vedrørende Li-Fraumeni syndrom

Introduktion

Følgende omhandler information om Li-Fraumeni syndrom og er tænkt som et supplement til den genetiske rådgivning, som du og måske andre familie-medlemmer har modtaget.

Baggrund

Du er blevet henvist til genetisk rådgivning på baggrund af mistanke om en arvelig tilstand, og du har fået stillet diagnosen Li-Fraumeni syndrom.

Li-Fraumeni syndrom er en sjælden og arvelig tilstand, som hos voksne viser sig ved øget risiko for kræft i bryst, knogler og hjernen. Hos børn ses øget risiko for kræft i binyrebarken og blodkræft (leukæmi og lymfom), som ikke vil blive nærmere omtalt i denne patientinformation, som er målrettet voksne patienter. Børn med Li-Fraumeni syndrom følges i Børneonkologisk afdeling på Rigshospitalet.

Arvegang og gener

Den genetiske baggrund for Li-Fraumeni syndrom er ændringer i TP53-genet. Sygdomsdisponerende genetiske varianter i TP53 er arvelige. Som oftest har man arvet varianten fra én af sine forældre, og man har ligeledes risiko for at videregive varianten til sine børn. Man kalder arvegangen for autosomal dominant - og herved forstås at mænd såvel som kvinder kan arve varianten, og at der er 50% sandsynlighed for at videregive varianten ved hver graviditet.

Alle mennesker har to kopier af TP53 - én fra deres far og én fra deres mor. Det er tilstrækkeligt at have en variant i bare én af sine to TP53 gener for at være i øget risiko for at udvikle kræft.

Skitsering af hvordan den sygdomsdisponerende variant i TP53 nedarves
Alle mennesker har to kopier af deres gener dvs. også to kopier af genet TP53 - én kopi fra deres far og én fra deres mor (med undtagelse af gener på køns-kromosomerne hos mænd). Genet med varianten er farvet blå. Når køns-cellerne (æg- og sædceller) dannes, vil 50% af cellerne have varianten, mens 50% ikke vil have varianten. Derfor er der 50% sandsynlighed ved en graviditet for, at barnet arver varianten i TP53-genet. Der er forhøjet sandsynlighed for at udvikle kræft, hvis man har arvet varianten i TP53-genet, men den er ikke 100%.

Blodprøven kan opbevares i laboratoriet (biobank)

I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at gemme en blodprøve f.eks. fra et familiemedlem med kræft og måske afvente beslutning om igang-sætning af genetisk analyse. Det er især relevant i de situationer, hvor en slægtning med kræft er alvorligt syg, og familien endnu ikke har besluttet sig for, om de ønsker gentest. Patienten eller familien (såfremt patienten ikke længere er i live) kan beslutte, at blodprøven skal destrueres.

Hvis ny viden opstår

Viden om genetiske forhold udvikles hastigt, og såfremt der opstår ny viden, som kan have afgørende betydning for dig eller andre familiemedlemmer, vil du/I som udgangspunkt blive kontaktet.

Risiko for at udvikle kræft

Personer med Li-Fraumeni syndrom har overordnet set en livstidsrisiko for kræft på op til 50% før 40-årsalderen, og op til 90% ved 60-årsalderen. Der er forskel mellem kvinder og mænd, og kvinder har næsten 100% risiko for at udvikle kræft på et eller andet tidspunkt i livet på grund af den forhøjede risiko for brystkræft. Endvidere er der øget risiko for, at der kan opstå mere end én kræftsygdom gennem livet.

Det er vigtigt at vide, at disse tal er livstidsrisici, hvilket vil sige en samlet risiko gennem hele livet. Det betyder, at en kvinde på 20 år har en højere livstidsrisiko for brystkræft end en kvinde på 50 år - simpelthen fordi den 20-årige kvinde har flere ”farlige” år foran sig end den 50-årige kvinde. Man kan også sige det på en anden måde, idet en 50-årig rask kvinde allerede har gennemlevet en del ”farlige” år uden at blive syg.

De kræftformer, som typisk ses hos voksne ved Li-Fraumeni syndrom er:

• Bløddelssarkomer (kræft i muskler, bindevæv, fedtvæv)
• Osteosarkom (kræft i knogler)
• Brystkræft
• Hjerne og CNS-tumorer (kræft i hjerne og centralnervesystemet)

Kontrolprogram

Både inden og efter, at en person med Li-Fraumeni syndrom har fået kræft, er der mulighed for at følge regelmæssige undersøgelser, som hos raske voksne omfatter årlige MR-skanninger af hele kroppen incl. neuroaksen (hjernen og rygmarven) og for kvinder også MR-skanning af brystet samt årlige hud-undersøgelser. Programmet kan dog blive justeret, hvis patienten har fået påvist kræft. For raske kvinder er der også mulighed for risikoreducerende operation med fjernelse af brystvæv og med efterfølgende genopbyning af brystet.

Viden om disse regelmæssige undersøgelser for kræft forbedres løbende og vil medføre ændringer i programmet.

Når kræft opstår hos personer med Li-Fraumeni syndrom, er behandlingen som for andre kræftpatienter. Der er dog to undtagelser:

1. Ved brystkræft anbefales fjernelse af hele brystet (mastektomi) fremfor en brystbevarende operation (lumpektomi). Oftest anbefales fjernelse af begge bryster og med efterfølgende rekonstruktion.
    
2. Hvis der i en behandling er et ligeværdigt alternativ til strålebehandling, anbefales alternativet, idet stråling giver særlig øget risiko for en ny kræft hos personer med Li-Fraumeni syndrom. Dog kan der være tilfælde, hvor stråling er eneste eller bedste behandlingsmulighed.

Kontrollerne koordineres af den genetiske afdeling, hvor du har modtaget genetisk rådgivning og gentest. Du har altid mulighed for at kontakte den genetiske afdeling, hvis du har spørgsmål, og hvis du får påvist kræft, eller hvis der opstår nye tilfælde af kræft i din familie.

Udredning af din familie

Når du har fået påvist en sygdomsdisponerende variant i TP53, kan der være grund til at foretage genetisk testning af dine søskende, dine børn og forældre. Du kan tale med din behandlingsansvarlige læge på den genetiske afdeling om, hvordan du kan informere dine familiemedlemmer.

Når man skal have børn

For de fleste, der ved, at de bærer en sygdomsdisponerende variant i TP53, giver det anledning til flere overvejelser, når man ønsker at stifte familie. Såfremt man kender den genetiske variant i TP53, kan man tilbydes prænatal diagnostik, hvis man ikke ønsker at få et barn, der bærer den samme genetiske variant. Det er en individuel beslutning med mange etiske overvejelser. Ved prænatal diagnostik kan man undersøge fostret omkring uge 11 i graviditeten ved moderkagebiopsi.

En anden mulighed er ægsortering, som skal planlægges i god tid, inden graviditet opstår. Vi anbefaler altid, at man bliver henvist til samtale på Afdeling for Genetik, Rigshospitalet, for at blive informeret om de muligheder man har, gerne 1-2 år forud for, at man ønsker at blive gravid. Hvis man ikke kan påvise den årsagsgivende genetiske variant, er det ikke muligt at tilbyde prænatal diagnostik.