Rygmarvsforsnævring i lænderyggen

Rygmarvsforsnævring er en tilstand, hvor der pågrund af almindelige aldersbetingede forandringeri rygsøjlen opstår en forsnævring omkringnerverne.

Hvad er rygmarvsforsnævring?

Lænderygsøjlen består af 5 ryghvirvler. Ryghvirvlerne danner et beskyttende rør omkring rygmarven og har nerverodskanaler, hvorigennem nerverne kan passere ud til benene.

Rygmarvsforsnævring er en tilstand, hvor der på grund af almindelige aldersbetingede forandringer i rygsøjlen opstår en forsnævring omkring nerverne.

En forsnævring omkring nerverne kan medføre symptomer fra ryg og ben, især under gang og i stående stilling (se billede).

Forsnævring kan skyldes fortykkelse af knogler, ledkapsler, ledbånd eller mindre udposninger på diskus (båndskive imellem hvirvler).

Hvis nervetrykket primært skyldes en udposning af en diskus vil man betegne det som en diskusprolaps.

Hvem får rygmarvsforsnævring?

Sandsynligheden for at udvikle rygmarvsforsnævring stiger med alderen.

Både kvinder og mænd kan udvikle rygmarvsforsnævring - oftest efter 50-60 års alderen.

Hvorfor får man rygmarvsforsnævring?

Det kan ikke altid forklares, hvorfor nogle udvik- ler tilstanden. I mange tilfælde kan forandringer i ryggen være arvelige.

Fysiske belastninger er sjældent årsag til forandringer i ryggen.

Almindelige symptomer på rygmarvsforsnævring

  • Smerter i ryggen og sædepartiet samtidig med smerter, der trækker mere og mere ned i et eller begge ben under gang. Af og til er der kun smerter i benene og ikke i ryggen.
  • Føleforstyrrelser i benene, der forværres under gang eller i stående stilling. Der kan være tale om prikken, stikken, kuldefornemmelse, brændende eller svækket følelse i visse områder.
  • Nedsat kraft i én eller flere muskelgrupper i benene, der evt. kun optræder eller forværres under gang.

Sjældne symptomer på rygmarvsforsnævring

  • Påvirkning af blære- og tarmfunktion, så det er sværere at holde på vandladning og tarmluft. Samtidig kan man opleve føleforstyrrelser i skridtet.

Symptomerne bliver ofte bedre, når man bøjer sig forover eller sætter sig ned. Nogle har svært ved at ligge fladt på ryggen om natten, man har det bedre ved at ligge på siden sammenkrummet.

Hvordan stilles diagnosen?

I de fleste tilfælde kan diagnosen stilles ud fra patientens sygehistorie og en lægelig undersøgelse. Den lægelige undersøgelse kan samtidig sikre, at patienten bliver undersøgt for andre sygdomme med lignende symptomer.

Et røntgen billede kan vise aldersforandringer og en MR-scanning af lænderyggen kan mere præcist vise, om der et nervetryk og hvor i lænderyggen det er.

Hvordan udvikler tilstanden sig?

Tilstanden ændrer sig ofte langsomt over længere tid (måneder eller år). Det er svært at forudsige, hvordan tilstanden udvikler sig hos den enkelte patient.

For nogle patienter tiltager symptomerne, hvor symptomerne hos andre patienter vil være stort set uændrede eller let varierende i flere år og hos mere end en ud af tre, bedres eller svinder symptomerne.

Hvilke behandlinger hjælper?

Man kan behandle med medicin, træning og operation. Det er vigtigt, at patienter med rygmarvsforsnævring får grundig information om, hvordan de kan leve med symptomerne, mens tilstanden er værst.

Medicin

Smertestillende medicin kan hjælpe på rygsmerterne, men er ikke helbredende. Smertestillende medicin hjælper kun i nogle tilfælde på bensmerter, der kommer når man går.

Aktivitets- og træningsvejledning

Vi anbefaler, at patienter med rygmarvsforsnævring holder sig i gang med dagligdags aktiviteter og arbejde. Aktiviteterne kan være almindelig motion, f.eks. at gå, cykle eller svømme. Hvis smerterne bliver værre i forbindelse med bestemte aktiviteter, kan man udføre aktiviteter på en lidt anden måde, end man plejer, eller holde flere pauser.

Vi anbefaler, at man træner sin ryg. Der er ikke nogen dokumentation for, at den ene form for rygtræning er bedre end andre. Fysioterapeuten kan give råd og vejledning om, hvilken træning der passer til den enkelte patient.

Anden behandling

Der er ingen dokumentation for, at manipulation, akupunktur, massage, ultralyd, is eller varme hjælper på symptomer, som skyldes rygmarvsforsnævring.

Hvornår bør man især overveje operation?

  • Hvis smerterne i benene under gang, bliver værre i løbet af 6-12 mdr., og man ikke kan gå mere end 100-400 m, før man bliver nødt til at stoppe og bøje forover eller sætte sig.
  • Hvis der optræder kraftnedsættelse i begge ben under gang, bliver man ofte tilbudt en operation for at stoppe udviklingen. I sådanne tilfælde bliver man tilbudt operation uanset hvad gangdistancen og smerteniveauet er.

Akut operation?

Patienter der oplever kraftnedsættelser i fødder, ben eller hofteparti, eller får akut svigtende kontrol af vandladning eller afføring bliver tilbudt akut operation. Ved svigtende kontrol af vandladning eller afføring bør man kontakte Rygkirurgi, klinik 51, egen læge eller Akuttelefonen 1813.

Hjælper operation?

Ca. 2 ud af 3 af opererede patienter oplever en forbedring af gangdistancen med færre bensmerter i indtil flere år. Færre patienter oplever, at rygsmerterne bliver bedre og få oplever, at rygsmerterne bliver værre.

Nogle patienter bliver opereret igen inden for nogle år, hvis de ikke oplever en forbedring efter første operation eller hvis symptomerne vender tilbage.

Hvad indebærer en operation?

Når man skal opereres for rygmarvsforsnævring, gøres der mere plads til nerverne. Operation for rygmarvsforsnævring er beskrevet i flere detaljer i særskilt vejledning fra Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet - Glostrup.

Er operation farlig?

Ved alle operationer er der en risiko for komplikationer. Risiko for komplikationer ved en operation for rygmarvsforsnævring er på 2-5 %. De mest almindelige komplikationer er nerveskade eller hudinfektion. I sjældne tilfælde kan der opstå blødning efter operationen eller infektion inde i ryggen.

Dertil kommer almindelige andre generelle komplikationer til operation (f.eks. lungebetændelse og blodprop), som især forekommer hvis man har andre medicinske sygdomme (hjerte/lungesygdom).

Redaktør