Tidligt hjemmeophold

Dette er supplement til den mundtlige vejledning givet på afdelingen, om ting der er gode at vide, når man skal på tidligt hjemmeophold. Her står også lidt om fremtiden for forældrene og barnets udvikling.

Pjecens indhold er et supplement til den mundtlige vejledning I har fået på afdelingen, da vi forberedte det ”Tidlige hjemmeophold”. Sidst i pjecen står der lidt om fremtiden for jer og jeres barns udvikling.

Temperaturregulering

Kan vores barn holde varmen der hjemme?

Ja, det kan det. Men når I kommer hjem, vil det stadigvæk være så lille, at det nemt kommer til at fryse. Hvis jeres barn bliver for koldt, vil det ikke føle sig veltilpas og det vil bruge for meget energi på at holde sig varmt, fremfor at bruge energien på at spise og tage på i vægt.

I det følgende afsnit vil vi give jer nogle råd om, hvad I kan gøre for at holde barnet varmt.

Værelset

Rummene, som jeres barn opholder sig i, skal være noget varmere, end I måske er vant til.

Vi foreslår:

  • At rumtemperaturen er ca. 22 grader
  • At I undgår træk
  • At vuggen/sengen er placeret væk fra ydervægge og vinduer
  • At barnet ikke er i værelset, når der luftes ud.

Badning

Et forholdsvis hurtigt bad et par gange om ugen vil i begyndelsen være nok. Jeres barn bliver dejligt træt af badet, og det kan være en god ide at bade barnet om aftenen inden nattesøvnen.

Vi foreslår:

  • At baderummet er opvarmet godt
  • At I undgår træk
  • At I bruger opvarmede håndklæder
  • At I svøber jeres barn hurtigt efter badet - også hovedet
  • At I hurtigt giver jeres barn tøj på.

Påklædning

I forhold til jeres barns påklædning skal I hele tiden tænke på, at jeres barn skal klædes på i forhold til omgivelsernes temperatur.

Jeres barn kan godt blive for varmt, og kan risikere at blive sløvt og derfor miste interessen for at spise.

Vi foreslår:

  • At tøjet er tætsiddende og sammenhængende
  • At tøjet ikke er af kunststof
  • At I evt. giver barnet en ulden trøje på
  • At I undgår bare arme og bare fødder
  • At I evt. giver barnet en hue på (der er et stort varmetab fra hovedet)
  • At I anvender uldent undertøj i vintermånederne.

Må vores barn komme ud?

Hvis jeres barn vejer mindre end 2 kg, bør I ikke tage det ud, da det er tvivlsomt om barnet kan holde temperaturen ude i barnevogn - slet ikke i de kolde vintermåneder.

Vær også opmærksom på fugt og blæst, som afkøler jeres barn. Når jeres barn skal ud i barnevogn bør I starte med korte perioder op til cirka 30 minutter afhængigt af vejret.

Skal vi kontrollere barnets temperatur?

Nej! Rutinemæssig temperaturtagning er ikke længere nødvendig. I kan få en fornemmelse af jeres barns temperatur ved at føle i nakken og på maven. Hænder og fødder kan nogle gange føles kølige, uden at barnet er koldt.

Hvis maven eller nakken føles kold ved berøring, check da jeres barns temperatur. Normal temperatur er 36,5 ºC - 37,5 ºC. Hvis temperaturen er lavere end 36,0 ºC eller højere end 37,8 ºC kontakt da afdelingen.

Mad til det for tidligt fødte barn

Hvordan skal mit barn spise, når vi kommer hjem?

I afdelingen er I allerede startet på den proces, der skal føre frem til at barnet kan klare sig uden sondemad. Jeres barn befinder sig sandsynligvis et sted midt på nedenstående ”mælkevej”.

Inden THO har I sammen med sygeplejerskerne lagt en plan for, hvordan jeres barn skal spise, når I kommer hjem.

Det kan være svært at nyde at have barnet hos sig hele tiden og samtidig være bekymret over, om barnet nu også får mad nok.

Vi foreslår jer derfor:

  • At I følger den madplan, der er lagt
  • At I taler med jeres THO-sygeplejerske om tilpasning/ændringer af madplanen
  • At I kontakter afdelingen, hvis I har problemer eller er i tvivl.

I kan sammen justere madplanen, når I får besøg af THO-sygeplejersken fra afdelingen, eller når I kommer ind til kontrol i afdelingen.

Die og sonde, hvordan?

Det er vigtigt, at jeres barn er vågent og suttelystent, når det lægges til. Hvis jeres barn kun slikker lidt på brystet og derefter falder i søvn, foreslår vi, at I giver barnet et fuldt sondemåltid, og lægger det til igen, når barnet er vågent og parat til at sutte.

Efterhånden som barnet begynder at spise ved brystet, foreslår vi, at I supplerer måltidet med hele eller halve sondemåltider:

  • Hvis barnet intet sutter ved brystet, giver du et fuldt sondemåltid
  • Hvis barnet suger og synker i kortere tid (10-15 minutter), giver du et halvt sondemåltid
  • Hvis barnet dier godt i længere tid (mindst 15 minutter), supplerer du ikke med sondemad.

Hvis jeres barn sutter nogle måltider, men er for træt til at sutte hele døgnet, kan I vælge enten:

  • Udelukkende at lade barnet die i en periode på et vist antal timer om dagen. Vi foreslår 8 timer i begyndelsen afhængigt af barnets sutteevne og størrelse (”fri-flex” kalder vi det).

Det betyder, at hver gang jeres barn er vågent og har lyst til at sutte, lægger I det til brystet. Hvis barnet ikke vågner efter 4 timer, foreslår vi, at I vækker barnet og tilbyder det brystet. Barnet skal ikke eftersondes i perioden, selvom I fornemmer, at det (næsten) intet mad har fået.

Der sker det, at barnet prøver at føle sult i en begrænset periode, og får mulighed for at prøve selv at dække sit behov.

Når ”fri-flex” tiden er udløbet, foreslår vi, at barnet dier og får sondemad resten af døgnet som før (det vil sige hele eller halve sondemåltider afhængigt af, hvor meget barnet har spist). Den første tid vil jeres barn måske (næsten) ingenting spise i ”fri-flex” perioden, men herefter vil det ofte begynde at sutte mærkbart.

Hvornår sutter barnet nok til, at det kan kaldes et måltid?

Mor kan mærke, at barnet tager godt fat og sutter intenst. I starten måske kun 2- 5 minutter, men brystet virker mindre spændt bagefter. Barnet falder til ro - det er et måltid.

Jeres barn vil i starten sutte hyppigt, måske hver til hver anden time og det kan føles, som om hele dagen går op i måltider. Efterhånden spiser barnet mere og mere. Det har nu kræfter til at spise et stort måltid og kan måske sove flere timer efter. Når barnet kun er på ”fri-flex”, kan I godt forvente, at barnet ikke tager på, eller det kan tabe sig lidt.

Hvordan skal spisesituationen være?

Hvis jeres barn har svært ved at koncentrere sig om at spise, så foreslår vi:

  • At der ikke foregår en masse ting, som kan forstyrre måltidet
  • At mor sidder godt og afslappet i en stol eller sofa
  • At I dæmper lyset
  • At der ikke er støj og uro - skru ned eller sluk for musik og TV
  • At mor har noget drikkeligt indenfor rækkevidde
  • At I har alt hvad I skal bruge omkring jer.

      Så længe mor malker ud, foreslår vi:

      • At du først malker ud efter amningen.

      Hvordan ved jeg, om mit barn får nok at spise?

      Dit barn skal spise mindst 8 gange i døgnet. Du skal lægge mærke til om:

      • Jeres barn tisser i 4-7 bleer i døgnet
      • Jeres barn virker alment tilfreds og har vågne perioder som det plejer
      • Brystet er mindre spændt efter amning.

      Disse ting er en god målestok for, om jeres barn får nok at spise. Hvis I er i tvivl, så spørg os ved næste besøg. Hvis det ikke kan vente, så ring!

      Udmalkning og opbevaring af mælken

      Vi foreslår:

      • At mor vasker hænder inden udmalkningen
      • At I vasker malkesættet, hver gang I har brugt det. Brug varmt vand og sæbe. Skyl sæben af og skyl alle delene med kogende vand
      • At I koger sættet i 3 minutter i en gryde eller mikroovn én gang i døgnet.

      Holdbarheden af den udmalkede mælk er:

      • 3 døgn i køleskabet
      • 6 måneder i fryseren (-18 ºC)
      • 1 døgn i køleskabet for optøet mælk
      • Få timer ved stuetemperatur.

      Optøet mælk må ikke fryses igen.

      Hvis jeg ikke har mælk nok?

      Vi foreslår:

      • At du malker ud noget oftere.

      I øvrigt er det normalt, at mælkemængden falder i løbet af dagen. Du danner mest mælk sidst på natten og først på dagen. Er du i tvivl, om du har mad nok til dit barn, synes vi, du skal kontakte afdelingen.

      Opvarmning af mælken

      Mælken opvarmes ved, at den placeres i et vandbad bestående af 2/3 del kogende vand og 1/3 del kold vand. Mælken skal stå til opvarmning i ca. 5 min., inden den er veltempereret.

      Rensning af flasker og sutter

      I skal gøre glasflasker og sutter rene straks efter brug i koldt eller lunkent vand. I kan vaske flaskerne i almindeligt sulfovand eller opvaskemaskine. Flaskerne skal skoldes inden brug. Sutterne gnides ind- og udvendigt med groft køkkensalt og skylles grundigt med koldt vand. Sutterne koges derefter i 3 minutter.

      Vitamin og jern tilskud til børn født før 37. gestationsuge

      Tilskud af vitaminer og jern gives ifølge Sundhedsstyrrelsens anbefalinger.

      • D-vitaminer: fra 2 uger intil 2 år
      • Jern tilskud: fra 6 uger indtil 6 mdr. (1 år ved fødselsvægt under 1500 gram)
      • Multivitamin: fra 2 uger indtil gestationsuge 37

      Køb af vitaminer

      Vær opmærksomme på, når I køber vitaminer, at der er forskellige mærker. Det er meget forskelligt, hvor stor mængde barnet skal have af de forskellige mærker. LÆS flaskens anvisning nøje og check mængden I giver barnet med sygeplejersken.

      Hvordan lægger jeg sonde på mit barn?

      De ting I skal bruge, får I på afdelingen. Følgende ting skal gøres klar inden sondenedlæggelsen:

      • Sonde og 20 ml sprøjte
      • Tegaderm til at sætte sonden fast med - dette gøres på følgende måde:
        • Hvis sonden skal ligge hele tiden (permanent), sættes der inden nedlæggelsen et ca. 2 cm. bredt og 3 cm. langt stykke Tegaderm på kinden - tæt på næsefløjen og skråt mod spidsen af øreflippen.

      Sonden sættes fast med Tegaderm ovenpå Tegadermen. Sonden skal sættes fast for at opretholde korrekt placering i mavesækken.

      Selve nedlæggelsen:

      1. Læg jeres barn på ryggen.

      2. Mål sondens længde for korrekt placering i mavesækken og afmærk stedet med et lille stykke plaster eller bemærk cm. tallet på sonden. Korrekt længde udmåler du sådan: Mål fra næseboret til øreflippen og derfra videre til én fingerbredde under spidsen af brystbenet.

      3. Fugt sondens spids ved at lade barnet sutte lidt på den.

      4. Bøj barnets hoved en anelse fremover, støt det i et fast greb med din frie hånd og før sonden gennem et af næseborene, gennem svælget og spiserøret til det afmærkede sted er i næseborets åbning. Læs mere om problemerne, som kan opstå ved sondenedlæggelse længere nede på siden.

      5. Check, at sonden er korrekt placeret på følgende måde: Sæt sprøjten på sonden og træk stemplet langsomt tilbage. Hvis der kommer maveindhold (mælkerester eller mavesaft), er det udtryk for, at sonden er korrekt placeret. Hvis der ikke er mavesaft, skal der være vakuum (modstand). Nogle gange kan du trække meget luft op (20-40 ml) inden vakuum opnås. Hvis der ingen mavesaft eller vakuum er, skal sonden lægges om.

      6. Sæt sonden fast på huden som beskrevet ovenfor.

      Problemer, som kan opstå ved sondenedlæggelse

      1. Hvis barnet græder, kan det være svært/umuligt at føre sonden gennem svælget. Forsøg med en finger, at få barnet til at sutte eller brug en sut. Hvis fortsat modstand skal sonden fjernes. Nyt forsøg, når barnet er faldet til ro.

      2. Hvis barnet får brækfornemmelser, træk sonden lidt tilbage og drej barnet om på siden. Fortsæt forsigtigt, når barnet igen er roligt.

      3. Hvis barnet hoster, kæmper voldsomt imod og/eller skifter farve (bliver blåt), skal sonden fjernes med det samme, da det er sandsynligt, at sonden har været på vej i luftrøret. Vær sikker på at barnet genvinder pæne farver, normal vejrtrækning og er faldet til ro inden nyt forsøg gøres.

      4. Nedlæggelse af sonden kan også udløse pulsfald. Ved svær påvirkning bliver barnet blegt.

      Stop sondenedlæggelsen og stimuler barnet (gnid under fodsålerne eller langs ryggen). Det er oftest nok til at få barnets puls til stige igen. Hvis farverne ikke genvindes ved stimulation, skal sonden fjernes, - så bliver pulsen normal igen.

      Hvordan giver jeg sondemad?

      For at sikre korrekt placering af sonden gøres følgende:

      1. Fyld ½ -1 ml luft i sprøjten og sæt sprøjten på sonden. Sprøjt luften ned og træk derefter forsigtigt stemplet tilbage. Hvis der kommer maveindhold (mælkerester eller mavesaft), er sonden placeret korrekt.
        Hvis der ikke er mavesaft, skal der være vakuum (modstand). Nogle gange kan I trække meget luft op (20 - 40 ml) inden vakuum opnås. Hvis ingen vakuum eller mavesaft skal sonden lægges om.

      2. Sprøjten - uden stempel - sættes på sonden og den opvarmede mælk hældes i den. For at få mælken til at løbe er det nødvendig at give et skub med stemplet.
        Mælken løber ned i maven ved hjælp af tyngdekraften. Hastigheden er afhængig af sondens størrelse og den højde sprøjten holdes i. Den reguleres ved at ændre sprøjtens placering. Des højere sprøjten er, des hurtigere løber mælken.
        For at undgå kvalme og gylpetendens bør et normalt måltid vare cirka 15-20 min.

      3. Sonden renses for mælk ved at sprøjte 1-2 ml luft gennem den ved måltidets afslutning. For at forhindre tilbageløb afklemmes sonden inden sprøjten fjernes og sonden lukkes.

      4. Hold barnet under opsyn under hele sondemadningen for at sikre at sonden ikke flytter sig under måltidet (glider op eller barnet rykker den op) og for at kunne opdage om barnet gylper eller kaster op.Hvis barnet gylper eller kaster op, sænk da sprøjten og hold en pause. Stop eventuelt måltidet helt.

      5. Barnet bør holdes i ro ca. 15-20 minutter efter måltidet for at undgå opkastning/gylp

      Hjemmelivet

      Må mit barn komme i kontakt med andre?

      Ja! Men barnet skal have ro til at gro. I kan sagtens have besøg af venner og familie i det omfang, I magter det, men det er vigtigt at I sikrer jer, at ingen er syge eller forkølede. Jeres lille barn er anderledes end børn født til tiden.

      • Det er særligt følsomt over for sansepåvirkninger
      • Det har vanskeligt ved at regulere sine reaktioner
      • Det har mindre evne til at bearbejde informationer
      • Det bliver nemt stresset og overbelastet.

      Beskyt jeres barn mod for mange påvirkninger og forsøg at holde hjemmets rytme fast og rolig.

      Begræns besøg af andre småbørn, da risikoen for smitte er stor blandt børn. Jeres lille barn er mere udsat end andre nyfødte. Deltag ikke i større fester eller arrangementer, hvor I ikke kan være sikre på at undgå eventuel smitte.

      I kan tage barnet med på besøg, men undgå bus og tog i myldretiden. Med hensyn til transport i barnevogn, se afsnittet om barnets temperatur.

      Vi vil fraråde jer at tage jeres lille barn med ved afhentning af større søskende i dagpleje/institution, samt ved indkøb på grund af smittefare. Er det nødvendigt at tage barnet med, lad det blive i barnevognen hvor det er beskyttet. Gradvist kan aktiviteterne øges i takt med barnets udvikling og størrelse.

      Man kan nemt komme til at føle sig isoleret i hverdagen med et lille sart barn, især hvis man går alene det meste af dagen. Det kan derfor være en god ide, at inddrage nogen, der kan varetage plejen af barnet i nogle timer, så I kan holde lidt fri.

      Hvad med hygiejne?

      Det er bedst at opretholde en god hygiejne i hjemmet. Det er dog ikke nødvendigt at tage de samme hensyn, som på hospitalet, da barnet er i sit eget miljø. Tabes f.eks. en ble på gulvet, kan den sagtens bruges igen.

      Sørg for at have rene hænder ved kontakt med barnet. Sprit hjemme er ikke nødvendigt. Undgå selv at sutte på barnets sut af hensyn til trøske, men skyl den under koldtvandshanen, og kog sutterne dagligt.

      Vi kan ikke anbefale brug af parfumeret vaskepulver og skyllemiddel specielt i barnets første leveår.

      Hvordan må barnet ligge?

      Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at barnet skal sove på ryggen med hovedet drejet til siden. Det er vigtig at variere sovesiden, da barnets knogler stadig er bløde. Når barnet er vågent og under opsyn, er det en god idé med maveleje for at styrke barnets muskulatur. Husk, at du aldrig må vende ryggen til eller efterlade dit barn et sted, hvor det kan falde ned f.eks. en sofa eller et puslebord.

      Hvis én i familien bliver syg?

      Bliver I eller barnets søskende syge, kontakt da afdelingen. Forkølelse smitter ikke ud over en meters afstand med mindre man hoster eller nyser. Ved forkølelse bør man begrænse tæt kontakt med barnet og begrænse berøring af barnets ting. Her er håndhygiejne ekstra vigtig, da hænderne
      er en væsentlig smittevej.

      Hvordan observerer vi barnet?

      Husk at det altid er jer, der kender barnet bedst. Derfor er jeres observationer omkring barnet meget vigtige.

      Vær opmærksom på følgende:

      • ændret adfærd
      • vågenperioderne
      • sløvhed
      • temperatur-forhøjelse
      • lav temperatur
      • kolde arme og ben
      • tilstoppet næse
      • pus i øjnene
      • gylp eller opkastning
      • ondt i maven
      • hurtigere vejrtrækning end I normalt har observeret
      • flere af ovenstående samtidig.

      Hvis nogle af jeres observationer skaber uro hos jer, så kontakt afdelingen. Ved akut opstået sygdom skal I altid kontakte afdelingen. Problemet kan måske ordnes over telefonen, eller også beder vi jer om at komme ind på afdelingen med barnet.

      I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med ambulance bistand. Ring 112 og bed om kørsel til Rigshospitalet. Vis ambulancepersonalet jeres aftale om ”åben indlæggelse” på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn.

      Hvad gør vi, hvis barnet ikke trækker vejret?

      Det er normalt for et spædbarn at trække vejret uregelmæssigt og med pauser i op til 20 sekunder. Hvis jeres barn holder en længere pause eller hvis jeres barn bliver blåt kræver det en hurtig indgriben.

      Genoplivning

      Hvis jeres barn ikke trækker vejret eller bliver blåt skal I:

      Stimulere barnet

      • Løft barnet op og stimuler barnet ved at gnide langs rygraden eller brystbenet

      Dette er som regel nok til at få dit barn til at trække vejret igen. Når barnet starter sin vejrtrækning igen vil det først være med overfladiske åndedrag - og så dybe normale åndedrag. Herefter vil barnets farver også vende tilbage til det normale.

      Hvis dit barn ikke reagerer på stimulation, skal du:

      Sikre frie luftveje

      • Læg barnet på ryggen på et fladt underlag, og læg en hånd på barnets pande
      • Løft barnets hage frem ved at støtte godt på hage spidsen, så barnets underlæbe/hage er lodret over barnets øreflip.
      • Se efter synlige fremmedlegemer eller opkast i barnets mund, og fjern dette hvis muligt.

      Hvis dit barn ikke trækker vejret eller du er i tvivl, skal du:

      • Placere din mund over barnets mund og næse og giv 5 luft-indblæsninger.

      Fjern din mund fra barnet efter hver indblæsning, så der er mulighed for at barnet kan ånde ud. Under indblæsningen skal du holde øje med, at barnets brystkasse hæver sig. Vurder om der er livstegn (bevægelse, vejr-trækning, puls).

      Mange børn vil trække vejret igen, men hvis der ikke er sikre livstegn, eller hvis du er i tvivl, fortsæt genoplivning med hjertemassage:

      • Placer 2 fingre på nederste del af barnets brystben mellem brystvorterne
      • Tryk brystkassen ca. 1/3 ned (ca. 4 cm), i en hurtig rytme på ca. 100 gange /minut
      • Tryk 15 gange. Fingrene bliver på brystbenet mellem hvert tryk
      • Slip herefter brystkassen og brug fingrene til igen at sikre frie luftveje
      • Genoptag luft-indblæsninger, giv 2 indblæsninger
      • Genoptag hjertemassage, giv 15 tryk
      • Fortsæt med 15 tryk /2 indblæsninger i ca. 1 minut.

      Hvis dit barn ikke reagerer, skal du:

      • Ringe efter ambulance
      • TELEFON 112 og tilkald hjælp

      OBS: Det er vigtigt at yde genoplivning i 1 min før, før der ringes til ambulance. Hvis I er 2 til genoplivning, kan den ene give genoplivning, mens den anden ringer 112 – allerede efter stimulation.

      Fortsæt med at give barnet genoplivning 15 tryk/2 indblæsninger til ambulancen ankommer eller til dit barn selv begynder at trække vejret og genvinder sin normale farve.

      Ambulancetransport af THO-børn der akut har behov for at komme på hospitalet

      Hvis ambulancen er rekvireret via 112 kører Brandvæsenet til nærmeste skadestue, hvis barnet er i livsfare.

      Hvis ambulanceføreren får forevist aftalen om åben indlæggelse, vil ambulancen - hvis barnet ikke er i umiddelbar livsfare og ambulanceføreren/lægen finder det forsvarligt - køre til Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet.

      Hvordan transporterer jeg mit barn?

      Bilkørsel

      Ifølge færdselsloven skal børn under 3 år være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnets alder, størrelse og vægt under transport i privatbil.

      Easy-lift (transportvugge) og babyautostol kan lejes i babyforretninger. Det anbefales ikke at anvende babyautostol, før barnet vejer >2500 gram eller er >48 cm.

      Vikler

      Vikler bør kun bruges til for tidlig fødte børn, hvis de er tætsiddende omkring barnet og støtter hoved og nakke godt (her anbefaler vi en strækvikle, indtil barnet vejer mindst 3 kg.). Da barnet skifter stilling, lige så tit som den der bærer det, kan barnet godt tåle at sidde i viklen i nogle timer ad gangen, men vær meget opmærksom på, at barnet ikke sidder og falder sammen i viklen.

      KRAM faktorer (kost, rygning, alkohol, motion)

      Kost

      Af hensyn til både barnets udvikling og moderens sundhed er det vigtigt, at moderen spiser en sund og varieret kost – også efter fødslen. Overordnet kan man sige, at barnet tager de næringsstoffer fra moderen, som det har brug for, så det er hovedsagelig moderen, det går ud over, hvis hun ikke får tilstrækkelig med næringsstoffer. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man følger de 8 kostråd både under graviditet og amning.

      Rygning

      Rygning vil vi fraråde, da et for tidligt født barn er særligt udsat for luftvejsproblemer. Ifølge sundhedsstyrelsen frarådes rygning i nærheden af nyfødte. Vær opmærksom på, at der er et højt nikotinindhold i mælken op til ½ time efter rygning.

      Tænker du på at blive røgfri, kan du få hjælp. Læs mere på www.rygestop.dk

      Alkohol

      Hvis du drikker alkohol i amme perioden, skal du være opmærksom på, at alkohol fordeles meget hurtig i kroppen og i modermælken. Det vil sige, at alkohol promillen i modermælk stort set er den samme som moderens alkoholpromille.

      Motion

      Det er vigtig at komme i gang med at motionere efter fødslen. En god start kan være, at følge et af de mange tilbud om efterfødselsgymnastik med fokus på genoptræning af bækkenbunden.

      Fremtiden

      Hvordan udvikler vores barn sig?

      Vækst og udvikling skal vurderes i forhold til det forventede fødselstidspunkt.

      Et barn, der er født til terminen, smiler første gang, når det er omkring 6 uger gammel. Et barn der er født 12 uger for tidligt, kan ikke forventes at smile bevidst før omkring 18 uger efter fødslen - dvs. seks uger efter det forventede fødselstidspunkt.

      Vi siger at et for tidligt født barn har 2 aldre:

      1. Den faktiske alder (udregnet efter barnets fødselstidspunkt)
      2. Den korrigerede alder (udregnet efter det forventede fødselstidspunkt)

      Det betyder, at et barn, som er født 3 måneder for tidligt, har en korrigeret alder på nul måneder, når det faktisk er 3 måneder gammelt. Man kan derfor først forvente, at dette barn kan gå uden støtte, når det er 14 til 16 måneder gammelt (faktiske alder).

      For hvert år der går, bliver forskellen mellem den faktiske alder og den korrigerede alder mindre og mindre betydningsfuld.

      Sundhedsplejersken vil vejlede jer om barnets udvikling og holde øje med, at barnet udvikler sig som det skal. Er sundhedsplejersken i tvivl om barnets udvikling, vil hun henvise jer til fysioterapeut eller læge.

      Hvornår må mit barn vaccineres?

      Hvis intet andet er aftalt, følger barnet Sundhedsstyrelsens retningslinier om vaccinationer. Barnet vaccineres hos jeres praktiserende læge - første gang 3 mdr. efter fødselstidspunktet (faktiske alder).

      Skal mit barn komme til ambulant kontrol?

      Vi aftaler evt. ambulante kontroller, når vi afslutter af THO forløbet. Sædvanligvis vil I blive tilbudt at komme til kontrol i Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, klinik 5024, hvis jeres barn er født før 32. gestationsuge.

      Efterreaktioner hos forældrene

      Nogle måneder efter udskrivelsen kan I opleve, at I selv har det svært. Det er helt normalt, hvis I reagerer på alt det, I har været igennem. Hvis I har behov for professionel hjælp til at bearbejde oplevelserne, vil vi anbefale at I kontakter jeres sundhedsplejerske, præst eller praktiserende læge. Mens i er under THO vil der også være mulighed for at tale med vores psykolog, der er tilknyttet afdelingen.

      Kontakt til andre, der har fået et for tidligt født barn

      Landsforeningen Præmatures Vilkår
      www.praematuresvilkar.dk

      Dansk Præmatur Forening
      www.praematur.dk

      Foreningen ”Forældre og Fødsel” formidler kontakt til andre forældre med for tidligt fødte børn.
      www.fogf.dk

      Mødregrupper for kvinder, der har født for tidligt arrangeres af sundhedsplejerskerne efter behov. Spørg din sundhedsplejerske.

      Vi vil også foreslå, at I udveksler adresse, telefonnummer og eventuel e-mail adresse med forældre, som I har lært at kende i afdelingen, for eventuelt senere at mødes med dem. Det er en god idé at gøre det inden I tager hjem.

      Redaktør