Undersøgelsen
Vi giver dig sporstof i en blodåre i din arm. Du skal vente i cirka 15 minutter, mens sporstoffet fordeler sig i kroppen. Når sporstoffet har fordelt sig, skanner vi din hals med et gammakamera. Skanningen varer cirka 20 minutter.
Du bliver også ultralydsskannet med et ultralydshoved, som føres hen over huden med et let pres. Vi tager eventuelt også en eller flere vævsprøver. Hvis du har fået taget en vævsprøve, skal du vente i cirka 15 minutter efter undersøgelsen, så vi kan holde øje med, at det ikke bløder efter vævsprøven.