Smerter og smertebehandling

Smerter er individuelle. Her findes informationer omkring smerter, og hvordan patienter kan smertebehandle disse smerter.

Smerter opstår, når man påføres skade på væv eller skade på en nerve. Smerteimpulser føres gennem nerveceller op til hjernen, hvor man oplever, at noget gør ondt.


Smerter kan opdeles i akutte og kroniske smerter.

Akutte smerter

Akutte smerter er et signal, der skal beskytte kroppen mod skadelige påvirkninger. Pr. refleks vil man først forsøge at begrænse skaden, ved at man f.eks. trækker hånden til sig, hvis man brænder sig. I forbindelse med den efterfølgende smerte holdes det beskadigede område i ro, således at skaden bedre kan heles. Akutte smerter har næsten altid en påviselig årsag og kan som regel behandles til smertefrihed.

Kroniske smerte

Når man har haft ondt i lang tid, sker der forandringer i nervesystemet, så smerten opfattes, selvom årsagen er væk. Hvis smerten har været til stede mere end 6 måneder, vil man sædvanligvis betragte den som langvarig/kronisk.

Kroniske smerter er en tilstand, som kan være, men ikke nødvendigvis er betinget af sygdom eller vævsskade. Ofte er det ikke længere muligt at finde årsagen til smerterne. I modsætning til akutte smerter er kroniske smerter ikke et advarselstegn – dvs. de har ingen beskyttende formål. Kroniske smerter kan i mange tilfælde mindskes, men sjældent behandles til smertefrihed.

Smertetyper

Beskadigelse af led, muskler og knogler

Disse opleves ofte som dybe, murrende eller borende smerter, som forværres ved aktivitet og belastning. Det kan f.eks. dreje sig om en forstuvet fod, et brækket ben eller slidgigt.

Beskadigelse af følenerver

Disse smerter opleves ofte som sviende, brændende smerter i huden som ved solskoldning eller prikkende, stikkende smerter i huden, som når et ben sover. Smerterne kan også opleves som jagende, hvor jagene kan komme enkeltvis, i serier eller, hvis jagene kommer tilstrækkeligt hurtigt efter hinanden, som kramper. Jagene kan føles, som hvis man slår albuen og rammer nerven.

Beskadigelse af hjerne eller rygmarven

Disse smerter giver som regel den samme smerteoplevelse som ved beskadigelse af følenerver.

Smerter fra de indre organer

Disse smerter er ofte meget diffuse og vanskelige at lokalisere.

Hvad er følgetilstande?

Kroniske smerter griber dybt ind i menneskers liv. Kroniske smerter vil ofte være
forbundet med ændret søvnmønster, nedsat arbejdsevne, mindsket fysisk aktivitet, ændret forhold til familie og bekendte etc.

Mange oplever øget træthed, tiltagende problemer med at overskue/klare daglige gøremål, hukommelses- og koncentrationsproblemer, forringet selvværd, angst, dårligt humør, tristhed, depression, isolation fra omgivelserne og nedgang i indtægt.
Undersøgelser har vist, at 50-60 % af patienter med kroniske smerter udvikler angst og/ eller depression som ledsagesymptom til smerterne.

Behandling

Behandlingen af kroniske smerter er tværfaglig og tager udgangspunkt i de fysiske, psykologiske og sociale forhold, der er påvirket af tilstanden. Behandlingen tilrettelægges individuelt ud fra den enkeltes problemer og behov. For at opnå det bedst mulige behandlingsresultat skal medicinen stabiliseres og evt. ledsagende angst/depression behandles.

Behandlingen vil ofte bestå af:

  • Tilrettelæggelse af relevant medicinsk behandling
  • Støtte til øget fysisk aktivitet
  • Behandling af angst og depression
  • Støtte til forståelse og erkendelse af tilstanden
  • Social rådgivning

Hvad er smertefaktorer?

Kroniske smerter varierer og påvirkes af mange udefra og indefra kommende faktorer. Når du får smerter, eller dine smerter forværres, skal du finde metoder til at komme hurtigt og godt igennem disse perioder. Målet er, at smerterne kommer til at fylde så lidt som muligt i dit liv. Alle kroniske smerter ændrer styrke, og der findes både faktorer, der kan forstærke og lindre dine smerter

Tværfagligt Smertecenter's logo

Lindrende faktorer

  • Stabil indtagelse af medicin
  • Regelmæssig fysisk træning
  • Afspænding (f.eks. mindfulness)
  • Engagement (f.eks. at læse, skrive, dyrke hobby, arbejde)
  • Adspredelse (flyt fokus til noget rart)
  • Varme (f.eks. varmt tøj, varmepude, varmtvands træning)
  • Kulde (f.eks. kolde pakninger)
  • Samvær med andre mennesker
  • Musik

Forstærkende faktorer

  • Stort arbejdspres
  • For lidt søvn
  • Inaktivitet
  • Spekulationer
  • Social isolation
  • Ustabil indtagelse af vanedannende smertestillende medicin

Du kender muligvis andre faktorer, der påvirker dine smerter. Læg mærke til sammenhængene, så du kan forebygge smerterne og måske bedre forstå dine reaktioner.

At tage kontrollen tilbage

Det vil altid være af stor betydning, om du føler, at smerterne bestemmer over dig og dit liv, eller om du føler, at du har kontrollen. Aktiv deltagelse i egen behandling er derfor afgørende for et godt behandlingsresultat.

Fysisk aktivitet

Det skader dig ikke at være fysisk aktiv. Det er meget vigtigt, at du holder dig i gang. Selvom smerterne måske bliver værre, når du bevæger dig, betyder det ikke, at din krop tager skade, tværtimod:

  • Dine muskler bliver styrket
  • Dine led genvinder bevægeligheden
  • Dine knogler bliver stærke
  • Dit kredsløb og åndedræt forbedres
  • Dit humør bliver bedre

Hvad kan du gøre for at komme i gang?

  • Vælg noget, der interesserer dig
  • Sæt realistiske mål for det, du vil
  • Start i det små, f.eks. gå en lille tur hver dag og få lidt frisk luft
  • Gør noget, der er godt for dig
  • Gør det sammen med nogen
  • Genoptag gamle interesser eller find en ny
  • Hold øje med muligheder i dit lokale område
Redaktør