Formål
Når pupillerne er udvidede, er det nemmere at undersøge øjnene i forhold til udmåling af brille behov, og det giver et vindue til at kigge ind i øjnene.
Dette opnås ved at dryppe øjnene.
Gode råd
- Barnet kan være mere lysfølsomt efter pupiludvidelsen.
- For at mindske generne anbefales det at medbringe solbriller og kasket til barnet. Det kan også være nødvendigt på turen ind til øjenklinikken.
Hvornår?
Dråberne skal gives minimum 30 minutter før den aftalte tid.
Hvordan? (Se billede 1)
- Foretag grundig håndvask.
- Læg barnet ned - fortæl barnet at det svier i øjet i ca. 10 sekunder (alternativ kan barnet sidde helt tilbagelænet, med hovedet bagover, under øjendrypningen).
- Træk let ned i nedre øjenlåg og bed barnet kigge opad.
- Placer en lille dråbe i den lille rende/sprække mellem øjet og øjenlåget.
- Rør ikke ved øjet med pipetten.
- Dryp herefter det andet øje.
- Ved mere end 1 dråbe pr. øje vent 5 minutter mellem hver dråbe.
Virkning
- Brillestyrken måles optimalt 1 time efter drypningen.
- Virkningen af øjendråberne kan være op til 24 timer.
Mulige bivirkninger
Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 100 behandlinger):
- Kortvarig øjensvie ved drypning.
- Lysfølsomhed.
- Manglende evne til at se skarpt tæt på.
- Forstoppelse.
- Rødme i ansigtet.
- Feber.
- Træthed.
Øjendråber
| | Dråbe | Antal |
| | Cyclogyl 0,50% | |
| | Cyclogyl 1,00% | |
| | Tropicamid 0,50% | |
| | Tropicamid 1,00% | |
Venlig hilsen
Afdeling for Øjensygdomme