RS-virus hos børn

Information om smitte, diagnose, symptomer og behandling af RS-virus hos børn.

Information om RS-virus, og hvad du som forælder skal være opmærksom på i forbindelse med RS-virus hos dit barn.

Barn pudser næse

Hvad er RS-virus?

RS-virus er en forkortelse for Respiratory Syncytial Virus og er en forkølelsesvirus. Den rammer de fleste børn flere gange i løbet af barndommen. Epidemier forekommer ofte fra november til april.

Smitte

Virus smitter via sekret fra næsen, som kommer på tøj, hænder, døre og lignende f.eks. efter man har hostet, nyst eller pudset næse.

En virus kan smitte i op til 30 min. via stof eller papir og i 6-8 timer via glatte overflader som plastiklegetøj og borde.

Man bliver syg 3-7 dage efter, at man har været udsat for smitte. Når man har overstået sygdommen/infektionen, er man kun beskyttet i få uger mod en ny RS-virus infektion.

Diagnose

Diagnosen stilles ved at undersøge sekret fra næsen. Det er dog kun nødvendigt hos kronisk syge børn, for tidligt fødte eller børn under et år, da disse børn typisk vil blive hårdere ramt.

Man undersøger i nogle tilfælde også børn, der skal indlægges.

Børn, der indlægges med mistanke om RS-virus, vil normalt blive isoleret på deres stue for at undgå at sprede smitten til andre indlagte børn.

Symptomer

Symptomerne ved RS-virus er:

  • Forkølelse og hoste
  • Feber
  • Almen utilpashed
  • Hurtig og/eller hvæsende vejrtrækning
  • Sløvhed og træthed.

Børn under 6 måneder kan blive meget syge af iinfektionen, og man skal i den aldersgruppe være særligt opmærksom på følgende:

  • Hurtig vejrtrækning (>60/min)
  • Vejrtrækningspauser i forbindelse med hurtig vejrtrækning
  • Tydeligt nedsat spiseevne (barnet melder sig ikke, eller må hele tiden slippe brystet)
  • Tørre bleer.

Større børn bliver sjældent særligt påvirkede, men hosten kan vare i flere uger. Komplikationer kan ses i form af lungebetændelse, mellemørebetændelse og øjenbetændelse.

Hvornår skal man søge læge

Børn under et år skal ses af en læge, hvis de har hurtig vejrtrækning, hoste, er sløve, ikke spiser som vanligt, ikke har våde bleer, har feber eller hvis tilstanden bekymrer dig.

Børn over et år skal ses af en læge ved besværet vejrtrækning, svær hoste, hvis barnet ikke længere drikker, tisser eller græder uden tårer eller har ørepine. Søg også læge, hvis barnet ikke viser tegn på bedring efter tre dage med feber.

Behandling

Der findes ingen effektiv behandling mod RS-virus. Behandlingen består i at lindre symptomerne og behandle eventuelle komplikationer. Man bruger kun penicillin/antibiotika, når der opstår særlige komplikationer. Der er ikke dokumenteret effekt af hostesaft.

Hvis barnet lider af astmatisk bronkitis, kan man behandle med inhalation med medicin, der hjælper med at udvide luftvejene.

For at hjælpe med at løsne sejt sekret, kan man give saltvandsdråber i næsen eller inhalationer med saltvand på maske. Du kan købe saltvandsdråber på apoteket, men kan også nemt lave dem ved at tilsætte ¼ teske bordsalt til en kop lunken vand (9g salt/liter vand).

Benyt saltvandsdråberne 5-10 minutter inden måltider til børn, der dier eller får flaske.

Tyndt sekret hos spædbørn kan suges væk. Du kan købe en næsesuger på apoteket.

For at undgå at næsen bliver rød og hudløs, kan det være en god ide at bruge vaseline eller fed, parfumefri creme.

Har barnet vejrtrækningsbesvær, kan man på hospitalet behandle med ilt, og især spædbørn kan have gavn af behandling med nasal-CPAP.

Ved nasal-CPAP blæses luft ind gennem næsen. Dette letter vejrtrækningen for barnet og hjælper med at holde lungerne fyldt med luft.

For spædbørn, der ikke selv drikker og spiser, kan det være nødvendigt under indlæggelse at anlægge en sonde, som er en tynd slange gennem næsen til maven, hvor igennem der kan gives modermælk/modermælkserstatning.

Forebyggelse

Det er i praksis umuligt at forebygge RS-virus.

Det vigtigste er god håndhygiejne, dvs. huske at vaske eller spritte hænder efter kontakt med sekret eller steder, hvor der kan være sekret. Desuden er det god skik at holde sig for munden ved hoste, og at huske, at vaske hænder umiddelbart efter.

Risikoen for smitte kan reduceres ved at tilbringe mere tid udendørs, hvor der er mindre tæt kontakt til andre børn.

Barnet kan smitte i mere end 3 uger efter infektionen. Det er derfor vigtigt at undgå kontakt til spædbørn, så længe man hoster eller er snottet for at undgå at viderebringe smitten, f.eks. til mødregrupper og lignende.

Hvis barnet ikke har feber, kan det sagtens være ude og lege.

Barnet kan komme i institution, når feberen er væk, og barnet har det godt.

Redaktør