Gå til hovedindhold

TESA - vejledning

TESA står for Testicular Sperm Aspiration. Ved TESA tages sæd ud af testiklen, og behandlingen udføres i forbindelse med reagensglasbefrugtning.

Testicular Sperm Aspiration

Blå figur
Foto: Colourbox.dk

 

 

Denne pjece er til dig, der skal have taget sædceller ud fra testiklen

Kære  

I forbindelse med jeres reagensglasbehandling, skal du have taget sæd ud fra testiklen. Indgrebet kaldes en TESA og tager ca. 10-15 minutter. Du er velkommen til, at tage din partner med på dagen.

Du skal møde i afdelingen til TESA
 

________dag den ________________ kl. ________________

En time før indgrebet tager du 1 gram Panodil (2 tbl. á 500 mg), som virker smertestillende.
Vi tilbyder dig en afslappende tablet Halcion 0,125 mg, som du kan tage, hvis du er nervøs. Tabletterne får du eller din partner udleveret af sygeplejersken.

OBS! Vær opmærksom på, at du ikke må køre bil eller cykle resten af døgnet, hvis du tager den beroligende tablet.
 

Udtagning af sæd fra testiklen
Lægen indleder med at desinficere huden på pungen med Klorhexidinsprit. Klorhexidinsprit giver en kort brændende fornemmelse.

Efter desinfektion afdækkes området med sterile stykker. Lægen tager et fast greb om den ene testikel, og holder dette greb under hele indgrebet.

Herefter lægges en lokalbedøvelse i det område af testiklen, hvorfra vævet skal tages ud. Til bedøvelsen bruges en ganske tynd nål, og du kan måske føle et kortvarigt ubehag ved dette. Bedøvelsen virker efter ca. 3 min.
Herefter bruger lægen en kanyle til, at suge lidt væv ud fra testiklen i det bedøvede område. Det udtagne væv bliver undersøgt med det samme i laboratoriet. 
Hvis bioanalytikeren ser sædceller i vævet, er indgrebet overstået. Er der sparsomt med væv i prøven eller ingen sædceller ses, er det nødvendigt, at stikke en ekstra gang for at få mere væv.

Efter indgrebet får du en handske med is lagt på pungen for, at begrænse risiko for blødning og hævelse.
Herefter ligger på lejet og slapper af 15 - 20 min.
Derefter må du gerne tage hjem.


Når du kommer hjem
Vi anbefaler, at du holder dig i ro resten af dagen. Du må ikke løfte på noget, som vejer mere end 1 kg de næste 2-3 dage.

Du kan forvente let hævelse, smerter og ømhed i området efter indgrebet. I sjældne tilfælde kan der være tale om en blodansamling i pungen.

Hvis du får smerter, kan du tage Panodil efter behov. Max 1 gram x 4 i døgnet. Får du kraftige smerter, varme, rødme og hævelse af pungen, skal du kontakte 1813.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sygeplejerskerne.

Med venlig hilsen

Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden