Patientforløb på Intensiv Behandling, sengeafsnit 13

Et intensiv-patientforløb indebærer en målrettet genoptræning ud fra særlige neurologiske træningsprincipper.

Kære pårørende

Velkommen til Intensiv Behandling, sengeafsnit 13. Vi vil med denne pjece forsøge at give et indblik i det særlige ved et patientforløb i sengeafsnittet Intensiv Behandling, et forløb din nærmeste skal være en del af. Pjecen er et supplement til pjecen ”Information til pårørende”.

Vi håber, at du vil falde til, og at du til enhver tid vil komme til os med dine ønsker og behov.

Patienter på Intensiv Behandling, sengeafsnit 13

Patienter på Intensiv Behandling, sengeafsnit 13 er hjerneskadede patient, som er neurokirurgisk færdigbehandlet, men som stadig har et intensivt pleje- og behandlingsbehov. Patienten skal samtidig have et formodet genoptræningspotentiale og være indstillet til videre genoptræning på Afdeling for Hjerneskader på Hvidovre Hospital.

Hvad indebærer et intensiv-patientforløb?

Et  intensiv-patientforløb indebærer en systematisk og målrettet genoptræning ud fra særlige neurologiske træningsprincipper og en målrettet indsats mod at hjælpe og støtte din nærmeste til, i videst muligt omfang, at genvinde sine tidligere fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktioner. Der vil ske en udtrapning af respiratorbehandlingen og den sløvende og smertestillende behandling din nærmeste har fået i tiden på Hjerne- og Nervesygdomme, Intensiv Behandling 6021.

Patientforløbet foregår i et tværfagligt samarbejde mellem fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører, læger og plejepersonale. Undertiden vil der ligeledes være et samarbejde med neuropsykologer, talepædagoger og diætister. Længden af et 

intensiv-patientforløb er forskellig, men et patientforløb på vores afsnit afsluttes, når din nærmeste er intensivt færdigbehandlet, hvilket vil sige ude af respiratorbehandlingen og mest muligt aftrappet af den sløvende og smertestillende medicin. Herefter er din nærmeste stabil til videre genoptræning på Afdeling for Hjerneskader. Er din nærmeste færdigbehandlet inden der er plads på Afdeling for Hjerneskader, kan der blive tale om overflytning til et almen neurologisk afsnit. Denne overflytning sker, da vi er et intensivafsnit, og altid skal sikre plads til kritisk syge patienter.

Et intensiv dagsprogram tilrettelægges ud fra den enkeltes behov, og kan se således ud:

8.45 Planlægning og koordinering af dagsprogrammet

9.00-10.00 Patientpleje, f.eks. i bad eller tidlig stimulering/træning med                                     ergoterapeut.

Stuegang

10.00-10.30 Sondemad og efterfølgende hvile
10.30-11.30 Træning med fysioterapeut eller ergoterapeut, evt. i stol      
11.30-12.00 Hvile i sengen
12.00-13.00 Træning med ergoterapeut eller fysioterapeut, evt. i stol
13.00-14.00 Hvile i sengen
14.00  Sondemad

Eftermiddag                           
Besøg af pårørende.
Efter aftale kan I være med til træningen, hvilket sker om formiddagen
Mobiliseres til stol og eventuelt en tur i haven

Aften       
Mobiliseres til stol 
Sondemad 

At få en hjerneskade

Din nærmeste har fået en svær hjerneskade. Det kan være resultatet af et traume efter en ulykke, en spontant opstået blødning, eller udfaldet efter et hjertestop. Graden af hjerneskaden vil være forskellig fra patient til patient. Det kan derfor være svært at udtale sig om prognoser, hvorfor vi i vid udstrækning kun forholder os til de symptomer og den udvikling, vi kan se. Vi beskriver og fortolker dog gerne de små tegn på hjernens reorganisering, som du, som pårørende, og vi som tværfagligt team, observerer.

Selv efter en alvorlig skade på hjernen kan man genvinde mange af sine tidligere funktioner. Hjernen har nemlig en formidabel evne til at finde nye veje og udnytte andre områder og derigennem skabe mulighed for at genvinde færdigheder og tilgange.

Følgevirkninger efter en akut opstået hjerneskade

De mest synlige følger efter en alvorlig hjerneskade, er de fysiske symptomer, som f.eks. lammelser. De kan ramme forskellige dele af kroppen, alt efter hjerneskadens placering. Derudover kan der være balanceproblemer, stivhed i musklerne (uønsket overaktivitet) og kramper (epilepsi). Talecentret kan ligeledes være ramt, så det kan være svært at finde ordene, at kunne forstå eller tale tydeligt.

Mange patienter får, i en kortere eller længere periode, problemer med svælget i form af manglende følsomhed og muskelkontrol (dysfagi). Det kan give udfordringer i forhold til at kunne hoste, synke og spise. Har man den type af problemer, kan det give anledning til lungebetændelse. Det er en problemstilling, som vi er opmærksomme på.

Målet med behandlingen

Din nærmeste har været udsat for en akut opstået skade i hjernen og har i en kortere eller længere periode ligget på Hjerne- og Nervesygdomme, Intensiv Behandling 6021. Der vil derfor være flere problemstillinger, der skal behandles. Først og fremmest har han/hun oftest været lagt til at sove meget dybt, for at sikre hjernen mest muligt ro.

Målet vil derfor fremadrettet være at trappe langsomt ud af den sløvende behandling, uden at der kommer abstinenser. Oftest har han/hun også ligget i respirator, hvor respiratorslangerne er koblet til en tracheostomitube i halsen. Denne behandling skal vi trappe ned og ud af. Nogle kan ende med helt at undvære tracheostomituben inden overflytning til Afdeling for Hjerneskader, andre er nødt til at have tracheostomituben lidt længere tid, da de har dysfagi, dvs. problemer med at hoste og synke tilstrækkeligt til at holde luftvejene frie for sekret.

Gennem træning, vil vi, i et fællesskab mellem ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, portører og plejepersonale, arbejde målrettet hen mod at hjælpe og støtte din nærmeste til, i videst muligt omfang, at genvinde sine tidligere fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktioner.

Behandlingsprincipper

En skadet hjerne har behov for både træning og hvile for at komme sig. Samtidig er det væsentligt, at der hurtigst muligt iværksættes systematiseret og målrettet træning, for at sikre bedst muligt resultat. Træningsmængde og intensitet vil dog altid være afhængig af patientens situation og muligheder. I den akutte fase vil det derfor sjældent være muligt at træne, på en måde som du kender, da patienten er medicinsk bedøvet, for at sikre hjernen mest mulig ro.

Træningen tager udgangspunkt i særlige neurorehabiliterende principper, og foregår over hele døgnet. Træningen består blandt andet af daglig fysioterapi og ergoterapi.  Vi ved derudover, at alt målrettet stimulation og pleje der foregår omkring patienten, er træning. Det kan være at komme i bad, at blive lejret, at hvile, at komme i stol og at have besøg. Træningen og stimulationen tager udgangspunkt i patientens aktuelle muligheder og situation. Vi starter derfor altid med et kort koordinerende møde, hvor terapeuter, læger, portører og plejepersonale

samles og planlægger dagens aktiviteter. Der vil foregå mange aktiviteter på en dag, så din nærmeste vil ofte opleve det særdeles overvældende og derfor også være meget træt. Det er derfor væsentligt at planlægge tid til afslapning og ro, hvor der ikke stilles nogen krav.

I den tidlige fase efter en hjerneskade, er det ofte de velkendte ting og situationer, som bruges i træningen. Det kan være rækkefølgen tingene foregår i, brug af egne toiletsager og dufte eller have kendte ting omkring sig. Det kan derfor ofte være en god ide, at stuen indrettes med billeder eller andre genkendelige ting, og at din nærmeste har mulighed for at anvende egne toiletsager og tøj. Vi har en tavle på stuen, hvor dagsprogrammet og de behandlingsansvarlige noteres. Disse informationer er gode at have både for din nærmeste, men også for dig, som pårørende.

Sådan virker neurorehabilitering

Neurorehabilitering er en langsommelig proces, som kan strække sig over flere år. Undertiden er det svært at indse effekten af behandlingen, når man er midt i processen, idet din nærmeste i vekslende omfang vil have gode og dårlige dage. Det er derfor væsentligt, at man som pårørende ser og forstår udviklingen over en længere tidsperiode.

At guide

En vigtig del af træningen er at ”guide” patienten i forbindelse med dagligdags handlinger som vask, tandbørstning, skift af tøj osv. At ”guide” er ordløst at føre og bevæge patientens krop og hænder, så kroppens sanseorganer stimuleres. Samtidig hjælpes hjernen til at lagre informationer til problemløsning. Guidning anvendes til at fremme genkendelighed for hjernen og påvirke forståelse og muskelspænding i gunstig retning.

Stress, stimulation og ro

Efter en hjerneskade har hjernen en nedsat kapacitet, hvilket gør det svært at mestre de krav, man normalt møder. Selv et besøg af pårørende kan udløse stress, idet hjernen bliver bombarderet med sanseindtryk, som den vil forsøge at bearbejde. Stress ses blandt andet ved, at din nærmeste bliver urolig og usamlet, begynder at hive i tuber og slanger, sveder, spænder i kroppen og får stigende puls og blodtryk. Hos mennesker med hjerneskade har hjernen både brug for ro og stimulation. Derfor er det vigtigt at finde et passende niveau af stimulation, uden at din nærmeste bliver for stresset. Vi har flere metoder til at sænke stressniveauet, hvis din nærmeste bliver for urolig. Først og fremmest er det ofte nødvendig at afslutte besøg, idet besøg ofte kræver mange ressourcer af din nærmeste.

Dernæst kan al unødigt lys- og lydstimuli minimeres for at begrænse sansestimuli. Samtidig kan man forsøge at lejre patienten tæt omsluttet af faste puder – eventuelt på en fast briks. På den måde mærker patienten sin krop og falder ofte til ro. Undertiden handler det ”bare” om at skabe en forandring. Vi har en kørestol, en trænings- og mobiliseringsstol og en gyngestol. Disse kan både give patienten ro, men ligeledes anvendes som stimulation. Det vil altid være patient- og situationsbestemt, hvilken strategi vi vælger. Det der virker på én, virker ikke nødvendigvis på en anden og det der virker én dag virker ikke den næste. Men alle vores erfaringer noterer vi, så andre kan have glæde af dem.

Forvirringstilstande i forbindelse med hjerneskader

En alvorlig hjerneskade medfører ofte en periode hvor patienten er bevidsthedssvækket, konfus og desorienteret.

Typiske forvirringstilstande kan være:

Konfusion

  • Patienten er forvirret og kan ikke lære/ huske ting. Afledelighed
  • Patienten har svært ved at fastholde opmærksomhed og bliver let distraheret.

Impulsivitet

  • Patienten gør, hvad der lige falder ind – uden at tænke konsekvenser.

Agitation

  • Patienten bliver let ophidset eller opkørt.

Rastløshed

  • Patienten kan have svært ved at holde sig i ro.

Irritabilitet

  • Patienten bliver lettere frustreret og irritabel.

Aggression

  • Patienten er opfarende og meget aggressiv i sin fremtoning.

Forvirringstilstanden kan vare fra kortere eller længere tid – og forekomme i måneder efter traumet. Senere vil din nærmeste sjældent kunne huske hvad der er sket, men enkelte husker dog brudstykker fra forvirringsperioden.Hvis forvirringstilstanden varer længere end seks måneder, er der tale om mere vedvarende vanskeligheder. Patienter med forvirringstilstande bliver let overstimuleret, idet de har vanskeligt ved at bortfiltrere sanseindtryk.

Respiratorbehandling og tracheostomitube

Patienter, der har været udsat for en alvorlig skade i hjernen, har i langt de fleste tilfælde været i respirator, som en del af behandlingen. Respiratoren sikrer, at patienten får luft. I starten klarer respiratoren hele arbejdet, senere er det patienten selv, der trækker vejret. Maskinen giver da blot ekstra hjælp. Oftest er respiratorbehandlingen ikke et udtryk for problemer med lungerne, men et udtryk for, at patienten får rigtig meget sløvende medicin. Er man meget sløv, trækker man vejret meget langsomt og for overfladisk. Samtidig kan man have svært ved at hoste sekret væk fra lungerne og synke slim og mundvandet der ligger i mundhulen. En ophobning af sekret i lungerne kan give lungebetændelse.

Respiratorbehandling kan gives via en slange gennem munden. Ved længerevarende sygdom gives respiratorbehandlingen dog gennem tube i et lille hul i halsen – en tracheostomi.

I forbindelse med respiratoraftrapningen vil du opleve, at din nærmeste måske får ekstra tilført luft på en anden måde end ved normal respiratorbehandling.

Denne ekstraluft kan gives dels gennem tracheostomituben, dels kan man sætte en prop på trachestomituben og give den ekstra luft direkte i næsen. Spørg, hvis du er i tvivl.

Tracheostomituben har en ballon omkring sig. Ballonen kan dog både være fyldt eller tømt. Hvis ballonen er fyldt sikres det, at det kun er luft og ikke slim, der ender i lungerne. Men patienten kan ikke tale, idet luften ikke kan passere gennem stemmelæberne. Når ballonen er tømt, er det nødvendigt, at patienten kan hoste og rømme sig, for at sikre, at slimen ikke ender i lungerne og giver en lungebetændelse. En del patienter har problemer med at sikre deres luftveje, de har dysfagi (synkebesvær eller synkeproblemer), og har derfor behov for en ballon, der er fyldt det meste af tiden. Svælget skal dog trænes, og det gøres bedst med en tømt ballon. Derfor vil vi i perioder lejre din nærmeste på en forsvarlig måde, og tømme ballonen, for at træne svælgfunktionen.

Percutan Endoskopisk Gastroskomi, PEG

For at sikre, at din nærmeste får tilstrækkelig ernæring, gives sondeernæring gennem en sonde fra næsen ned i mavesækken. Patienter, der er alvorligt syge har behov for sondeernæring i en længere periode. Derfor vil vi, for at aflaste næsen, ofte lægge sonden ind via maveskinnet og direkte ind i mavesækken. Det sker ved en lille og kort kikkertoperation, hvor din nærmeste er bedøvet kortvarigt. Når der ikke længere er behov for PEG-sonden, bliver den fjernet.

Information til dig som pårørende

Når din nærmeste har været indlagt hos os i et par dage, vil vi planlægge en samtale med de nærmeste pårørende, en intensiv læge, eventuelt en neurolog samt en sygeplejerske. På dette møde kan I få en viden omkring alt det lægerelaterede. Senere, og gerne inden for første indlæggelsesuge, bliver der planlagt yderligere en samtale. Her deltager de nærmeste pårørende, afdelingens fysioterapeut og ergoterapeut samt en sygeplejerske. På dette møde er der fokus på den særlige neurorehabiliterende behandling, vi foretager. På mødet vil vi ligeledes bede jer fortælle om jeres nærmeste. Hvem er han/hun, og hvad er han/hun glad for. Det er vigtig viden for os, idet vi bruger den målrettet i behandlingen. Har I ikke mulighed for at deltage i to møder indenfor den første indlæggelsesuge, må I sige til, så slår vi møderne sammen. Det er jeres behov, der har betydning.

Som nærmeste pårørende har du dog altid mulighed for at få information omkring plejen og behandlingen. Sygeplejerskerne stiller sig til enhver tid til rådighed. Har du behov for en mere formaliseret samtale med en læge, kan vi altid finde et tidspunkt. Ofte er eftermiddagen i tidsrummet fra 13.30 – 14.30 velegnet.

Vi håber, at denne gennemgang har givet dig et overblik. Er der imidlertid noget, du er usikker på, eller informationer du gerne vil se i denne pjece, opfordrer vi dig til at tale med os.

Med Venlig Hilsen

Personalet
Intensiv Behandling, sengeafsnit 13

Redaktør