Gå til hovedindhold

Rygmarvsforsnævring i lænderyggen

Rygmarvsforsnævring er en tilstand, hvor der pågrund af almindelige aldersbetingede forandringeri rygsøjlen opstår en forsnævring omkringnerverne.

Forsnævring af rygsøjlen opstår på grund af almindelige aldersbetingede forandringer. Når rygsøjlen er forsnævret i midten, vil der være smerter i begge ben og især ved gang. Når rygsøjlen er forsnævret i siderne, vil der være smerter i det ene ben, svarende til den side af kroppen, hvor der er forsnævring. Ofte bedres symptomer af sig selv og ved træning. Ved svære og langvarige symptomer kan operation komme på tale.

Hvad er rygsøjle forsnævring?

Lænderygsøjlen består af 5 ryghvirvler. Ryghvirvlerne danner et beskyttende rør omkring rygmarven og har nerverodskanaler, hvorigennem nerverne kan passere ud til benene. Mellem hvirvlerne sidder der en slags ”støddæmpere”, som er små faste skiver af brusk (diskus) med en geléagtig kerne i midten.

Med alderen kan der komme fortykkelse af knogler, led, ledbånd. Diskus kan blive tyndere eller bule lidt ud. Dette medfører snæver plads og kan give tryk på nerverne til benene. Nervetryk medfører symptomer fra ryg og ben, især under gang og i stående stilling (se billede).

(Nervetryk pga. udposning af en diskus (diskusprolaps) er beskrevet i Bensmerter på grund af diskusprolaps i lænden

Hvem får forsnævring i rygsøjlen?

Risikoen for at udvikle forsnævring stiger med alderen. Både kvinder og mænd kan udvikle det, men det ses sjældent før 50-årsalderen.

Hvorfor får man forsnævring i rygsøjlen?

Ofte kan der ikke påvises en årsag, men arvelige forhold eller rygning kan være medvirkende.

Almindelige symptomer på forsnævring i rygsøjlen

  • Smerter i ryggen og sædepartiet samtidig med smerter, der trækker mere og mere ned i et eller begge ben under gang og med lindring hvis står stille eller bøjer sig forover. Af og til er der kun smerter eller tyngdefornemmelse i benene og ikke smerter i ryggen.
  • Føleforstyrrelser i benene, der forværres under gang eller i stående stilling. Der kan være tale om prikken, stikken, kulde fornemmelse, brændende eller svækket følelse i visse områder.
  • Nedsat kraft/tyngdefornemmelse i benene, der optræder eller forværres under gang og lindres ved at bøje sig eller ved at sidde ned

Sjældne symptomer

  • Påvirkning af blære- og tarmfunktion, så det er svært at holde på vandladning og tarmluft. Samtidig kan man opleve nedsat følesans i skridtet.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og en undersøgelse af læge eller fysioterapeut. 

Et røntgenbillede kan vise aldersforandringer. En MR-scanning af lænderyggen kan mere præcist vise, om der et nervetryk og hvor i lænderyggen det er. Hvis man ikke ønsker operation, er der oftest ikke nogen grund til scanning.

Hvordan udvikler tilstanden sig?

Tilstanden ændrer sig ofte langsomt over længere tid. Det er svært at forudsige, hvordan den vil udvikler sig hos den enkelte. Det kan tage alt fra få måneder til mange år, før der sker ændringer. Hos nogle patienter bliver symptomerne værre, men hos mange forbliver de stort set uændrede eller ændrer sig kun lidt over flere år. Hos cirka én ud af tre patienter bedres eller forsvinder symptomerne med tiden.

Hvad hjælper?

Det er vigtigt, at patienter med forsnævring i rygsøjlen får grundig information om, hvordan de kan leve med symptomerne, mens tilstanden er værst. Man kan behandle med medicin, træning og operation.

Medicin

Smertestillende medicin kan hjælpe på rygsmerterne, men kan ikke fjerne dem helt. Medicinen hjælper kun sjældent  på bensmerter, der kommer når man går. Der kan være bivirkninger.

Aktivitet og træning

Vi anbefaler, at man holder sig i gang med dagligdags aktiviteter og arbejde. Det er også godt at motionere, f.eks. at gå, cykle eller svømme. Hvis smerterne bliver værre i forbindelse med bestemte aktiviteter, kan man udføre  dem på en lidt anden måde, end man plejer, eller holde flere pauser.

Vi anbefaler, at man træner sin ryg. Der er ikke nogen dokumentation for, at den ene form for rygtræning er bedre end andre. Fysioterapeuten kan give råd og vejledning om træning.

Anden behandling

Der er ingen dokumentation for, at manipulation, akupunktur, massage, ultralyd, is eller varme hjælper på symptomerne.

Hvornår bør man især overveje operation?

  • Hvis smerterne i benene under gang, bliver værre i løbet af 6-12 mdr., og man ikke kan gå mere end 100-400 m, før man bliver nødt til at stoppe og bøje forover eller sætte sig.

eller

  • Hvis der optræder kraftnedsættelse i begge ben under gang.

Hvis man oplever svær nedsat kraft i fødder, ben eller hofteparti, eller får akut svigtende kontrol af vandladning eller afføring kan der være brug for en akut operation. Dette er meget sjældent. Ved disse symptomer skal man akut kontakte egen læge eller 1813.

Hjælper operation?

Ca. 2 ud af 3 oplever en forbedring af gangdistancen med færre bensmerter i indtil flere år efter operationen. Færre patienter oplever, at rygsmerterne bliver værre. Nogle patienter bliver opereret igen inden for nogle år, hvis de ikke oplever en forbedring efter første operation eller hvis symptomerne vender tilbage.

Hvad indebærer en operation?

Ved operation for forsnævring i rygsøjlen, gøres der mere plads til nerverne. Operationen og mulige komplikationer er beskrevet i flere detaljer i særskilt vejledning om operation. – Operation for forsnævring i hvirvelkanalen (spinalstenose)

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden