(Ca. 2½ dl, 1 brik)
Ingredienser:
25 g Margarine
2 spsk Lp-mel med max. 0,3 g protein pr. 100 g, f.eks. Blå Finax mel
200 ml Lp-mælk
Evt. krydderier/kulør
Fremgangsmåde:
- Smelt margarinen, uden at den bliver brun.
- Drys lp-melet i og lad det opsuge margarinen.
- Rør lp-mælken i lidt ad gangen, mens der røres kraftigt med en grydeske eller et piskeris.
- Er der klumper, kan disse udjævnes med en stavblender.
- Tilsæt evt. krydderier/kulør.
- Til karrysovs skal karryen brændes af i margarinen, før melet tilsættes.
Tips:
- Hvis sovsen er for tynd, tilsættes mere lp-mel udrørt i vand.
- Hvis sovsen er for tyk, tilsættes mere væske.
- Sovsen kan tilsættes persille, karry, sennep, revet lp-ost eller muskatnød.
- En halv portion er passende til de fleste retter.
Næringsindhold i hele portionen:
Energi: 1422 kJ Phe: 22 mg Protein: 0,7 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 618 kJ Phe: 10 mg Protein: 0,3 g
1 phe-brik:
261 g (2½ dl) grundsovs