vedrørende Cowdens syndrom

Introduktion

Følgende omhandler Cowdens syndrom og er tænkt som et supplement til den genetiske rådgivning, som du og måske andre familiemedlemmer har modtaget.

Baggrund

Du er blevet henvist til genetisk rådgivning på baggrund af mistanke om en arvelig tilstand, og du har fået stillet diagnosen Cowdens syndrom.

Cowdens syndrom er en sjælden og arvelig tilstand, som hos voksne viser sig ved øget risiko for kræft i brystet, livmoderen og skjoldbruskkirtlen samt god-artede knuder, som kaldes hamartomatøse tumorer, som især kan forekomme i tarmen. Der kan også være andre symptomer som f.eks. fedtknuder og stort hovedomfang. Hos børn kan der forekomme yderligere manifestationer, som ikke vil blive nærmere omtalt i denne patientinformation, som er målrettet voksne patienter. Børn med Cowdens syndrom følges i Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet.

Arvegang og gener

Den genetiske baggrund for Cowdens syndrom er oftest ændringer i PTEN- genet, men i sjældne tilfælde kan andre gener være involveret. Det er dog ikke altid muligt at påvise den specifikke genetiske ændring hos patienter, der er mistænkt for Cowdens syndrom, så det er også muligt at stille diagnosen på baggrund af såkaldte kliniske kriterier. Det betyder, at der skal være bestemte symptomer hos patienten, som opfylder internationalt vedtagne kriterier for Cowdens syndrom.

Hvis man har fået påvist en genetisk variant som årsag til Cowdens syndrom, er der risiko for at videregive tilstanden til sine børn. Man kalder arvegangen for autosomal dominant arvegang – og herved forstås, at mænd såvel som kvinder kan arve tilstanden, og at der er 50% sandsynlighed for at videregive tilstanden ved hver graviditet.

Skitsering af hvordan den sygdomsdisponerende variant i PTEN nedarves

Alle mennesker har to kopier af deres gener dvs. også to kopier af genet PTEN - én kopi fra deres far og én fra deres mor (med undtagelse af gener på køns-kromosomerne hos mænd). Genet med varianten er farvet blå. Når kønscellerne (æg- og sædceller) dannes, vil 50% af cellerne have varianten, mens 50% ikke vil have varianten. Derfor er der 50% sandsynlighed ved en graviditet for, at barnet arver varianten i PTEN-genet. Der er forhøjet sandsynlighed for at udvikle BHD, hvis man har arvet varianten i PTEN-genet, men den er ikke 100%.

Blodprøven kan opbevares i laboratoriet (biobank)

I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at gemme en blodprøve fra et familiemedlem med kræft og afvente beslutning om igangsætning af genetisk analyse. Det er især relevant i de situationer, hvor en slægtning med kræft er alvorligt syg, og familien endnu ikke har besluttet sig for, om de ønsker gentest. Hvis det ikke er muligt at tage en blodprøve fra en slægtning med kræft, kan der i visse situationer undersøges materiale gemt fra f.eks. kræftoperationer.

Hvis ny viden opstår

Viden om genetiske forhold udvikles hastigt, og såfremt der opstår ny viden, som kan have afgørende betydning for dig eller andre familiemedlemmer, vil du/I som udgangspunkt blive kontaktet.

Risiko for udvikling af kræft

Når man har Cowdens syndrom, har man øget risiko for at udvikle kræft i forskellige organer. Det er således langt fra alle med Cowdens syndrom, der vil udvikle kræft. Det er endnu usikkert, hvor stor risikoen er for at udvikle de enkelte kræfttyper, men kvinder med Cowdens syndrom har formentlig en højere risiko end mænd med Cowdens syndrom, da kvinderne har øget risiko for brystkræft og livmoderkræft. Derudover ser man også en øget, men mindre risiko for at udvikle kræft i tarmen, skjoldbruskkirtlen og nyrerne.

Kontrolprogram

Der kan forekomme symptomer fra andre organer end dem, der en nævnt indledningsvist i denne patientinformation, men det er sjældne forekomster. Det diskuteres, om der er øget risiko for kræft i tarmen og nyrerne, og det kan muligvis afhænge af, om disse kræftformer forekommer i familien.

Den nationale retningslinje for kontroller til patienter med Cowdens syndrom er:

• Årlig MR-scanning af brysterne fra 30-69 års alderen. Fra 50 år også følge befolkningsscreeningsprogrammet med mammografi hvert 2. år indtil 69-årsalderen.
• Årlig gynækologisk undersøgelse med ultralyd evt. med biopsi fra livmoderslimhinden.
• Årlig ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen med start fra 18 år.
• Årlig hudundersøgelse dog efter behov.
• Kikkertundersøgelse af tarmen ved 35 år og opfølgende undersøgelse ved 50 år.
• Årlig ultralydsskanning af nyrerne kan overvejes.

Disse kontroller koordineres af den genetiske afdeling, hvor du har modtaget genetisk rådgivning og gentest. Du har altid mulighed for at kontakte den genetiske afdeling, hvis du har spørgsmål, og hvis du får påvist kræft, eller hvis der opstår nye tilfælde af kræft i din familie. Det er en fordel, hvis du kan oplyse dit familienummer. Dit familienummer er anført nedenfor.

Udredning af din familie

Når du har fået påvist en sygdomsdisponerende variant i PTEN, kan der være grund til at foretage genetisk testning af dine søskende, dine børn og forældre. Du kan tale med din behandlingsansvarlige læge på den genetiske afdeling om, hvordan du kan informere dine familiemedlemmer.

Når man skal have børn

For de fleste, der ved, at de bærer en sygdomsdisponerende variant i PTEN, giver det anledning til flere overvejelser, når man ønsker at stifte familie. Såfremt man kender den genetiske variant i PTEN, kan man tilbydes prænatal diagnostik, hvis man ikke ønsker at få et barn, der bærer den samme genetiske variant. Det er en individuel beslutning med mange etiske overvejelser. Ved prænatal diagnostik kan man undersøge fostret omkring uge 11 i graviditeten ved moderkagebiopsi.

En anden mulighed er ægsortering, som skal planlægges i god tid, inden graviditet opstår. Vi anbefaler altid, at man bliver henvist til samtale på Afdeling for Genetik, Rigshospitalet, for at blive informeret om de muligheder man har, gerne 1-2 år forud for, at man ønsker at blive gravid. Hvis man ikke kan påvise den årsagsgivende genetiske variant, er det ikke muligt at tilbyde prænatal diagnostik.