Kom til kontrol
Du bliver tilbudt at komme til opfølgende kontrol hos os første gang efter 3 måneder og igen 12 måneder efter din operation. Herefter bliver du tilbudt kontrol én gang om året. Hvis vi ikke har aftalt en tid med dig på hospitalet, indkalder vi dig med digital eller fysisk post.
Til kontrollerne bliver du CT-skannet og taler med lægen, som har opereret dig. Det kan være en god idé at skrive dine spørgsmål ned hjemmefra, så du husker at stille dem. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med.