Undersøgelse for blodproptendens - værd at vide om

Blodproptendens kaldes også ”trombofili”. Hvisman har blodproptendens, har man en højere risiko for at få blodpropper end ens jævnaldrende.

Hvad er blodproptendens?

Blodproptendens kaldes også ”trombofili”. Hvis man har blodproptendens, har man en højere risiko for at få blodpropper end ens jævnaldrende.
Man sammenligner med jævnaldrende, da alderen er en vigtig risikofaktor. Blod og blodkar ændres med alderen, således at risikoen for blodpropper
fordobles for ca. hver 10 år man bliver ældre. Blodpropper kan dannes enten i pulsåresystemet eller i venesystemet.

Hvad er årsagen til blodproptendens?

Årsagerne til blodpropper i pulsårerne er meget forskellige fra årsagerne til veneblodpropper.

Undersøgelserne, der foretages for at vurdere risikoen for pulsåreblodpropper er derfor også på mange punkter forskellige fra de undersøgelser, der udføres for at bedømme risikoen for veneblodpropper.
Tabellen nedenfor viser en oversigt over de vigtigste faktorer, der øger risikoen for henholdsvis pulsåreblodpropper og veneblodpropper. 

De fleste af risikofaktorerne er arvelige. Nogle af risikofaktorerne medfører kun en let øget blodproptendens, men de forekommer til gengæld så
hyppigt i befolkningen, at én person eventuelt kan have så mange forskellige risikofaktorer, at den samlede risiko for udvikling af blodpropsygdom
bliver betydelig.

Billedet viser en oversigt over de vigtigste faktorer, der øger risikoen for henholdsvis pulsåreblodpropper og veneblodpropper

Symptomer

Blodproptendens, som skyldes forandringer i blodanalyser, giver normalt ingen symptomer og opdages derfor ofte først, når man foretager undersøgelser, efter at patienten har fået en blodprop. Andre risikofaktorer kan som regel observeres direkte af både patienten og af lægen, som bør oplyse om risikofaktorernes betydning og vejlede om behandlingsmulighederne.

Hvem bør undersøges for blodproptendens?

Blodanalyser bør foretages på personer, der har fået blodprop i ung alder eller haft gentagne blodpropper. Hos ældre personer vil undersøgelserne normalt kun vise aldersbetingede forandringer og dermed være uden behandlingsmæssige
konsekvenser.

Raske personer bør undersøges for blodproptendens,
hvis mange i familien har haft blodpropsygdomme
i ung alder, eller hvis der i familien er
påvist arvelige risikofaktorer.

Konsekvenser af påvisning af blodproptendens

Alle, som får påvist arvelig blodproptendens, bør være særligt omhyggelige med at søge at undgå risikofaktorer, som skyldes usund levevis, fx rygning, forhøjet kolesterolindhold i blodet, fedme m.v. Kvinder bør undgå P-piller til svangerskabsforebyggelse og anvendelse af hormonpræparater
i overgangsalderen.

Personer, som får påvist arvelig blodproptendens, vil ikke nødvendigvis senere få en blodpropsygdom. Hvis der ved blodanalyser påvises arvelig blodproptendens, vil det ofte dreje sig om en let øget blodproprisiko, hvor der kun i særlige situationer (fx i forbindelse med operationer) kræves
blodpropforebyggende behandling.

Hvis der påvises svær blodproptendens, vil man umiddelbart anbefale behandling med et eller flere blodpropforebyggende midler. Behandlingen
kan suppleres med (og måske senere erstattes af) behandling af påvirkelige risikofaktorer, fx: Kvinder, der tager hormonpræparater, anbefales
ophør hermed.

Rygere anbefales rygestop

Fedme behandles med kostvejledning, vægtkontrol og opfordring til øget motion.

Forhøjet kolesterol behandles med kostvejledning
og eventuelt kolesterolsænkende midler.

Diabetes behandles med kostvejledning og eventuelt
diabetesmedicin. Forhøjet blodtryk behandles med blodtryknedsættende midler. Forhøjet homocystein behandles med kostvejledning og
B-vitamintilskud.

ID-kort

Patienter, som ved blodanalyse i Trombosecentret har fået påvist øget tendens til veneblodprop, kan få udleveret et identitetskort (ID-kort) med oplysninger
om blodproptendensens art. På kortet er anført adresse og telefonnummer til Trombosecentret, hvor læger og andet sundhedspersonale har mulighed for at indhente nærmere oplysninger om behandling af patienter med denne
blodproptendens.

Redaktør