Rett Syndrom, og mad

Information til forældre til piger/kvinder med Rett syndrom, som er hjemmeboende, og som ersmåtspisende eller vejer for lidt.

Gode råd til småtspisende

En pjece til forældre

Indholdsfortegnelse

Indledning∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 3

Hvorfor energitæt mad?∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 3

Flere kalorier i maden ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 3

Principperne bag kosten∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 4

Kilder til kalorier ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 4

Brug også det sunde fedt ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 4

Nødvendige (essentielle) fedtsyrer ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 4

Proteiner og deres betydning ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 5

Kulhydrater og sukker ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 5

Fordeling af mål􀆟der for småtspisende ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 6

Kostråd til småtspisende ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 6

Vitaminer/mineraler ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 7

Sådan kan du tilsætte flere kalorier til mad og drikkevarer ∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 7

Råd til kalorieberigelse gennem ernæringsdrikke∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 12

Andre produkter til energiberigelse ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 12

Værd at vide om sult, appetit og mæthed ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 15

Sanserne ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 13

Brug for yderligere hjælp ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 15

Behov for speciel diæt? ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 15

Kontaktinformation ∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙∙ 16

Indledning

Denne pjece er skrevet til forældre til piger/kvinder med Rett􀆩syndrom, som er hjemmeboende, og som er småtspisende eller vejer for lidt.

Du kan som forælder finde svar på:

  • Hvad man som forældre skal være opmærksom på i forhold til, at man har en pige/kvinde med Rett syndrom, der ikke spiser så meget (er småtspisende)
  • Hvilke madvarer det er hensigtsmæssigt at vælge til småtspisende
  • Hvad man kan gøre for at få pigen/kvinden til at spise/drikke flere kalorier, uden at portionerne nødvendigvis bliver større

Hvorfor energitæt mad?

Når man har en pige/kvinde med Rett syndrom, boende hjemme, uanset om de er blevet voksne eller stadig er børn, er det vigtigt at være opmærksom på hvordan, hvor meget og hvad pigen/kvinden spiser.
Et for lille indtag af mad kan føre til vægtab, give muskeltab og risiko for infektioner. Derudover kan der opleves bl.a. træthed, hovedpine og manglende mentalt overskud samt overskud til de fysiske udfordringer.
Ved lille appeit eller utilsigtet vægttab kan du som forælder starte med at sætte ind ved at komme flere kalorier i maden – energitæt mad.
Gennem hele livet er mad livsnødvendigt, men sommetider kan der ske ændringer i kroppen, som gør, at jeres pige/kvinde ikke får spist nok til at dække sit behov for kalorier (energi), vitaminer og mineraler. Hvis jeres pige/kvinde fx bliver syg eller er blevet opereret, har hun et øget behov for kalorier og næringsstoffer, bl.a. protein.
Hvis pigen/kvinden over en længere periode spiser mindre, fx levner mad eller har nedsat appe􀆟t og derved ikke får dækket sit behov fra den mad, hun normalt spiser, anbefales det, at hun spiser mad med flere kalorier i. Derved kan man forhindre yderligere vægttab og forsøge at øge vægten igen.

Flere kalorier i maden

Hvis én af 3 nedenstående punkter er opfyldt, skal du som forælder overveje at tilsætte flere kalorier til maden:

  • Et utilsigtet vægttab over en periode på 3-4 mdr. hos børn og voksne
  • Manglende vægtøgning over en periode på 6 mdr., hos børn og unge i alderen 0-18 år.
  • Nedsat appetit og mindre madindtag, særligt hos voksne

Principperne bag kosten

Kilder til kalorier

Der findes 3 næringsstoffer i vores mad, som bidrager med kalorier,
når vi spiser dem - protein, fedt og kulhydrat.
Fedt er det næringsstof, som indeholder flest kalorier pr gram, og derfor vil fokus være på at øge indholdet af fedt i maden, hvis pigen/ kvinden er småtspisende. På den måde kan hun spise flere kalorier uden at portionerne bliver meget større.

Brug også det sunde fedt

Da kroppen både har behov for lidt mættet og umættet fedt, er der flere kilder til fedt, som man kan bruge i maden.

Energi pr. 1 g

Protein = 17 kJ / 4 kcal
Kulhydrater = 17 kJ / 4 kcal
Fedt = 37 kJ / 9 kcal 


Man kan bruge fede fisk og planteolier fx raps og olivenolie samt avokado og nødder for at få en sundere fedtsammensætning end, hvis man kun får fedt fra dyr og animalske produkter fx mejeriprodukter og kød.

Når man er småtspisende, bør der være mest fokus på, at man får spist de kalorier man skal, end hvor fedtet kommer fra.

Nødvendige (essentielle) fedtsyrer

Nødvendige fedtsyrer er 2 slags fedtsyrer (DHA og EPA), som vi mennesker ikke selv kan danne i kroppen, og derfor skal vi have dem gennem maden. De essentielle fedtsyrer findes især i fede fisk, som makrel, sild, og laks, men det kan være svært at spise sig til de anbefalede mængder, især hvis man er småtspisende. Derfor kan fiskeolietilskud med et højt indhold af de nødvendige fedtsyrer være et godt supplement.
De nødvendige fedtsyrer er vigtige byggesten for bl.a. hud, øjne, hjerne og nervebaner.

  • Fokuser på at øge fedtet i maden
  • Overvej at give et fiskeolietilskud

Proteiner og deres betydning

Proteiner er opbygget af lange kæder af ”perler”, der hedder aminosyrer. Proteiner bliver brugt i kroppen til stort set alle funktioner lige fra opbygning og vedligeholdelse af hud, væv og blod, til fordøjelsen, signalstoffer i hjernen og immunforsvaret.

Nogle af aminosyrerne kan kroppen ikke selv danne, og derfor er det vigtigt, at få dem gennem den mad, man spiser. Hvis man ikke får protein og kalorier nok, kan ”perlekæderne” ikke dannes korrekt, og deres funktioner i kroppen vil ikke være optimale, eller kroppen vil nedbryde sit eget muskelvæv for at lave energi.

Når kroppen er i stresstilstand, fx efter en operation eller sygdom, vil dens behov for protein være større, da proteinerne skal bruges til bl.a. at få sår til at hele og til at danne nyt væv.

Proteiner findes i stort set alle fødevarer i større eller mindre grad. Kød, fisk og mælkeprodukter er gode kilder til protein. Hvis man ikke spiser det, skal proteinerne hentes fra andre fødevarer eller tilskudsdrikke.

  • Overvej at give tilskudsdrikke, hvis barnet spiser for få proteinholdige fødevarer

Kulhydrater og sukker

Kulhydrater opdeles i sukkerarter, stivelse og kostfibre. Sukkerarter og stivelse nedbrydes i tarmen og optages i blodet, hvorfra det bruges af hjerne og muskler som energi til arbejde. Kostfibre nedbrydes ikke på samme måde, men mætter i længere tid.

Kroppen har brug for kulhydrater til forskellige processer fx muskelarbejde.

Til personer, der spiser nok kalorier, anbefales det, at max. 10 % af kalorierne kommer fra tilsat sukker (hvidt sukker). Selvom sukkeret er tilsat fx sodavand, saftevand, drikkeyoghurt el.lign. er det stadig􀆟tilsat sukker. Da småtspisende typisk skal have kalorier i alt hvad de drikker for at få kalorier nok, vil et lidt højere indtag af sukker fx fra sukkersødede drikke være acceptabelt.

  • Server gerne juice og sa􀅌evand i stedet for vand

Fordeling af mål􀆟der for småtspisende

Det kan være nemmere for småtspisende at få alle de kalorier, de har brug for ved at spise mellemmåltider. Derfor kan det være en god idé, hvis du som forælder er opmærksom på, at pigen/kvinden også får kalorier fra mellemmåltiderne.

Indtaget af kalorier fra mellemmål􀆟der kan øges ved fx at fordele mellemmåltider over hele dagen i små og overskuelige måltider, fra tidlig morgen til sen aften, ca. 2-4 stk. om dagen. Væske med kalorier fx juice eller yoghurtdrikke tæller også med som et mellemmåltid, og det kan virke mere overskueligt at drikke en kop kakao, frem for at skulle spise et stykke mad med den tilsvarende mængde kalorier.

Derudover er det bedst, hvis pigen/kvinden kan spise 3 hovedmåltider om dagen; morgen, frokost og aften.

  • Tilbyd gerne mellemmål􀆟der eller snacks mellem hovedmåltiderne

Kostråd til småtspisende

Der gælder andre kostråd for småtspisende end for personer, der spiser tilstrækkeligt til at holde vægten. Som udgangspunkt skal småtspisende have en større andel af fedt og protein i deres mad, for at få kalorier nok. Tit vil de fødevarer, som anses som ”forbudte/syndige” for ikke-småtspisende, være de fødevarer som småtspisende skal spise.

  1. Brug planteolie fx olivenolie eller rapsolie i madlavningen til stegning, i dressinger og kom en skefuld olie i maden, hvor det er muligt. Kom også en ekstra klat smør i grød.
  2. Spis avokadoer fx som pålæg og i salater.
  3. Spis gerne mayonnaisesalater og/eller pynt maden med mayonnaise og remoulade.
  4. Spis nødder fx mandler, hasselnødder, valnødder – også i salaten eller som mellemmåltid. Vær opmærksom på evt. tendens til fejlsynkning.
  5. Spis gerne fede fisk, fx makrel, sild, laks osv., som hovedmåltid eller til pålæg.
  6. Spis tre hovedmåltider og 2‐4 mellemmåltider dagligt.
  7. Skift􀅌noget af det vand, der drikkes, ud med fx letmælk/sødmælk, juice, kakao, koldskål.
  8. Vælg fede mejeriprodukter i stedet for de magre.
  9. Spis færre grøntsager, da de ikke indeholder så mange kalorier i forhold til, hvor meget de fylder i maven.
  10. Spis gerne desserter fx is, koldskål tilsat fløde, frugtgrød med fløde på.

Kilde: Redigeret efter altomkost.dk

Vitaminer/mineraler

Hvis pigen/kvinden er småtspisende, kan der være risiko for, at hun ikke får nok vitaminer og mineraler. Derfor er det godt, hvis hun kan spise en almindelig multivitamin-mineralpille hver dag. Der kan også være behov for ekstra kalk, jern, D-vitamin og B-vitamin tilskud. Man kan ud fra en kostregistrering eller blodprøver klarlægge om, der er et behov for dette. Det er meget almindeligt, at personer med Rett􀆩syndrom har behov for tilskud af specielt D-vitamin og kalk.

  • Giv en almindelig multi-vitamin-mineralpille hver dag
  • Få undersøgt ved kostregistrering eller blodprøve, om der er behov for et ekstra tilskud af bl.a. kalk, jern, B-eller D-vitamin

Sådan kan du tilsætte flere kalorier til mad og drikkevarer

Fødevarer med et højt indhold af kalorier

  • Olie, smør og margarine
  • Det er altid en god idé at tilsætte ½-1 spsk smagsneutral olie (fx rapsolie) til fx drikke, yoghurt, ekstra på ris, pasta og kartofler inden servering, i sovs eller på grøntsager
  • Mælkeprodukter som ost 45+, sødmælk, fløde og creme fraiche 18%
  • Fisk som laks, sild, makrel og tun i olie på dåse
  • Kødtyper som hakket kød, pølser, bacon og kylling med skind
  • Æg, især æggeblommer
  • Tørret frugt, nødder og avocado
  • Søde sager som is, kager, chokolade og desserter
  • Chips, snacks, müslibarer

Tilbehør som også giver kalorier

Det tilbehør, der kan serveres til maden, indeholder ofte ekstra kalorier.

  • Fedtstof - vælg smør/Kærgården frem for minarine/Lätta
  • Pålæg på brødet, gerne ekstra kødpålæg og gerne mayonnaisesalater (fx skinkesalat, tunsalat, æggesalat)
  • Ketchup og ristede løg til pølsen
  • Mayonnaise på æggemaden
  • Remoulade til fiskefileten og på kødpålæg
  • Sovs på kartofler, ris og pasta. Lavet på sødmælk eller fløde
  • Dressing på salaten
  • Rosiner og sukker på havregryn
  • Kanelsukker og en smørklat i grøden
  • Flødeskum i kakao, på øllebrød, frugtgrød og is

Mellemmåltider/snacks i løbet af dagen

Små mellemmåltider og snacks er gode, fordi de kan bidrage med mange kalorier. Det er derfor en god ide, ofte at tilbyde mellemmåltider/snacks. Det kan være:

  •  Frugt og tørret frugt
  •  Små yoghurter
  •  Nødder, vær opmærksom på fejlsynkning
  •  ½-1 stk. avokado
  •  Pølsehorn
  •  Rosiner eller andre tørrede frugter
  •  Kiks også med smør, nutella eller nøddecreme
  •  Ostehaps
  •  Boller med smør og pålæg
  •  Frugtstang
  •  Müslibar, chokoladebar
  •  Kage
  •  Cheese dippers
  •  Kindermælkesnitte

Drikkevarer med energi/kalorier

Man kan drikke sig til mange kalorier i løbet af en dag. Derfor er det en god idé at skifte vand ud med noget af nedenstående:

  • Letmælk eller sødmælk
  •  Kakao gerne med flødeskum
  •  Koldskål evt. tilsat fløde eller creme fraiche 38
  •  Drikkeyoghurt
  •  Chokoladedrik
  •  Æblemost og Appelsinjuice
  •  Iste
  •  Milkshake
  •  Smoothies evt. med fløde i
  •  Saftevand og sodavand
  •  Protein/ernæringsdrikke fra supermarked

Havregrød

½ dl havregryn
1½ dl sødmælk
½ dl Nutrinikid m. neutral smag
½ dl havregryn
2 dl sødmælk
½ dl havregryn
2 dl vand
985 kJ og 9 g protein798 kJ og 9 g protein261 kJ og 2 g protein
Med sukker og smørklat
1457 kJ og 9 g protein
Med sukker og smørklat
1271 kJ og 9 g protein
Med sukker og smørklat
734 kJ og 2 g protein

Rugbrød med spegepølse

½ skive rugbrød med
spegepølse
smør/Kærgården
mayonnaise
ristede løg
½ skive rugbrød med
spegepølse
smør/Kærgården
½ skive rugbrød med
spegepølse
skrabet minarine
½ skive rugbrød med
spegepølse
979 kJ og 3,5 g protein556 kJ og 3 g protein482kJ og 3 g protein400 kJ og 3 g protein

Kartoffelmos

150 g kartofler
1 spsk smør
½ dl piskefløde
150 g kartofler
1 spsk smør
½ dl Nutrinikid m. neutral smag
150 g kartofler
1 spsk smør
½ dl letmælk
1715 kJ og 4½ g protein1288 kJ og 4½ g protein 1068 kJ og 5 g protein

Frugt 

Frugtsalat med råcreme1 stk syltet frugt
med flødeskum
1 stk banan1 stk frugt
Fx fersken, ananas
870 kJ og 1,4 g protein535 kJ og 1 g protein359 kJ og 1,5 g protein211 kJ og 0,3 g protein

Grøntsager som snack

1 stk gulerod
1 håndfuld broccoli
½ dl salsa dip
+ 1 spsk olie
1 stk gulerod
1 håndfuld broccoli
½ dl salsa dip
1 stk gulerod
1 håndfuld broccoli
770 kJ og 2 g protein215 kJ og 2 g protein150 kJ og 1 g protein

Guleroden og broccolien kan koges, så de bliver blødere i konsistensen

Grøntsager som snack

1 stk gulerod
10 cm agurk
½ dl creme fraiche dip 9%
+ 1 spsk olie
1 stk gulerod
10 cm agurk
½ dl creme fraiche dip 38%
1 stk gulerod
10 cm agurk
½ dl Creme fraiche dip 9%
1 stk gulerod
10 cm agurk
900 kJ og 2½ g protein870 kJ og 2 g protein346 kJ og 2½ g protein119 kJ og 0,7 g protein

Guleroden kan koges og agurken skrælles, så de bliver blødere i konsistensen

Barer

1 stk Marsbar 1 stk Müslibar

 1 stk Figenstang

1000 kJ og 2 g protein470 kJ og 2 g protein336 kJ og ½ g protein

Chips

1 lille håndfuld chips
½ dl Creme fraiche dip
9%
+ 1 spsk olie
1 lille håndfuld chips
½ dl salsadip
+ 1 spsk olie
1 lille håndfuld chips
½ dl salsadip
1 lille håndfuld chips
1328 kJ og 3,5 g protein1166 kJ og 2½ g protein611 kJ og 2½ g protein550 kJ og 2 g protein

Drikkevarer

2 dl sødmælk2 dl sodavand/saftevand/juice2 dl vand
538 kJ og 7 g protein337 kJ og 0 g protein0 kJ og 0 g protein

Mælkedrikke

2 dl Proteindrik (Protin fra Arla)2 dl drikkeyoghurt2 dl skummetmælk
1037 kJ og 11 g protein428 kJ og 6 g protein301 kJ og 7g protein

Jordbærsmoothie

1 dl frosne jordbær
1 dl kaffefløde
½ dl vand
1 tsk citronsaft􀅌
1 spsk sukker
1 dl frosne jordbær
1½ dl sødmælk
1 dl frosne jordbær
1½ dl appelsin- eller æblejuice
1121 kJ og 3 g protein488 kJ og 5½ g protein
+ 1 spsk olie
1006 kJ og 5½ g protein

373 kJ og 1½g protein

Kakao

2 dl kakaomælk
med flødeskum
2 dl kakaomælk
Mathilde Sport
 2 dl kakaomælk 2 dl letmælk
780 kJ og 7½ g protein561 kJ og 10½ g protein480 kJ og 7 g protein400 kJ og 7 g protein

Råd til kalorieberigelse gennem ernæringsdrikke

Hvis det er svært at få spist og drukket nok kalorietæt mad og drikke ud fra ovenstående, kan det være en mulighed at supplere maden med ernæringsdrikke.

Fordelen ved ernæringsdrikke er, at de ofte ikke fylder så meget i volumen, da de er designet til småtspisende, men til gengæld indeholder mange kalorier. Tit indeholder de også vitaminer og mineraler. Ernæringsdrikkene er inddelt i forskellige typer efter indhold af kalorier, fedt, protein, vitaminer og mineraler. Nogle ernæringsdrikke kan købes i supermarkedet, og andre kan købes på apoteket med grøn ernæringsrecept. Da det er en individuel vurdering, hvilken ernæringsdrik der er bedst egnet til den enkelte, gives råd om brug og produktforslag ved at kontakte centrets diætist.

Andre produkter til energiberigelse

Hvis ovenstående tilsætning af flere kalorier til maden eller ernæringsdrikke ikke har nogen effekt, eller hvis pigen/kvinden har problemer med maven, kan det være et alternativ at bruge specieldesignede produkter.

Der findes flere produkter på markedet, som man kan ti􀆟føre madlavningen eller i væsker for at berige med ekstra energi. Følgende kunne være forslag til dette:

  • Maltodextrin, fx Fantomalt. Består af kulhydrater. Kan tilsættes til varme og kolde drikkevarer og mad
  • Complan. Indeholder både fedt, kulhydrat, protein, vitaminer og mineraler. Kan tilsættes til varme og kolde drikkevarer og mad
  • MCT fedt. Fx Betaquick eller Calogen. Består af fedt og findes som smør, olie eller pulver. Bruges hvis man ikke kan optage normalt fedt fra maden

Produkterne købes på apoteket eller gennem en udbyder af medicinsk udstyr.

Værd at vide om sult, appetit og mæthed

Sult og appetit

Trang􀆟til at få noget at spise og drikke, starter med en fornemmelse af sult. Sult stimuleres bl.a. af forventning om og duft􀅌af mad. I løbet af måltidet bliver sultfornemmelsen afløst af appetit, som har betydning for, om man fortsætter med at spise og drikke eller ej. Modsat sult er appetit langt mere selektiv og indebærer, at noget mad og drikke fravælges, mens andet bliver spist og drukket.

Mæthed

Nogle af de faktorer og sanser, der først spiller en rolle for mætheden, er syn, duft, smag, mundfylde, konsistens og temperatur. Brug derfor lidt ekstra tid på at få måltidet til at være indbydende på flere områder, så flere sanser bliver aktive og appetitten øges.

Sanserne

Duft􀅌

Bare ved at kunne dufte, at der snart er mad, begynder kroppen at forberede sig på, at den snart skal spise, hvilket kan øge appetitten.

Mad og drikke som udsender gode dufte

  •  Friske krydderurter
  •  Opvarmning af krydderier
  •  Reven citron eller appelsinskal
  •  Kanel, kardemomme, vanille, nelliker
  •  Friskbrygget kaffe
  •  Nybagt brød
  •  Nybagt kage
  •  Nystegt bacon

Smag

Sæt smag på maden gennem de fem grundsmage. De fleste kan godt lide, at deres mad smager af noget, og af det de forventer, frem for at være kedelig i smagen eller, at smagen ikke stemmer overens med duften.

Eksempler på førdevarer og grundsmage

 SødSaltSurBitterUmami
Eksempel på
råvarer/
produkter
Sukker,
honning,
sirup,
moden frugt
Salt,
parmesan, kapers,
ansjoser
Citron,
eddike,
yoghut,
vin
Kål,
valnødder, kaffe, visse salater
Tomater,
svampe,
asparges, ost, kød & fisk
Tilberedning der
fremhæver
smagen
Bagning
(løg og
rodfrugter)
 Syrning
(som i surdej
og tykmælk)
Karamelisering,
grill

Langsom
modning af
fødevaren

De 5 grundsmage er sød, surt, salt, bitter og umami. Der er forskel på, hvor godt hver enkelt person smager grundsanserne, men man kan dæmpe en grundsmag, ved at tilføje en anden grundsmag.

Hvordan kan smagene kombineres?

  • Bitter smag bliver mindre tydelig, hvis den kombineres med sukker (kaffe med sukker smager mindre bittert end kaffe uden sukker)
  • Salt dæmper bittert
  • Salt smag kan virke dæmpende på den søde smag (f.eks. i saltlakrids)
  • Sur smag forstærker bitterhed (f.eks. kan en sur grape virke meget skarp i smagen)
  • Syrlighed er god til at tage toppen af fedmen i meget tunge retter
  • Sød smag dæmper den sure smag (typisk eddikesyltede frugter og grøntsager)
  • En for sød ret kan virke kedelig og kan fremhæves ved at tilføre noget surt
  • Umami forstærker salt
  • Umami dæmper syrlighed og bitter

Brug for yderligere hjælp

Hvis ovenstående tiltag ikke har den ønskede effekt, eller I synes, at det er svært at få det indarbejdet i hverdagen, kan det være nødvendigt at gå lidt dybere ind i, hvad pigen/kvinden spiser.

I er velkomne til at kontakte centrets diætist, så vi sammen kan udarbejde en plan for hvor og hvordan, der evt skal gøres en ekstra indsats.

Et vigtigt redskab til det er en 3-dages kostregistrering, hvor I skriver alt ned, hvad pigen/kvinden spiser og drikker i 3 dage. Det er vigtigt, at der også bliver skrevet ned, hvad hun spiser og drikker, når hun er i skole, til mellemmåltider og som snack. Ligeledes er det vigtigt at skrive ned, hvor meget af maden der egentlig spises og dermed ender i maven.

Derefter udarbejdes en plan for, hvordan effekten af ernæringsterapien skal måles. Et godt mål er at registrere ændringer i vægten baseret på regelmæssige vejninger, fx 2 gange om ugen. Et andet godt mål er at skrive indtaget af mad og drikke ned igen efter et stykke tid.

Behov for speciel diæt?

Der kan ved nogle tilfælde være behov for mad, som tager højde for individuelle spiseproblematikker. Det kan fx være mad der tager højde for tygge-synke besvær. Maden laves med en passende konsistens fx en blød mad, en flydende mad eller en grti􀆟nmad, der gør maden nemmere at spise.

I nogle 􀆟lfælde kan det også være en god mulighed at få anlagt en mavesonde, således at man er sikker på, at behovet for kalorier og vitaminer og mineraler bliver dækket. Samtidig kan det frigive lidt tid til andre aktiviteter, hvis måltidet normalt tager lang tid.

En mavesonde kan sagtens nøjes med at supplere indtaget af mad, således at man sikrer et minimumsindtag af kalorier, vitaminer og mineraler gennem sonden, men samtidig har mulighed for at spise mad gennem munden.

En mavesonde kan endvidere bruges til at give medicin og til at sikre et tilstrækkeligt væskeindtag.
 

 

Redaktør