Kort om operationen

En udposning på hovedpulsåren (aorta-aneurisme) udvikles oftest i maveregionen og sjældnere i brystkassen. Årsagen til sygdommen kendes ikke med sikkerhed, men rygning, blodtryk, åreforkalkning og arvelighed spiller ind.

Formålet med en operation er at undgå, at din udposning på hovedpulsåren (aorta-aneurismet) brister.

Operationen foregår ved, at vi lægger en stentgraft ind i hovedpulsåren. Stentgraften er udformet som et foret rør og består af en blanding af et metalgitter og et kunstmateriale. Når stentgraften er placeret, kan blodet løbe igennem den i stedet for at løbe ud i udposningen. Det fjerner trykket på det udposende stykke af pulsåren og dermed risikoen for, at pulsåren brister.

Du bliver indlagt dagen før operationen og skal forvente at være på hospitalet i 3-4 dage i forbindelse med operationen.

Vigtig forberedelse

Søg straks hjælp, hvis du får pludselige smerter

Hvis du inden operationen får pludselige smerter i maven eller ryggen, skal du straks ringe 112. Husk at gøre opmærksom på, at du har en udposning på hovedpulsåren.

Fortsæt med acetylsalicylsyre

Hvis du tager medicin med acetylsalicylsyre, skal du fortsætte med det op til operationen. Vi aftaler med dig, om der er andre typer af blodfortyndende medicin, som du skal holde pause med og hvor længe. Du må ikke holde pause med medicin, før vi har aftalt det med dig. Kontakt os, hvis du er i tvivl.

Undgå visse typer medicin mod diabetes

Du skal holde pause med medicin mod diabetes med metformin, orabet eller glucophage 3 dage før operationen.

Drik rigeligt med væske inden operationen

Du skal drikke rigeligt med væske i dagene op til din operation for at beskytte nyrerne mod det kontraststof, vi bruger under operationen. Vi anbefaler 2-3 liter væske dagligt.

Giv besked, hvis du tidligere har reageret på kontraststof

Har du tidligere oplevet en reaktion på grund af kontraststof, skal du kontakte os inden operationen.

Undgå alkohol og rygning

Undlad at drikke alkohol og ryge op til operationen. Rygning og selv små mængder alkohol øger risikoen for betændelse i sår og gør, at de er længere tid om at hele. Selv et kortvarigt stop har effekt, men har du mulighed for det, skal du undgå at ryge og drikke alkohol en måned inden operationen. Spørg din egen læge, i din kommune eller på hospitalet, hvis du har brug for støtte og vejledning.

Undlad at fjerne hår

Dagen før din operation fjerner vi dine hår i lyskerne. Du må ikke selv fjerne hår i lyskerne i ugen op til operationen, da du risikerer at lave rifter i huden og dermed øge risikoen for betændelse.

Fjern neglelak og smykker

Under operationen sætter vi et måleapparat på en af dine fingre, som måler iltmætningen i dit blod. Derfor skal du fjerne neglelak og kunstige negle inden din operation. Ur, smykker og piercinger skal du også tage af og så vidt muligt lade blive hjemme. Du har selv ansvaret for de ting, du tager med. Hospitalet erstatter som udgangspunkt ikke tabte eller stjålne ting.

På hospitalet

Prøver og samtaler dagen før operationen

Du bliver indlagt dagen før operationen, hvor du får taget blodprøver og et EKG (elektrokardiogram). Vi taler med dig om din indlæggelse, bedøvelsen og selve operationen. Du skal regne med, at undersøgelserne og samtalerne tager hele dagen, da du skal tale med flere personer, og der kan være ventetid mellem de forskellige forberedelser.

Du skal faste inden operationen

Din mavesæk skal være tom under operationen for at undgå, at der løber maveindhold op i lungerne, hvor det kan give en alvorlig lungebetændelse. Derfor skal du faste fra kl. 02.00 natten inden operationen.

Du får enten lokal eller fuld bedøvelse

Operationen sker enten i lokal eller fuld bedøvelse. Vi taler med dig om, hvordan det foregår.

Operationen

Når bedøvelsen virker, fører vi katetre til hovedpulsåren gennem blodårer i begge dine lysker. Gennem katetrene placerer vi den stentgraft, der skal fore og stabilisere væggen i hovedpulsåren, så blodet ikke løber ud i udposningen. Vi bruger røntgen og kontraststof for at sikre, at stentgraften bliver placeret korrekt. Kontraststoffet kan kortvarigt give en metalsmag, en følelse af varme i kroppen og fornemmelsen af at skulle tisse.

Til sidst fjerner vi katetrene, og sårene i lyskerne lukkes med tråde.

Operationen varer som regel 2-4 timer, men kan tage længere tid.

Efter operationen

De første timer efter operationen er du på opvågningsafdelingen. Her er du tilsluttet udstyr, som blandt andet måler hjerterytme og blodtryk. Du får også ilttilskud, og du får eventuelt væske eller medicin gennem et drop. De fleste har brug for hvile, men du må gerne få korte besøg, som skal aftales gennem sengeafdelingen. Efter cirka 2-4 timer kommer du tilbage på sengeafdelingen, hvor du er indlagt, indtil du er klar til at komme hjem.

Risiko ved operationen

Ved alle operationer er der risiko for ubehag og komplikationer undervejs og bagefter. Hvis der er forhold, der gør, at du er udsat for en særlig risiko, taler vi med dig om det. 

• Smerter i ballen: Hvis udposningen strækker sig ned i bækkenet, kan det være nødvendigt at lukke den indre bækkenpulsåre af under operationen. Det giver i sjældne tilfælde smerter i ballen, når man går. Smerterne forsvinder ikke helt, men kan blive meget mindre, hvis du træner ved at gå ture.
• Reaktion på kontraststof: Kløe, udslæt og faldende blodtryk kan være symptomer. Gælder det for dig, giver vi dig medicin. Det sker sjældent.
• Nedsat blodforsyning til tyktarmen: Det sker sjældent, men hvis det sker, kan du i en periode få behov for stomi, hvor tarmen føres ud på maven.
• Brist af udposningen: I meget sjældne tilfælde brister udposningen under operationen. Hvis det sker, kan det blive nødvendigt at ændre operationen fra en kateteroperation til en åben operation.
• Lammelser i benene: Lammelser kan skyldes, at røret er placeret, så der løber mindre blod til rygmarven. Varige lammelser er meget sjældne, mens flere oplever midlertidige føleforstyrrelser, som går over igen.
• Blodprop: I sjældne tilfælde dannes en blodprop i bækkenpulsåren. Hvis det sker, fjernes blodproppen ved en akut operation.
• Påvirkning af hjertet eller lungerne: I nogle tilfælde vil det kræve intensiv behandling og i sjældne tilfælde kan tilstanden være dødelig.
• Påvirkning af nyrerne: Det går oftest over af sig selv, men kan i enkelte tilfælde kræve en periode med nyredialyse. I sjældne tilfælde kan tilstanden være dødelig.
• Potensproblemer: De fleste potensproblemer er forbigående og kan løses med medicin. Vi anbefaler derfor, at du taler med din læge om det. Man kan også udvikle såkaldt retrograd ejakulation, hvor sæden ved seksuel udløsning ender i urinblæren og kommer ud med urinen. Det er helt ufarligt.

Hjemme igen

Sygemelding

Vi anbefaler cirka 2-4 ugers sygemelding. Hvis du arbejder med tunge løft, kan det være nødvendigt at vente lidt længere. Hvis du har brug for en sygemelding, kan du få den hos din egen læge.

Undgå motion og tunge løft

Områderne omkring operationssårene må ikke blive belastet for meget de første 6 uger. Fysisk aktivitet kan belaste sårene. Ved smerte bør du sætte aktiviteten ned.

Vent med at køre bil

Du skal regne med, at du kan begynde at køre bil igen en uge efter operationen. 

Undersøg, om du har en forsikring mod kritisk sygdom

Vi anbefaler, at du undersøger, om du er forsikret mod kritisk sygdom via dit arbejde eller via en privat forsikrings- eller pensionsordning. Du kan have ret til at få udbetalt et engangsbeløb.

Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du skal ud at rejse

Hvis du skal ud at rejse i løbet af de første 3 måneder efter operationen, anbefaler vi, at du i god tid kontakter dit forsikringsselskab. Både forsikringsselskaber og flyselskaber kan have særlige retningslinjer, som du skal følge.

Du får mere information med hjem

Vi giver dig information om, hvad du skal være opmærksom på, når du er hjemme igen. I informationen kan du læse om praktiske forholdsregler og se, hvad du skal gøre i forhold til fx hygiejne eller smerter.

Få mere viden

Du kan få mere viden om behandlingen af udposning på hovedpulsåren på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’legemspulsåren, udvidelse’.

På www.rigshospitalet.dk/patientguiden kan du og dine pårørende få viden om dine rettigheder og få gode råd og redskaber, der hjælper dig i dit forløb.