Denne pjece er en vejledning til dig, som overvejer og ønsker at holde op med at ryge i forbindelse med din kræftbehandling. At du overvejer og ønsker rygestop er første skridt på vej mod rygeophør, og vi vil gerne hjælpe og støtte dig.
Vi anbefaler alle kræftpatienter rygestop. Dels vil især strålebehandling have en bedre effekt på sygdommen, og dels vil symptomer som vejrtrækningsbesvær, hoste, træthed og appetitløshed mindskes.
Hvis rygning er en af årsagerne til kræftsygdommen, er der øget risiko for at udvikle en anden tobaksrelateret kræftsygdom som for eksempel lungekræft, hovedhalskræft eller blærekræft. Holder du op med at ryge, bliver risikoen mindre.
Pjecen her fortæller om: Hjælp til rygestop og anbefalinger vedrørende nikotin produkter.
Rygestoprådgivning
De fleste kommuner tilbyder gratis hjælp og støtte til rygestop. Din chance for at blive røgfri er fem gange større, hvis du får hjælp.
Ring til STOPlinien på tlf. 80 31 31 31 (man-tors kl 10-20, fre kl 10-16) eller kig på www.stoplinien.dk.
Stoplinien tilbyder gratis telefonisk rådgivning til dig der overvejer eller har besluttet at komme ud af din nikotinafhængighed - eller som ønsker at vedligeholde et igangværende nikotinophør.
Vores rådgivere kan bl.a. hjælpe med at lægge en plan for hvordan du kan:
- Nå dit mål
- Klare at være nikotinfri i situationer, hvor du plejer at bruge nikotin
- Håndtere abstinenser
- Få den bedste støtte, opbakning og forståelse fra dine venner og familie
Nikotinafhængighed
Tobak indeholder nikotin, som er et vanedannende stof. Når kroppen ophører med at få nikotin, eller får mindre nikotin, kan den reagere med abstinenssymptomer. Man kan blive irritabel, rastløs have svært ved at koncentrere sig, og det kan være svært at slappe af og sove. Nogle vil føle sig deprimeret. Abstinenssymptomerne er værst den første måned, men forsvinder efter nogen tid.
En cigaret indeholder desuden cirka 4.000 kemiske stoffer, hvor mange har sundhedsskadelig virkning og medvirker til udvikling af kræft- og hjertekarsygdomme samt kroniske lungesygdomme.
Fagerströms test
Graden af nikotinafhængighed er ikke alene bestemt af, hvor meget man ryger, men også hvornår og hvordan man ryger. Du kan måle din nikotinafhængigheden ved at bruge Fagerströms test (Figur 2).
Når du har gennemgået spørgsmålene i testen, lægger du pointene sammen. Jo højere samlet point du får, desto større er din afhængighed af tobak.
Får du mere eller lig med fire point, anbefaler vi, at du anvender nikotinprodukter. Skemaet (Figur 1) viser, hvilke produkter, du kan have mest gavn af.
Nikotinprodukter
Nikotinprodukter tager toppen af abstinenserne ved at tilføre kroppen nikotin i mindre mængder.
Nikotinprodukter kan du benytte, hvis du ønsker at holde op med at ryge, hvis du ønsker at nedsætte sit tobaksforbrug, eller når du er på steder, hvor rygning ikke er tilladt.
Er du blevet afhængig af nikotin, vil brug af nikotinprodukter fordoble chancerne for, at du bliver røgfri.
Det anbefales at bruge nikotinprodukterne i tre til seks måneder efter rygestop, dog højest i 12 måneder.
Resoriblet
Resoriblet er en lille tablet, som du placerer under tungen. Tabletten opløses i løbet af 20 - 30 minutter. Nikotin i resoribletten bliver optaget i blodet gennem mund-slimhinden. Du må ikke tygge eller suge på tabletten. Anbefalet dagsdosis af en resoriblet på 2 mg er 8 - 12 stk. Har du røget 20 cigaretter eller mere kan du eve-tuelt have brug for at tage to resoribletter ad gangen - dog højst 40 stk. pr. døgn.
Sugetablet
Det er vigtigt at anvende sugetabletten på den rigtige måde. Du suger på tabletten, indtil der kommer en stærk smag - nu frigives nikotinen.
Herefter skal sugetabletten hvile under tungen eller mellem tandkød og kind, indtil smagen er væk (imens nikotinen optages). Du skal skiftevis suge på tabletten og lade den hvile. Du bør højst tager 30 stk. sugetabletter på 1 mg om dagen.
Fælles for både resoribletten og sugetabletten er, at de begge kan give irritation i mund og hals og virke generende i maven. Hvis du lider af mavesår, bør du søge råd hos din egen læge inden du bruger resoriblet og sugetablet.
Tyggegummi
Når tyggegummiet tygges, frigives der nikotin. Du skal tygge langsomt, 10 - 15 gange, indtil du mærker den stærke smag af nikotin. Tyggegummiet skal herefter hvile i mellem tandkød og kind, indtil smagen er væk. Du skal skiftevis tygge på tyggegummiet og lade det hvile. Efter cirka 30 minutter er der ikke mere nikotin tilbage i tyggegummiet.
Du kan tage et stykke tyggegummi, når rygetrangen melder sig - dog højst 25 stk. dagligt. Ryger du under 20 cigaretter dagligt, bør du bruge tyggegummi på 2 mg. Ryger du mere end 20 cigaretter daglig, kan du benytte tyggegummi på 4 mg.
Hvis du tygger for meget, kan du få irritation i halsen og svien i maven samt hikke og oppustethed.
Inhalator
Indtagelse af nikotin gennem en inhalator foregår med næsten samme bevægelse, som når du ryger en cigaret. En inhalator består af et plastikmundstykke med en lille prop med nikotin. Når du suger på inhalatoren, frigøres nikotin, som bliver optaget direkte gennem mundslimhinden. Du kan suge på mundstykket, som du ønsker; både med lette og dybe sug.
En prop indeholder nikotin til 20 minutters brug, som enten kan bruges samlet eller i flere omgange, for eksempel to gange 10 minutter. I løbet af 12 timer er nikotinen fordampet, og du skal skifte til en ny prop. Du må maksimalt anvende 6 -12 nikotinpropper i døgnet.
De fleste kan tåle at bruge nikotininhalator. Enkelte personer kan dog få irritation i halsen, hoste eller halsbrand. Det vil dog forsvinde, efter at man har brugt inhalatoren et stykke tid.
Plaster
Nikotin fra plaster optages langsomt gennem huden til blodbanen. Koncentrationen i blodet når sit maksimum efter 2 - 6 timer. Fordelen ved at bruge plaster er, at man får et konstant indhold af nikotin i blodet.
I Afdeling for Kræftbehandling benytter vi to typer for nikotinplastre: 16 timers dagsplaster (15 mg/16 timer) og 24 timers døgnplaster (21 mg/24 timer).
Der findes også andre typer plastre. Du kan få oplysninger om de forskellige typer plastre af personalet i afdelingen eller på apoteket.
Plastret skal du placere på en ren, tør og hårfri hud, og du skal skifte og placere plastret et nyt sted hver dag. Bruger du 24 timers plaster, skal det blive siddende over natten og skiftes om morgenen. Bruger du 16 timers plaster, skal du fjerne det om aftenen. Hvis du føler en akut trang til at ryge, kan du kombinere plaster med resoriblet, sugetablet eller tyggegummi (se Figur 2). Du bør ikke ryge samtidig med, at du benytter nikotinplaster, da det kan give en nikotinforgiftning.
Huden vil ofte blive let irriteret dér, hvor plastret har siddet, idet nikotin virker lokalt irriterende. Hvis du lider af eksem, anden hudsygdom eller plasterallergi, bør du søge råd hos din egen læge, inden du bruger nikotinplaster.
Næsespray
Optagelse af nikotin gennem næsens slimhinde fra en næsespray sker hurtigt og ligner herved optagelsen af nikotin ved rygning. Anbefalet dosis er et pust i hvert næsebor 1-2 gange i timen og maksimalt 2-3 pust i hvert næsebor i timen. Man skal ikke trække vejret dybt, snuse ind gennem næsen eller synke samtidigt med, at man bruger næsesprayen.
Stort set alle, som bruger næsespray, vil i starten få irritation i næse hals og øjne. Disse gener aftager dog hos de fleste efter 2 - 3 døgn.
Nikotinprodukter anbefaler vi ikke til alle
Hvis du
- Får blodfortyndende medicin
- Er i insulinbehandling for diabetes
- Har hjerte-karsygdomme
- Alvorlige problemer med lever eller nyre skal du rådføre dig med din egen læge, før du begynder at bruge nikotinerstatning. Nikotin påvirker leverens enzymer og dermed nedbrydningen af forskellige typer medicin.
Nikotinprodukter og kaffe m.m.
Fælles for alle de nikotinprodukter man anvender i munden er, at man må ikke drikke kaffe, syrlige drikke eller spise slik samtidigt med, at man bruger produkterne, da det kan hæmme optagelsen af nikotinen.
Når man ryger, bliver kaffe (koffein) omsat hurtigere, end når man ikke ryger. Når man holder op med at ryge, får man derfor mere koffein i blodet og kan føle uro eller galoperende hjerte. Det er derfor en god idé at halvere kaffeforbruget, når man holder op med at ryge.
Rygestoppiller
Rygestoppiller virker ved at reducere rygetrangen og mindske abstinenserne ved et rygestop. Pillerne indeholder ikke nikotin, men et stof, som påvirker de nervebaner i hjernen, som normalt udløser abstinenser ved et rygestop ogmindsker derved abstinenser.
Vi anbefaler, at rygere i første omgang forsøger at holde op på et rygestopkursus eller får individuel rådgivning af en rygestoprådgiver. Da nikotinerstatning er det mest velafprøvede lægemiddel til rygestop, skal man prøve det før rygestoppillerne, som er gode alternativer. Rygestoppillerne kræver begge recept. Din læge skal derfor vurdere, om der kan være forhold i din kræftsygdom og/eller behandling, som taler imod brugen af medicinen.
Figur 2
1. Hvor lang tid går der fra du vågner, til du ryger dagens første cigaret?
- Under 5 min 3
- 6 - 30 min 2
- 31 - 60 min 1
- Over 60 min 0
2. Har du svært ved at lade være med at ryge, hvor det er forbudt?
3. Hvilken cigaret er sværest at undvære?
- Den om morgenen 1
- En anden 0
4. Hvor mange cigaretter ryger du dagligt?
- 1 - 10 0
- 11 – 20 1
- 21 - 30 2
- over 30 3
5. Ryger du mere først på dagen end i resten af døgnet?
6. Ryger du, når du er syg eller sengeliggende?
Point i alt ____
1 pibe = 3 cigaretter
1 cigar = 4 cigaretter
1 cerut = 3 cigaretter