Skriftligt supplement til den vejledning og oplæring, I vil modtage af sygeplejerske eller diætist, inden I selv skal givejeres barn sondeernæring.

Hvorfor sondeernæring?

Det er vigtigt, at dit barn får tilstrækkelig ernæring. Hvis dit barn ikke er i stand til at spise og drikke tilstrækkeligt selv, kan der gives mad og væske gennem en sonde. En given mængde sondeernæring svarer til, at dit barn får et måltid mad inkl. vitaminer og mineraler. Det enkelte barn har sit eget behov alt efter vægt, alder, køn og fysisk aktivitet. Vi udarbejder en plan og beregner, hvad dit barn har behov for. Sådan en beregning er altid et skøn, og der vilvære behov for at justere mængden løbende.

Hvis dit barn kan spise/ drikke noget selv, bør du fortsat tilbyde dit barn mad og drikke. Sørg for at barnet deltager i familiens måltider og får en lille portion mad på sin tallerken, også selvom det måske kun bliver til enkelte bidder. Det er godt for barnet at være med i den sociale situation, som et måltid er for familien, selvom det får sondeernæring.

Hvordan gives sondeernæring?

Sondeernæringen bør have stuetemperatur. Kold sondeernæring kan give ubehag.

Sondeernæring kan gives på 3 måder:

1. I portioner som måltider
   Portioner: Sondeernæringen  kan gives som portioner svarende til de antal måltider barnet plejer at spise (5-6 måltider). Hvis barnet har svært ved at tolerere måltidets størrelse, kan mængden fordeles  på flere måltider.
   
   Giver man sondeernæring i portioner med sprøjte, gives det almindeligvis over 20-30 minutter afhængig af mængde og tolerance. Måltiderne kan også gives med pumpe.
    
2. Kontinuerligt i tidsintervaller, afbrudt af pauser
   Kontinuerligt med pauser: Sondeernæring gives med pumpe i nogle tidsintervaller over døgnet. Derimellem holdes pauser, så barnet ikke hele tiden er koblet til ernæringen. Sondeernæring kan f.eks. gives om natten, så der kan være appetit til at spise selv om dagen, eller den kan gives nogle timer om dagen og aftenen. 
    
3. Kontinuerligt
   Kontinuerligt: Nogle børn tåler ikke, at få sondeernæring i portioner, men må have den tilført ganske langsomt over hele døgnet for ikke at få kvalme og kaste op. 

Ernæringspumpe: Hvis dit barn har brug for langsom tilførsel over tid, kan sondeernæringen gives via en bærbar pumpe. I vil modtage instruktion i brug af pumpen før udskrivelse. 

Det afhænger helt af det enkelte barn, hvilken metode sondeernæring, der er bedst.

Før start af sondeernæring

God hygiejne er vigtig - også ved sondeernæring. Vask altid hænderne, før du giver sondeernæring. 

Kontrol af sonde der ligger gennem næsen

For at sikre at sonden er placeret korrekt i mavesækken gøres følgende: 

• Tjek, at sonden er fikseret på kinden og ikke er gledet længere op eller ned.
• Herefter trækkes, med en 10-20 ml sprøjte, mavesaft langsomt op fra maven. Dette kaldes at aspirere fra sonden.
• Hvis der ikke kan trækkes mavesaft op, sprøjtes der 5-10 ml luft ned gennem sonden, hvilket ofte vil gøre det muligt at få mavesaft op.
• Efterfølgende vurderer man den væske, der kommer op fra maven. Det skal ligne mavesaft, gerne med iblandet sondeernæring. Mavesekret, der er trukket op i sprøjten, skal sprøjtes tilbage i sonden, og der skylles efter med 2-5 ml vand.
• Sondens placering kontrolleres, inden hver portion sondemad gives.
• Ved kontinuerlig sondeernæring over hele døgnet, skal beliggenheden af sonden kontrolleres 3 gange i døgnet. Beliggenheden af sonden skal også kontrolleres, hvis dit barn begynder at hoste, kaster op eller på anden måde får det dårligt, når der gives sondeernæring.
• Ved enhver tvivl om, at sonden er placeret korrekt, stoppes sondeernæringen og hospitalet kontaktes.

• Hvis dit barn har en PEG sonde eller knap sonde, skal beliggenheden ikke kontrolleres, men uanset hvilken sonde, barnet har, skal der altid aspireres på sonden for at sikre, at sonden fungerer, og barnet har fordøjet det sidste måltid. Mavesaften, der trækkes tilbage i sprøjten, skal sprøjtes ind i sonden igen, og sonden skal gennemskylles med 2-5 ml vand (Til børn op til 4 mdr. og børn, der har påvirket immunforsvar, anvendes kogt, afkølet postevand) før og efter anvendelse.

Der skal trækkes tilbage på sonden, inden sondeernæringen gives. Før hvert måltid aspireres der på sonden, og hvis der er mere end 1/3 af det sidste måltid i ml aspirat, må man holde længere pause, før man giver næste portion. Ved kontinuerlig tilførsel skal der efter pausering i 30 min. checkes for aspirat. Hvis der er aspirat svarende til mere end der er givet den sidste time, skal der holdes længere pause.

Barnet skal helst sidde på en af følgende måder, når det får sondeernæring:

• Sidde oprejst
• Have hovedgærdet eleveret 30-45 grader (det er ikke tilstrækkeligt, at hovedet løftes med en pude. Læg derfor noget ind under madrassen, så den løftes)
• Ligge på højre side

Ovennævnte er vigtigt under og minimum ½ time efter måltidet for at nedsætte risikoen for, at sondeernæringen kommer i lungerne.

• Børn, der kun kan ligge på ryggen, og børn med nedsat hoste- og/eller synkerefleks skal observeres, når der gives noget i sonden og i minimum en ½ time efter.

Hvilke udfordringer kan der opstå i forbindelse med sondeernæring?

Nogle børn oplever kvalme, opkast, mavesmerter og/eller diarre i forbindelse med sondeernæring. Behandlingsmuligheder drøftes med den kliniske diætist eller lægen.

Holdbarhed og opbevaring

Uåbnet sondeernæring skal stå køligt og ikke over 25 grader. Ernæringen må ikke stå i direkte sol. Tjek udløbsdatoen, når du modtager produktet. Sørg for at forseglingen på sondeernæringen er ubrudt, inden den tages i brug. 

Sondeernæring, er der koblet til et ernæringssæt i et lukket system, er holdbart i 24 timer. Ernæringssættet skiftes samtidigt med sondeernæringen.
Sondeernæring, som er åbnet og gives med sprøjte, skal opbevares i køleskab, og er holdbart i 24 timer. 
Sondeernæring, som man selv blander af pulver, er ikke varmebehandlet, og må derfor kun hænge i 4 timer. 

Medicin

For at undgå tilstopning af sonden er følgende vigtigt: 

• Medicin må ikke blandes i sondeernæringen
• Tabletter skal knuses fint og opløses i 10-20 ml vand, inden det gives.
• Tabletter med overtræk bør henstå lidt, hvorved overtrækket går i opløsning.
• Nogle miksturer kan være så tyktflydende, at det kan være nødvendigt at fortynde dem med lidt vand.
• Sonden skylles først med 2-5 ml vand, inden der gives medicin, og der skylles efter hver medicinsprøjte, inden der atter gives sondeernæring.
• Hos børn op til 4 mdr. og børn med svækket immunforsvar anvendes kogt afkølet postevand

Hvis sonden er stoppet til

Det kan være svært at få åbnet en sonde igen, men følgende kan forsøges: 

• Brug mindre sprøjter
• Forsøg at skylle sonden med varmt vand (ikke fra den varme hane), mineralvand med kulsyre eller sukkerfri cole.
• Ananassaft indeholder et proteinopløsende enzym, som måske kan opløse tilstopningen. Forsøg at sprøjte ananassaft (uden sukker) ind i sonden og lad det virke i ½-1 time, før det atter forsøges at gennemskylle sonden.

Pleje og skift af sonden i næsen

Hvis dit barn kaster osnden op, trækkes den helt op gennem næsen. En ny sonde lægges på hospitalet. 
Hvis du ønsker det, kan du på hospitalet lære selv at lægge sonde på dit barn. 

Sygeplejerskerne viser, hvordan I observerer og plejer sonden.

Observer dagligt at sonden er fikseret til samme punkt, at sonden ikke er gledet op eller længere ned. Plasteret udskiftes efter behov.

• Huden under sonden skal beskyttes mod tryk fra sonden
• Næsebor renses dajligt, så barnet kan få luft gennem næsen.
• Huden på kinden observeres for irritation fra plasteret.
• Fiksering af sonden flyttes til intakt hud efter behov.
• Næsebor og huden under sonden observeres for trykspor, og sonden flyttes til det andet næsebor efter behov.

Mundpleje

Det er vigtigt med en god mundhygiejne for at undgå tandskader, svamp og sår i mund og svælg.

For at opretholde suttereflekserne tilbydes det lille barn sutteflaske, samt lade det sutte på narresut, når der gives sondeernæring. Suttebevægelserne stimulerer spytdannelse og hjælper dermed fordøjelsen og nedsætter risikoen for tandskader og infektioner i munden, kan det være vanskeligt for barnet at komme i gang med at spise/drikke selv. Det lille barn, der ikke kan drikke eller spise selv, skal mundstimuleres evt. med narresut.

Bestilling 

Nedennævnte sondeernæring og tilbehør anvender dit barn. Disse varer bliver sendt hjem til jer. Fremover kan I selv rekvirere varerne fra nedenstående tlf. numre eller firmaets hjemmeside. 

Varerne kan bestilles direkte gennem firma, eller leveres gennem apoteket. Varerne er på grøn ernæringsordination som gælder ½ år. Hvis varerne leveres direkte fra firmaet, er ordinationen sendt til dem. Hvis I ønsker varerne fra apoteket, skal I have den grønne ernæringsordination med fra hospitalet, eller vi kan sende den hjem til jer. Når ordinationen udløber, fornyes den ved, at I ringer til den kliniske diætist.

Betaling

Udgiften til remedier betales af regionen. Udgiften til ernæring til børn med varig lidelse, dækkes af Regionen med 60 %, de resterende 40% er egenbetaling, som man kan søge sin hjemkommune om hjælp til. Faktura medfølger, og den kan sendes videre til hjemkommunen, hvis de har accepteret at betale for ernæringen. Hjemkommunen kan også sende betalingstilsagn direkte til firmaet/apoteket, og fakturaen kan dermed gå direkte til kommunen. Man kan søge om hjælp til dækning af merudgifter på borger.dk under fanebladet "merudgifter".

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Ernæringsterapi til Børn og Unge, klinik 4094, Rigshospitalet

Telefon 35 45 40 84
Telefontid mandag til fredag kl. 08.00-15.00.

Skriv til os

Du kan også skrive til os på www.minsundhedsplatform.dk eller i appen MinSP.