Gå til hovedindhold

Udskrevet til eget hjem med synkebesvær?

Vejledning i konsistensen af mad og væske til dig, der har synkebesvær og dine pårørende.


Vejledning i konsistensen af mad og væske til dig, der har synkebesvær og dine pårørende.


Du har fået konstateret synkebesvær. Derfor er det vigtigt, at du spiser mad af den rette konsistens for at minimere risiko for fejlsynk. Formålet med denne pjece er at fortælle om de forskellige konsistenser af mad og drikke, for at sikre at du også derhjemme spiser mad af den konsistens, som er anbefalet til dig af din ergoterapeut. Så du kan dække dit behov for mad og drikke på en sikker måde.

Din synkefunktion kan ændre sig afhængigt af din helbredstilstand og det kan blive relevant med revurdering af synkefunktionen. Revurdering, efter udskrivelse, foretages af kommunens ergoterapeuter.

GODE RÅD
 

Et symptom som synkebesvær gør ofte, at det er ekstra tidskrævende og anstrengende at spise. Du sparer på kræfterne ved at sidde godt på en stol ved dit spisebord. Hvis du spiser i selskab med andre, så nyd maden og benyt pauserne til samtale og ikke mens maden er i munden.

Bliver du eller dine pårørende i tvivl om hvilke konsistenser der er anbefalet dig, så kan det genfindes i din journal, der kan tilgås via Min Sundhed eller Min SP.

I det følgende kan du læse om de forskellige kost- og væskekonsistenser. Din ergoterapeut har sat kryds ved den konsistens der passer til dig.

MAD

 

 Gratinkost

Denne type mad består af puré og cremet konsistens der ikke flyder ud. Denne type mad kræver ikke at blive tygget.

Konsistensen skal være blød, ensartet og sammenhængende.  Den skal være uden klumper, kerner, trevler skorper og skind og den må ikke være for tør.

Eksempler:

  • Øllebrød uden kerner, havregrød
  • Kartoffelmos med jævnet sovs
  • Grøntsagsmos, frugtmos (uden stykker)
  • Ymer/yoghurt, budding, fromage
  • Alt muligt puréret
 Blød kost

Konsistensen skal være blød, men der skal forsat være behov for at tygge maden. Man skal let kunne bide maden over og tygge den. Der bør ikke være kerner, skorper, skind eller trevler i maden.  Maden skal være let at dele eller mose med en gaffel.

Eksempler:

  • Rugbrød og franskbrød uden kerner og skorper
  • Omelet, pandekager, risengrød, blødkogte æg
  • Banan, moden mango
  • Mørt pålæg (kødpølse, leverpostej, æggesalat, tunsalat)
  • Kogte kartofler, pasta med sovs, bagte, kogte, stuvede bløde grøntsager, farsretter, dampet fisk
  • Frugtgrød
  • Sandkage, parfait  

DRIKKE


Drikkevarer kan oftest synkes mere sikkert, hvis de fortykkes og dermed løber langsommere. Fortykningsmiddel kan købes på apoteket. Se på brugsanvisningen hvordan fortykningsmidlet røres op. Varme eller kolde drikkevarer kan have brug for forskelligt mængde fortykkelsesmiddel, brug derfor gerne gaffeltest, som anvist på billederne. 
 

 Meget fortykket konsistens

Meget fortykket konsistens kan ikke drikkes fra glas, men indtages med ske. Den løber ikke igennem tænderne af en gaffel. Den ligner gelé.

 Moderat fortykket

Moderat fortykket drikkelse ligner sirup eller smoothie og løber langsomt igennem tænderne af en gaffel og kan drikkes af glasset. 

 

 Let fortykket

Let fortykket drikkelse har et stabilt, hurtig flow der er langsommere end vand. For eksempel kakaomælk, tomatsaft, drikkeyoghurt. Det løber hurtigt gennem tænderne af en gaffel og efterlader en let belægning på gaflen.

På dette link kan man downloade en kogebog med inspiration til opskrifter på gratinkost og blød kost: 
https://kraeft.kk.dk/vores-tilbud/kostvejledning/synk-let

Gode strategier til spise og drikke

_____________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________

Spørgsmål

Kontakt din kommunale ergoterapeut eller egen læge ved spørgsmål. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden