Tarm - udrensning

Vejledning i, hvordan tarmen udrenses inden en koloskopi.

Koloskopi under indlæggelse. LÆS HELE VEJLEDNINGEN

En succesfuld udrensning af tyktarmen afhænger af hvordan din tarm fungerer og om du følger vejledningen. Du indlægges til udrensing for at sikre, at tarmen er ordentligt udrenset og undersøgelsen kan gennemføres.

DAGENE OP TIL UNDERSØGELSEN

7 dage før undersøgelsen skal du pausere med jerntilskud. Du kan starte igen efter undersøgelsen.

5 dage før undersøgelsen skal du undgå kerner i brød, frugt og grønt.

På dagen for opstart af udrensning: Let morgenmad (undgå mælkeprodukter og fiberholdig kost). Du må gerne spise lyst brød/toast, croissant, honning, gele (syltetøj uden kerner), æg, avocado, kylling (uden skind), kartofler (uden skræl), hvide ris, hvide pasta, gennemkogte grøntsager, klar suppe. Drik mindst 3 glas vand til måltiderne.

Vigtigt: Efter kl. 10 må du kun indtage tyndt flydende (klar suppe uden fyld, buillon, saft, vand, te, kaffe, sodavand, juice uden frugtkød. IKKE mælkeprodukter!)

Først efter undersøgelsen må du spise igen. Du kan bede om en pille mod kvalme, hvis du får brug for det.

Sygeplejersken vil følge din udrensning, og om nødvendigt får du ekstra udrensningsvæske.

SÅDAN TAGER DU MOVIPREP (kl. 10 OG kl. 17 dagen før undersøgelsesdagen)

  1. Moviprep blandes med 1 liter vand
  2. Drik blandingen indenfor 1 time
  3. Drik herefter minimum 3 liter fordelt over nogle timer. Du skal formentlig drikke mere end hvad du synes er behageligt (saft, vand, te, kaffe, sodavand, juice uden frugtkød. IKKE mælkeprodukter!)
  4. Sygeplejersken kontrollerer effekten af udrensningen iom eftermiddagen (ca. kl. 13) samt om aftenen (ca. kl. 21). Fortsæt med at drikke tynde væsker indtil sygeplejersken har sagt at du er udrenset.
  5. Hvis du ikke har effekt af udrensningen når sygeplejersken kontrollerer, får du udleveret en ekstra udrensningsvæske.
Vandglas i hånd
Redaktør