det kaldes også granolocyt-kolonistimulerende faktor og forkortes indimellem som G-CSF.
De hvide blodlegemer er en vigtig del af kroppens immunforsvar. Ved behandling med visse former for kemoterapi, kan antallet af hvide blodlegemer falde, og medføre øget risiko for infektioner. For hurtigere at få knoglemarven til igen at producere hvide blodlegemer, kan man give vækstfaktor. Dermed bliver den periode, hvor antallet af hvide blodlegemer er nedsat, forkortet. 
Vækstfaktor bruges også til at stimulere knoglemarven til at producere stamceller og drive dem ud i blodbanen, så de kan høstes forud for højdosis-kemoterapi med stamcellestøtte, hvor man får sine egne stamceller tilbage.

Hvordan anvendes vækstfaktor?

Vækstfaktor gives som en injektion lige under huden (en subkutan injektion) på maveskindet i området under navlen eller på lårets yderside (se figur 1). Vækstfaktor findes både som et depotpræparat, hvor man kun skal have én injektion i forbindelse med behandling, typisk omkring 24 timer eller senere efter kemobehandling er afsluttet.

Vækstfaktor findes også som ikke-depotpræparat, hvor man typisk får injektioner dagligt i en periode på 5-10 dage. 

Du eller din pårørende kan lære selv at tage vækstfaktor, eller du kan få en hjemme-sygeplejerske til at give dig injektionen.

De mest almindelige bivirkninger

Vækstfaktor har ligesom andre lægemidler en række bivirkninger. De mest almindeligt forekommende bivirkninger er influenzalignende symptomer som knogle-, muskel- og ledsmerter, temperaturforhøjelse, reaktion på indstiksstedet med rødme og/eller varme, kvalme og almen utilpashed. Der kan også i visse tilfælde ses fald i blodplader (trombocytter) med øget blødningstendens til følge. 

De influenzalignende symptomer kan lindres ved at tage injektionen til natten evt. sammen med 1 gram paracetamol.

Mange oplever især knoglesmerter i lænderyggen og hoftekammen, og hvis du får injektion med depotpræparat kommer disse smerter som regel først 3-5 dage efter injektionen.
I sjældne tilfælde kan ses allergisk reaktion. 

Sådan tager du vækstfaktor

• Start med at tage sprøjten ud af køleskabet og lad den ligge ca. 30 minutter til den har fået stuetemperatur. Tjek at væsken er klar og farveløs.
• Vask hænderne og rengør området, hvor du vil stikke, med en spritserviet. 

• Fjern beskyttelseshætten fra kanylen ved at trække den af i en lige bevægelse.
• Klem sammen om huden med tommel- og pegefinger med den ene hånd, mens sprøjten holdes med den anden. 
• Hold nålen i en vinkel på ca. 45 grader og stik den helt ind i huden.
• Træk stemplet lidt tilbage for at se at der ikke kommer blod i. Hvis der gør, skal du trække kanylen ud og sætte den i et andet sted.

• Mens du holder huden klemt sammen sprøjter du lige så stille væsken ind i huden i et jævnt tempo, til sprøjten er helt tom. 
• Herefter trækker du nålen ud, mens du holder på stemplet, og når den er ude slipper du, og beskyttelsesanordningen på sprøjten vil gøre at nålen trækkes tilbage, så du ikke kan stikke dig på den.

Kontakt

Kontakt afsnittet hvis:

• Du har glemt at tage vækstfaktor eller hjemmesygeplejersken ikke er kommet.
• Du får en allergisk reaktion – reaktioner herpå kan være pludseligt indsættende udslæt, kløe eller nældefeber i huden, hævelse i ansigt, læber, tunge eller andre dele af kroppen. stakåndethed, hvæsende vejrtrækning eller vejrtrækningsbesvær.
• Du får stærke smerter eller ubehag, som ikke går væk, selvom du har taget paracetamol.
• Du får temperaturstigning over 38,3 grader eller gentagne målinger med temperatur over 38,0 grader (målingerne foretages med 1 times interval).

Du kan læse mere om præparatet på www.medicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk