Gå til hovedindhold

Syndrom, Birt-Hogg-Dubé, Genetisk rådgivning vedrørende

Information om Birt-Hogg-Dubé syndrom.

vedrørende Birt-Hogg-Dubé syndrom

Introduktion

Følgende omhandler Birt-Hogg-Dubé syndrom (BHD) og er tænkt som et supplement til den genetiske rådgivning, som du og måske andre familiemedlemmer har modtaget.

Baggrund

Du er blevet henvist til genetisk rådgivning på baggrund af mistanke om en arvelig tilstand, og du har fået stillet diagnosen BHD.

BHD er en arvelig tilstand, som medfører en øget risiko for at udvikle forskellige symptomer, herunder tumorer i nyrerne. Fælles for alle patienter er, at man ikke kan forudsige hvilke symptomer, der vil opstå, og hvornår det evt. sker. Nogle vil have flere symptomer, mens andre stort set ikke vil mærke noget til tilstanden.

Patientinformationen beskriver den viden, der aktuelt er om BHD. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din behandlings-ansvarlige læge/genetisk vejleder.

Arvegang og gener

BHD er en arvelig tilstand. Som oftest har man arvet tilstanden fra en af sine forældre, og man har risiko for at videregive tilstanden til sine børn. Man kalder arvegangen for autosomal dominant arvegang – og herved forstås, at mænd såvel som kvinder kan arve tilstanden, og at der er 50% sandsynlighed for at videregive tilstanden ved hver graviditet.

Hos over 90% af personer med BHD er det muligt at påvise en genetisk variant (mutation) i FLCN-genet. Den genetiske variant gør, at genet ikke fungerer korrekt. Når man har påvist en genetisk variant i FLCN-genet hos en patient, er det muligt at undersøge andre familiemedlemmer for den samme genvariant ud fra en blodprøve

Alle mennesker har to kopier af FLCN-genet – én fra deres far og én fra deres mor. Det er tilstrækkeligt at have en variant i bare én af disse kopier for at have BHD.

Skitsering af hvordan den sygdomsdisponerende variant i FLCN nedarves

Skitsering af hvordan den sygdomsdisponerende variant i FLCN nedarves
Alle mennesker har to kopier af FLCN-genet- én kopi fra deres far og én fra deres mor.  Genet med varianten er farvet blå. Når kønscellerne (æg- og sædceller) dannes, vil 50% af cellerne have varianten, mens 50% ikke vil have varianten. Derfor er der 50% sandsynlighed ved en graviditet for, at barnet arver varianten i FLCN-genet.

Symptomer og kontrolprogram ved BHD

Ved BHD kan man se symptomer fra hovedsagelig lunger, hud og nyrer.

Lungerne

Lungecyster: De fleste med BHD har cyster i lungerne. Cyster er små ”huller” i lungevævet, som ikke kan mærkes og tit findes tilfældigt ved en CT-scanning. Cyster i lungerne medfører hverken åndenød, hoste eller andre lunge-symptomer og lungefunktionen forbliver oftest normal.

Pneumothorax: Hvis der går hul på cysterne, er der øget risiko for at lungen klapper sammen og man har en punkteret lunge (pneumothorax). Man vil ofte mærke pludselig åndenød og smerter i brystkassen Hvis disse symptomer opstår, bør du straks kontakte en læge. Risikoen for pneumothorax er betydeligt øget i forhold til raske. Hvis man én gang har haft en pneumothorax, er der øget risiko for at få en ny.

Personer med BHD anbefales i Region Øst ikke forløb og/eller regelmæssige scanninger af lungerne. Dette kan dog være anderledes hvis man tidligere har haft pneumothorax eller ønsker at dykke o.l. (se videre).

Huden

Fibrofolliculomer: Størstedelen af personer med BHD udvikler hudforandringer i form af små lyse kuppelformede knopper især i ansigt, på hals, bag ørerne eller på brystkassen. Knopperne kaldes fibrofolliculomer og typisk udvikler de sig i voksenalderen (før 50 år). Disse hudtumorer er godartede og udvikler sig ikke til hudkræft, men kan være kosmetisk generende. Det er dog langt fra alle med BHD, der bemærker disse eller er generet af dem.

Hudforandringerne kan behandles på forskellige måder, men ofte vælges laserbehandling. Knopperne vil ofte komme tilbage. Man kan i sjældne tilfælde også se andre godartede hudtumorer.

Man bliver som udgangspunkt ikke tilbudt fast kontrol hos en hudlæge i hospitalsregi, men hvis man har generende hudsymptomer, kan man få en henvisning til en privatpraktiserende hudlæge fra sin egen læge.

Nyrerne

Der er øget risiko for nyrekræft hos personer med BHD, men den præcise risiko kendes ikke. Det er derfor vigtigt at stille diagnosen BHD og undersøge nyrerne jævnligt, så evt. nyrekræft kan opdages og behandles. Oftest findes nyrekræft så tidligt ved screening, at der ikke er nogle symptomer, men du bør reagere på blod i urinen og smerter i flankerne.

Der kan udvikles tumorer i begge nyrer og/eller flere tumorer i samme nyre. Oftest vokser tumorerne langsomt, og det er sjældent, at der forekommer spredning af nyrekræften. Når sygdommen opdages tidligt, helbredes stort set alle. Personer med BHD anbefales en enkelt MR-scanning af nyrerne ved 20 år, og fra man er 25 år følges man hvert 3. år på en Urologisk afdeling. Efter 70-75-årsalderen vurderes det individuelt om kontrolprogrammet skal fortsætte.

Risiko for andre tumorer

Det diskuteres jævnligt, om der er øget risiko for udvikling af tarmkræft og også kræft i skjoldbruskkirtlen. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for at tilbyde kontroller for dette, men man opfordres til at deltage i befolkningsscreenings-undersøgelserne for tarmkræft, når man er 50 år.

Udredning af din familie

Når du har fået stillet diagnosen BHD, kan der være grund til at foretage genetisk test af dine søskende, dine børn (hvis de er voksne) og forældre. Du kan tale med din behandlingsansvarlige læge/genetiske vejleder på den genetiske afdeling om, hvordan du evt. kan informere dine familiemedlemmer. Har du børn under 18 år, vil vi som udgangspunkt ikke tilbyde genetisk test af disse. Det skyldes, at det ikke har konsekvenser for et barn at blive undersøgt for BHD, da det ikke giver sygdom i barndommen. Derfor venter man, til barnet er voksen (over 18 år), hvor det selv kan tage stilling til, om det ønsker undersøgelsen.

Dykning og ophold i højderne

Personer med BHD har en øget risiko for pneumothorax ved aktiviteter, der medfører ændringer i lufttrykket. Almindelig flyrejse med rutefly er generelt sikkert, og flyvning frarådes ikke rutinemæssigt. Hvis du ønsker at dykke med trykluftflaske eller opholde dig i store højde fx ved bjergbestigning eller flyvning uden trykkabine, bør man henvises til en vurdering hos en lungelæge.

Når man skal have børn

Hvis man bærer en sygdomsdisponerende variant i FLCN, kan det give anledning til overvejelser om risikoen for at videregive varianten til sit barn. Hvis dette giver grund til bekymring kan man med få en henvisning til en genetisk afdeling til yderligere information; gerne inden man ønsker at stifte familie.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden