Smerter - behandling af nyfødte og mindre børn

De fleste børn, der bliver indlagt på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, har smerter eller vil blive udsat for smerter i varierende omfang.

De fleste børn, der bliver indlagt på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, har smerter eller vil blive udsat for smerter i varierende omfang. Dette afhænger af hvor syge de er, og hvilken behandling, de har brug for.

Hvordan reagerer et nyfødt barn ved smerteoplevelser?

Nervesystemet hos det nyfødte eller for tidligt fødte barn er umodent. Men derfor kan barnet godt reagere kraftigt på smertefulde påvirkninger i nogle situationer. Reaktionerne kan blandt andet være gråd eller skrig, grimasser, spændinger i musklerne, ændringer i hjerteslag, blodtryk og i vejrtrækning.

Barnets måde at reagere på kan variere meget. I nogle tilfælde reagerer barnet meget lidt eller slet ikke, også når der er tale om en betydelig smertevoldende påvirkning.

Selv om barnet ikke viser en synlig reaktion, kan det alligevel opleve smerter. Forældre, plejepersonale og behandlere kan også have svært ved at tolke barnets smerteoplevelse, fordi de synlige reaktioner både kan udløses af smerter og af andre forhold, som barnets sygdom eller andet ubehag hos barnet.

Selv om det kan være svært for jer forældre at tolke barnets signaler, ved man at forældrenes vurdering og oplevelse er vigtig, da det oftest er dem, der kender barnet bedst.

Hvorfor skal smerterne behandles?

Af medmenneskelige grunde skal smerte og andet ubehag begrænses mest muligt, også hos de helt små og for tidligt fødte børn. Vi ved fra forskning, at begrænsning af barnets smerteoplevelse i nogle sammenhænge kan have en positiv indflydelse på sygdomsforløbet og måske også på barnets udvikling på både kort og langt sigt.

Når risikoen ved smertebehandlingen derudover er tilstrækkeligt lille, må man lade tvivlen komme barnet til gode.

I Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn forsøger vi at forebygge, at smerteoplevelsen opstår ved bl.a. at:

  • Undgå unødige smerterfulde påvirkninger hos jeres barn
  • Altid berolige barnet før og under smerteoplevelsen
  • Give barnet smertestillende medicin og ”sukker på tungen” før og under den smertefulde påvirkning.

Måling af smerteoplevelse

Smerteoplevelse kan ikke måles direkte, og dit barn kan ikke fortælle os om det har ondt. I stedet må vi bruge systematiske observationer af en række reaktioner hos barnet, til at vurdere hvor kraftigt barnet reagerer på smerte. Ved at kombinere de forskellige observationer kan de bruges som et mål for smerteoplevelsen. Afdelingen anvender COMFORTneo-skalaen til dette formål. Alle indlagte børn bliver flere gange i døgnet vurderet for, om deres reaktionsmønster tyder på at de har smerter. Hvis barnet er blevet opereret, eller barnet får smertestillende medicin af anden årsag, udføres vurderingen oftere.

Lægemidler mod smerter

Nyfødte og for tidligt fødte børn tåler almindelig smertestillende medicin, når blot mængden tilpasses barnets situation og alder. På Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn anvendes paracetamol og morfin som de hyppigste smertestillende lægemidler. Lokalbedøvende medicin kan også bruges i nogle tilfælde.

Ved korte smertefremkaldende procedurer som stik til blodprøver og lignende kan behandlingen suppleres med ”sukker på tungen”, der både har en regulær smertestillende effekt og en beroligende effekt hos nyfødte børn

Vi kender ikke til at der er bivirkninger ved brugen af sukkeropløsning som smertestillende lægemiddel, men sukkerbehandlingen skal bruges med omtanke, og den bør ikke erstatte almindelig trøst og pleje eller tilbud om bryst til det urolige barn.

I afdelingen har vi stor erfaring med behandling af nyfødte børn med smertestillende medicin, og personalet vil i alle tilfælde vurdere, om den gevinst, man kan opnå ved behandlingen, kan opveje risici og bivirkninger.

Redaktør