Operationen
Når bedøvelsen virker, fører lægen katetre til dit hjerte via lysken. Vi fører eventuelt en ledning gennem kateteret til dit hjerte. Ledningen skal sikre hjerterytmen, når vi fjerner din pacemaker eller ICD. Gennem katetrene løsner lægen de ledninger, der er forbundet med din pacemaker eller ICD, og trækker systemet ud. Hvis du stadig er afhængig af en pacemaker eller ICD, får du enten sat en ny ind med det samme, eller du får en midlertidig. Det afhænger af årsagen til, at din pacemaker eller ICD skal fjernes.
Såret syes sammen med tråd, der opløser sig selv, og katetrene i lysken fjernes.
Operationen varer som regel cirka 2-4 timer. Varigheden afhænger af, hvor længe du har haft din pacemaker eller ICD.