Rengøring af inhalationsudstyr

Rengøring af pari/sidestreamudstyr foregår efterendt inhalation.

Rengøring af pari/sidestreamudstyr

Rengøring af pari/sidestreamudstyr foregår efter endt inhalation. Der kan foretages flere inhalationer umiddelbart efter hinanden uden at udstyret
skal rengøres indimellem. Dog skal medicinkammeret tømmes helt mellem hver inhalation. Udstyret består af et forstøverkammer, en maske eller et mundstykke.

  1. Skil delene ad, og vask dem af i sæbevand og skyl dem i rindende vand.
  2. Alle delene koges ved et opkog i en elke del uden synligt varmelegeme. Tilsæt lidt eddike til vandet.
  3. Delene tørres af i et rent klæde og lægges til lufttørring.

Rengøring af PEP-masken

Der anbefales vask i opvaskemaskine ca. 2 gange ugentligt ved 60 grader eller den kan vaskes i sæbevand og afsprittes.

Rengøring af NES-Spacer

  1. Metaldelene og maske vaskes i opvaskemaskine - eller sæbevand - 1-2 gange ugentligt.
  2. Mundstykke og ventil koges i en gryde tilsat opvaskemiddel i 5-10 minutter.
  3. Lad ventilen lufttørre.
  4. Metaldelene skal være afkølede før ventilen sættes på igen.

Rengøring af eFLOW

Rengøring af eFLOW foregår efter endt inhalation.
Det anbefales dog at delene skylles med kogt vand mellem hvert medikament.
Forstøverdelen består af: Medikamentdæksel, medikamentbeholder, indåndingsventil og mundstykke eller maske.

  1. Forstøverdelene og aerosolapparatet: Alle delene skilles ad og lægges 5 minutter i 40 grader varmt opvaskevand.
  2. Delene skylles herefter i rindende varmt vand.
  3. Alle delene koges i vand tilsat lidt eddike. Man kan evt. anvende et desinfektionsapparat.
  4. Placer alle delene på et tørt, rent, sugende klæde. Lad dem tørre helt op inden de lægges væk.
  5. Kabel og styreenhed tørres af med fugtig klud.
  6. 1-2 gange ugentligt skylles aerosolapparatet med easycare-rengøringsenheden. Denne udleveres i klinikken.
Redaktør