Operationen
Når bedøvelsen virker, laver lægen et snit i huden og fjerner pacemakeren eller ICD’en. Derefter løsner lægen de ledninger, der har været forbundet med din pacemaker eller ICD, og trækker systemet ud. Hvis du stadig er afhængig af en pacemaker eller ICD, får du enten sat en ny ind med det samme, eller du får en midlertidig. Det afhænger af årsagen til, at din pacemaker eller ICD skal fjernes.
Såret syes sammen med tråd, der opløser sig selv.
Operationen varer 1-2 timer.