Terapeutisk hypotermibehandling

Information til jer, hvis nyfødte barn er indlagt på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn til terapeutisk hypotermibehandling.

Denne pjece er til jer, hvis nyfødte barn er indlagt på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn til terapeutisk hypotermibehandling.

Hvad er terapeutisk hypotermibehandling?

Terapeutisk hypotermibehandling, også kaldet kølebehandling, er behandling til nyfødte børn med Hypoksisk iskæmisk encefalopati, grundet iltmangel i forbindelse med fødslen.

Terapeutisk hypotermibehandling består i at sænke det nyfødte barns kropstemperatur til 33-34° C, i 72 timer, med det formål at sænke stofskiftet (metabolismen) i hjernen, denne behandling reducerer risikoen for senere mén hos barnet.

I visse tilfælde er jeres barns tilstand så alvorlig, at hypotermibehandlingen ikke kan gennemføres i alle 72 timer.

Hvordan foregår terapeutisk hypotermibehandling?

Behandlingen foregår ved at barnets krop bliver svøbt i en tynd madras, der fyldes med kølet vand. Vandets temperatur reguleres af en maskine ud fra to temperaturfølere på barnet – henholdsvis hud - og kernetemperatur.

Hvordan observeres barnet under behandlingen?

Når jeres barn har haft Hypoksisk iskæmisk encefalopati, kan det komme til udtryk ved; Nedsat evne til at vågne op og holde sig vågen, ændring af muskeltonus og kropsholdning, irritabilitet, nedsat respons på stimuli og risiko for forekomst af kramper. Derfor observeres jeres barns reaktioner tæt ved hjælp af forskelligt udstyr og undersøgelser. Dagligt vil der til stuegang blive lavet en såkaldt Thompson score. En undersøgelse af jeres barns basale reflekser, muskeltonus, respons og fremtoning.

Desuden påsættes elektroder på jeres barns hoved som giver information omkring hjerneaktiviteten, herunder forekomsten af eventuelle kramper. Elektroderne bliver tilsluttet en monitor, et såkaldt aeeg-apparat, og hvis jeres barn får epileptiske kramper vil vi give medicin til behandling herfor.

Monitorering

Jeres barn vil være omgivet af apparater, ledninger og katetre. Nogle apparater giver informationer om jeres barns; hjertefrekvens, iltmætning og blodtryk. Andre hjælper jeres barn med vejrtrækningen, hvis dette er nødvendigt (nasal cpap, respirator, iltbrille).

Jeres barn vil have et eller flere drop til væske og medicin, og der kan også være behov for et kateter til måling af urinudskillelsen. Jeres barn vil dagligt få taget blodprøver for at kontrollere blodsukker, væskeniveau og organernes øvrige balance.

Den første tid vil jeres barn ligeledes have behov for hjælp til at spise, vha. en ernæringssonde gennem næsen. Det vil primært være udmalket modermælk, eller indtil denne er løbet til, donormælk/mælkeerstatning.

Gør det ondt?

Mange forældre er bekymrede for hvorvidt behandlingen gør ondt. Den sænkede kropstemperatur kan være ukomfortabel, men jeres barn vil få fast smertestillende medicin for at øge hans/hendes velbefindende.

Procedurer og plejetiltag vil altid blive udført med smertelindring. Under disse procedurer, hvis I ønsker det, og det er en procedure der tillader det, kan I være der til at støtte jeres barn. I kan deltage i de daglige plejeprocedurer og lære at udføre disse.

På trods af hypotermibehandlingen, kan I som forældre, stadig få jeres barn i armene, forudsat at barnets tilstand tillader det. Jeres barn vil stadig være svøbt i kølemadrassen, så behandlingen fortsat opretholdes.

Hjælp under indlæggelsen

I en kritisk og chokerende situation kan det som forældre være vigtigt at dele sine tanker og følelser med nogen. Mange finder støtte fra sin nærmeste familie og venner. Under jeres barns indlæggelse har I også mulighed for at tale med en psykolog, præst eller Imam. Sygeplejerskerne der passer jeres barn, kan hjælpe med at etablere kontakten hertil.

Kan barnet dø?

I de sværeste tilfælde af iltmangel ved fødslen kan flere af organerne være så skadet, at barnet ikke kan overleve, og hjernen kan være påvirket i en sådan grad, at barnet ikke vil kunne få et værdigt liv. I nogle tilfælde foretages en MR-scanning for at hjælpe med at vurdere graden af hjerneskade og i de alvorligste situationer kan det besluttes at ophøre med livsbevarende behandling.

Fremtiden

De fleste børn kan komme hjem i løbet af 1-2 uger når de er færdigbehandlet og kan spise selv. Derefter trives og udvikler de fleste børn sig normalt, men hos ca. 25 % vil der opstå problemer som; Spastisk lammelse, forsinket udvikling eller epilepsi.

Opfølgning

Ca. 4 måneder efter udskrivelse fra hospitalet bliver I indkaldt til kontrol på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn og jeres barn vil herefter blive fulgt løbende op til ca. halvanden års alderen alt efter behov.

Redaktør