Sund mund og gigt

Hvis du har Sjøgrens syndrom, reumatoid artrit eller anden autoimmun sygdom, kan du have øget tendens til mundtørhed, blister, sår og revner i mundvige samt ømhed i munden.

Pas godt på mund og tænder når du har gigt

Illustration af tandpasta og tandbørste

Hvis du har Sjøgrens syndrom, reumatoid artrit eller anden autoimmun sygdom, kan du have øget tendens til:

  • mundtørhed
  • blister, sår og revner i mundvige
  • ømhed i munden.

Mundtørhed kan give:

  • Huller i tænderne
  • Tandkødsbetændelse og "paradentose"
  • Tendens til infektioner, specielt svamp
  • Følsomme slimhinder
  • Forstoppelse pga manglende enzymer til fordøjelsen.
  • Besvær med at tygge, synke, tale.

Får du medicin der dæmper immunforsvaret, fx. methotrexate, prednisolon eller biologisk medicin, er det også ekstra vigtigt med god mundhygiejne for at forebygge gener fra tænder og mund.

Hvad kan du selv gøre:

Daglig god mundhygiejne.

  • Børst tænder grundigt minimum 1 gang dagligt.
  • Børst tænder når du har mest energi.
  • Skyl ikke munden med vand efter tandbørstning.
  • Undgå at spise/drikke ½ time efter tandbørstning.
  • Anvend en blød tandbørste og en mild tandpasta.
  • Ved mundtørhed anbefales tandpasta med højt indhold af flour, samt anvendelse af flourholdig tyggegumi, for bedre beskyttelse af tænder (begge kræver recept).
  • Ved behov kan anvendes ergonomisk greb der letter tandbørstningen.

Behandling/lindring af mundtørhed:

  • God mundhygiejne.
  • Tal med tandplejen, om du har behov for hyppig kontrol eller ekstra tandpleje.
  • Anvend gerne tyggegummi/pastiller (sukkerfrit).
  • Anvend fugtende eller spytstimulerende midler.
  • Skyl munden med kamillete.
  • Skyl munden efter måltider.

Der findes forskellige mundplejemidler i håndkøb specielt til afhjælpning af mundtørhed:

  • Sugetabletter
  • Gel/kunstig spyt
  • Mundspray

Desuden findes der mundplejemidler der kan lindre og hjælpe opheling ved blister eller ømhed i munden. Brug fx. mundspray om dagen og gel til natten, da gel lægger sig som en beskyttende hinde og holder længere på fugten.

På dansk tandplejerforenings hjemmeside www.dinmund.dk kan du få flere gode råd samt henvisning til anbefalede mundplejemidler.  

Illustration

Undgå desuden citronsaft, syrlige drops eller syreholdige drikkevarer som juice og sodavand Undgå sukkerholdige drikkevarer, da det modvirker det sunde miljø for mund og tænder. Rygning frarådes (svækker blodtilførsel og immunforsvar i munden) Rygning og alkohol kan forværre mundtørhed. Andre typer medicin kan også forværre mundtørhed, fx. midler mod depression, forhøjet blodtryk eller allergimedicin. Du kan søge om særligt økonomisk tilskud til tandpleje, hvis det kan dokumenteres, at du har betydelige tandproblemer som følge af Sjøgrens Syndrom (jf. Sundhedslovens § 166). Spørg din tandlæge om dine muligheder.

Hvor kan du få mere viden:

Redaktør