Somatostatinanaloger - behandling af neuroendokrin svulst

Orientering om behandlingen med somatostatinanaloger, og de erfaringer der er med hensyn til bivirkninger til behandlingen.

Behandling med Somatostatinanaloger (Ipstyl Autogel og Sandostatin LAR) til patienter med neuroendokrin svulst.

Denne pjece er en orientering om behandling med somatostatinanaloger og de erfaringer vi har med bivirkninger til behandlingen. Pjecen er tænkt som et supplement til de samtaler du har haft og løbende får med læger og sygeplejersker i Neuroendokrine Tumorer, klinik 7661.

Dekorativt billede

Hvad er somatostatinanaloger?

Somatostatinanaloger (SSA) er fællesbetegnelsen for lægemidlerne Octreotid (Sandostatin LAR) og Lanreotid (Ipstyl autogel) der minder om kroppens eget hormon somatostatin. Dette hormon hæmmer udskillelsen af visse andre hormoner og SSA har tilsvarende effekt.

SSA kan anvendes til at hæmme væksten af neuroendokrine svulster (NET) og dermed kontrollere NET sygdommen. SSA anvendes også til at dæmpe symptomer som udløses af overproduktion af hormon fra NET svulsterne. Ved at sænke niveauet af hormon i blodet reduceres symptomerne. Det kan for eksempel være symptomer som diarre og rødmen (flushing).

Hvordan foregår behandling med somatostatinanaloger?

Sandostatin LAR og Ipstyl autogel er langtidsvirkende depotpræparater og gives som indsprøjtning. Lægemidlet optages gradvist i kroppen og giver en jævn effekt i ca. 4 uger.

Indsprøjtningen gives i ballen. Man skifter mellem højre og venstre side. Der kan opstå smerter eller hævelser i musklen, hvor indsprøjtningen er givet. Dette forsvinder ofte efter en dag eller to.

Indsprøjtningerne gives hver 4. uge i Klinik for Neuroendokrine Tumorer hos sygeplejersken eller efter aftale hos egen læge. I så fald udleveres medicinen i klinikken.

Behandlingen med SSA fortsætter som regel så længe der er god effekt. Behandlingen kan kombineres med andre behandlinger og anvendes ofte i mange år tilpasset den enkelte patient.

Bivirkninger til behandling med somatostatinanaloger

Medicinen tåles ofte rigtig godt, men som ved alle lægemidler kan der opstå bivirkninger. Bivirkningerne forekommer oftest i starten af behandlingen og aftager gradvist i den første tid. Se tabel.

Bivirkninger til Somatostatin-analoger
Meget almindelige (over 10%) 
Almindelige (1-10%)

Ubehag ved indstiksstedet, mavesmerter, kvalme, opkastning, diarré, oppustethed, forstoppelse, påvirkning af leverens funktion. Galdesten (uden symptomer - kræver ikke behandling)
Hovedpine, svimmelhed, kraftesløshed, langsom puls, åndenød.
Nedsat følsomhed over for sukker. Hududslæt, hudkløe, små knuder i huden, hårtab.

Ikke almindelige (0,1-1%)
Sjældne (0,01-0,1%)

Hjertebanken, hårtab, hedeture, nedsat mængde natrium i blodet, søvnløshed, leverbetændelse, betændelse i bugspytkrtlen.
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).

Da somatostatinanaloger kan påvirke blodsukkerniveauet anbefales patienter med diabetes at være særlig opmærksom på dette.

Fortæl altid din læge eller sygeplejerske, hvis du bemærker noget usædvanligt eller uventet, der kan sættes i forbindelse med behandlingen eller brug ”Meld en bivirkning” på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Hvad sker der, hvis jeg må udskyde en behandling?

Depotindsprøjtninger forsvinder langsomt og gradvis ud af kroppen. Det er derfor ikke alvorligt, hvis du bliver tvunget til at udskyde din behandling i nogle dage. Ring til klinikken snarest mulig og få en ny tid. Er der noget særligt, jeg skal tænke på

under behandling med somatostatinanaloger?

Du behøver ikke ændre vaner, når du behandles med SSA. Du kan spise, drikke, motionere og gøre alt det du vil og normalt gør, men hvis du er gravid, ammer eller anvender andre lægemidler eller naturlægemidler, skal du oplyse det til lægen.

Giv besked til lægen eller sygeplejersken hvis du oplever at få store, fedtede afføringer, som er svære at skylle ud, eller hvis du har utilsigtet vægttab på trods af, at du spiser og drikker, som du plejer. Nogle patienter har brug for at supplere SSA behandlingen med særlige enzymer for at kunne udnytte maden optimalt fordi dannelsen af fordøjelsesenzymer nedsættes.

Hvad er en neuroendokrin svulst?

Neuroendokrine svulster er kræftsvulster, der udgår fra hormonproducerende celler i en række organer (forkortes ofte NET). Svulsterne ses oftest i tyndtarm, blindtarm, bugspytkirtel eller lunger. Nogle af svulsterne udskiller hormoner, der kan give forskellige symptomer. Spredning af kræftsygdom til andre organer kaldes metastaser eller dattersvulster. NET-svulster spreder sig oftest til lymfeknuder, til leveren eller sjældnere til lunger og knogler. 

Hvor kan jeg læse mere? 

”Patientinformation om neuroendokrine svulster” kan fås ved henvendelse til Klinik for Neuroendokrine Tumorer eller på hjemmesiden.

Yderligere information om Rigshospitalet kan ses på rigshospitalet.dk/praktisk.

Redaktør