Pacemaker - operation for børn og unge

En pacemaker er et lille batteridrevet apparat, der indopereres for at overvåge og regulere barnets hjerterytme.

Denne pjece indeholder information om pacemakerens funktion, selve operationen, jeres indlæggelsesforløb og den første tid efter operationen.

Hjertets normale funktion

Hjertemusklens sammentrækninger styres normalt af elektriske impulser, som sikrer, at barnet har en passende hjertefrekvens (puls). Ved den normale hjerterytme (sinusrytme) starter impulsen i hjertets eget impulscenter (sinusknuden) i højre forkammer og breder sig derfra til højre og venstre forkammer. Herefter passerer impulsen videre til hjertekamrenes muskelvæv via AV-knuden og det His´ske bundt - et ledningsbundt, der forgrener sig via højre og venstre grenbundt i flere mindre bundter og videre ud til de enkelte muskelceller i både højre og venstre hjertekammer.

Hjertets ledningssystem

Der kan være mange grunde til, at hjertet slår for langsomt. Ved hjerteblok kan impulserne enten ikke udbrede sig fra sinusknuden til forkamrene (sinoatrial blok) eller hyppigere fra forkamrene til hjertekamrene (AV-blok). Hjertekamrene pumper da med deres egen langsommere rytme – dette kaldes en erstatningsrytme. Hjerteblok kan opstå allerede i fostertilstanden, og børnene kan fødes med en langsom rytme. Hjerteblok kan også optræde ved visse typer af medfødte hjertefejl og desuden kan blokket opstå i tilslutning til en hjerteoperation eller ablation.

Tegning af hjertet med sinusknude, AV-knude, det His'ske bundt, højre grenbundt, venstre grenbundt og pukinjefibrene

Hvordan virker en pacemaker?

En pacemaker er et lille batteridrevet apparat.  Pacemakeren bliver anlagt i fuld bedøvelse. Hos større børn og voksne placeres pacemakeren under huden oppe under kravebenet (transvenøs pacemaker), hvor den vil ses som en mindre forhøjning. Hos mindre børn placeres den under maveskindet (epikardiel pacemaker). 

Pacemakeren forbindes herved til hjertet via en, to eller tre ledninger. Ved en transvenøs pacemaker føres ledningerne inde i blodkar til hjertet og fastgøres inde i hjertet mens ledningerne ved en epikardiel pacemaker påsættes hjertets yderside (epikardiet). 

Pacemakeren kan indstilles på flere forskellige måder, men vil konstant overvåge hjertets rytme. Hvis rytmen er normal, gør pacemakeren ingenting. Bliver rytmen for langsom, afgives der elektriske impulser til hjertet gennem elektroderne/ledningerne, der får hjertet til at trække sig sammen. 
Pacemakeren er indstillet til at opretholde en minimumspuls. De elektriske impulser er så svage, at barnet ikke mærker dette.

Forundersøgelse på sengeafsnit 4144 - Børn og Unge med Hjertesygdomme

Dagen før indsættelsen af pacemakeren skal I til forundersøgelse. Her skal I:

  • Tale med en kirurg
  • Tale med en narkoselæge  
  • Tale med en børnelæge 
  • Tale med en sygeplejerske 
  • Have målt blodtryk, temperatur og iltmætning  
  • Vejes og måles 
  • EKG-måling (optagelse af barnets hjerterytme) 
  • Have taget blodprøver 
  • Evt. have taget et røntgenbillede af hjerte og lunger 

Operationsdagen 

Barnet skal være tørstende og fastende inden operationen. I får udleveret Hibiscrub svampe i sengeafsnittet, som jeres barn skal vaskes med aftenen inden operationsdagen og på selve dagen. Når I kommer på sengeafsnittet, vil I få tildelt en stue og udleveret hospitalstøj. Jeres barn kan få beroligende medicin omkring en halv time før operationen, hvis dette er aftalt med narkoselægen. 
  
Umiddelbart inden operationen, vil en sygeplejerske og portør følge jer til Hjerte- og Lungesygdomme, operation 3043 (ved epikardielle pacemakere) og Hjertesygdomme, operation 2012 (ved transvenøse pacemakere). Det har stor betydning for jeres barns tryghed, at I er sammen til barnet sover. Sygeplejersken følger jer tilbage til sengeafsnit 4144. 

Efter operationen

Typisk vil barnet komme tilbage på sengeafsnit 4144 efter indsættelsen af pacemakeren, engang i mellem har mindre børn dog brug for at vågne op på en af vores opvågningsstuer på afsnit 4141 til overvågning nogle timer eller evt. natten over. Der er desværre ikke mulighed for, at forældre kan overnatte på afsnit 4141, men de vil på afsnittet sørge for overnatning til jer på vores patienthotel, nær Rigshospitalet. Når jeres barn kommer på sengeafsnit 4144, er det muligt for én forældre at overnatte med sit barn.
Smerter kan ikke helt undgås efter operationen, men de fleste børn har god smertedækning af Paracetamol, Ibuprofen og evt. morfin. Det er vigtigt, at jeres barn er godt smertedækket, og kan trække vejret dybt, hoste og komme ud af sengen. Kvalme og opkast kan forekomme lige efter operationen, men kan afhjælpes med kvalmestillende medicin.  
 
Barnet får taget et røntgenbillede af hjerte og lunger senere samme dag. Desuden bliver pacemakeren tidligst 2 timer efter implantationen kontrolleret af paceteknikere. Pacemakeren programmeres, så den er tilpasset netop barnets behov.

Udskrivelse

Fungerer pacemakeren tilfredsstillende, og er der ikke er tilstødt nogen komplikationer, kan I typisk komme hjem dagen efter indsættelse af en transvenøs pacemaker. Ofte er indlæggelsen længere, typisk 2-6 dage ved en epikardiel pacemaker. 

Ved en transvenøs pacemaker må plastret fjernes helt to dage efter operation og barnet må efterfølgende komme i brusebad. Trådene i såret er selvopløselige. Skulle der mod forventning fortsat være synlige tråde, kan disse fjernes ved egen læge. Karbad og svømmehal bør vente til såret er helt lægt, typisk efter fire uger.

Fysisk aktivitet

Pacemaker indsat under kravebenet (transvenøs) 

Den første måned efter implantationen bør barnet undgå at løfte mere end 4 kg med den arm/ skulder, hvor pacemakeren er implanteret.
 
Barnet må gerne komme i skole/institution, så snart barnet er frisk. Barnet må gerne bruge armen, men skal undgå yderstilinger, eksempelvis:  grave i sandkasse, hænge med strakte arme i en ribbe mm.  Dette anbefales for at give elektroden ro til at ’sætte sig fast’. 
 
Barnet må gerne dyrke sport – dog frarådes kampsport (f.eks. boksning) og anden kontaktsport, hvor der er risiko for voldsomme slag mod området over pacemakeren frarådes. 

Pacemaker indsat under maveskindet (Epikardiel)

Den første måned efter operation skal jeres barn holdes hjemme fra skole/institution. Barnet skal holdes væk fra andre med smitsomme sygdomme såsom fx skoldkopper og virusinfektioner. I skal være opmærksomme på at jeres barn ikke belaster brystbenet og barnet må ikke dyrke sport eller svømme.
 
Det er ikke noget problem at bruge sikkerhedssele og sidde i autostol ved bilkørsel. Brystbenet vil være vokset sammen efter 4-6 uger.

Komplikationer

Der opstår sjældent komplikationer efter indsættelse af en pacemaker, men I skal være opmærksomme på, hvordan jeres barn har det.  Rødme, varme og hævelse omkring arret kan alle være tegn på begyndende infektion. 
I sjældne tilfælde (specielt ved CRT devices) kan der opstå diaphragmapaceing. Dette er, når paceelektroden får aktiveret nervebanen, som går ned til mellemgulvet (diaphragma) og vil ofte føles som hikke/maven hopper i takt med pulsen. Vi anbefaler altid at man kontakter Pacemaker og ICD, klinik 3143 mhp. ekstra kontrol ved mistanke om dette.

Opfølgende/ambulant kontrol 

Børn med pacemakere vil altid blive fulgt både med ambulante og hjemmemonitor kontroller. De ambulante kontroller vil foregå på henholdsvis Rigshospitalet, Odense Universitetshospital eller Skejby Universitetshospital alt efter, hvor I kommer fra i landet.
Den første ambulante kontrol af device er efter den første måned. Dernæst vil fremtidige ambulante kontroller planlægges med typisk mellem ½ og 1 års intervaller. Børn > 18 år og/eller med epikardielle leads vil desuden følges med sendinger via hjemmemonitor hver 3 måned.

Det sikres her, at pacemakeren fungerer, som den skal, samt at batteriet er i orden. Levetiden på et batteri varierer alt efter hvor hyppigt, pacemakeren bruges.

Efter en årrække – når det vurderes, at batteriet er ved at være opbrugt – er det selve pacemakeren, der skal skiftes, mens elektroderne som regel bruges igen. Når dette tidspunkt konstateres, vil der være cirka 3 måneders funktionstid tilbage i pacemakeren.

Personligt pacemaker kort

Du vil ved hjemkontrollen få udleveret et Pacemaker/ICD ID-kort, som giver information om, at du har en pacemaker, samt hvilken type det er (på bagsiden). Du bør altid bære kortet på dig og vise det til læge, tandlæge og fysioterapeut forud for undersøgelser og behandlinger.  

Specielle forhold du bør være opmærksom på 

Mobiltelefoner - Du bør benytte mobiltelefon ved det modsatte øre af pacemakeren, ligesom telefonen ikke må opbevares i en lomme direkte over pacemaker-lommen.
 
Lufthavne - Lufthavnenes våbendetektorer vil ofte registrere pacemakeren, og du bør derfor fremvise dit pacemakerkort. Sikkerhedspersonalet vil som regel foretrække, at du går udenom detektoren. Pacemakeren tager dog ikke skade af, at du går igennem detektoren. 
Tyverialarmer – opstillet f.eks. ved udgange til forretninger – er sikre at passere, så længe du ikke standser op i længere tid. Det anbefales at holde en meters afstand, når du står stille. 
 
Kraftige magnetfelter, f.eks. undersøgelse i MR-scanner, bør undgås. Hvis det er absolut nødvendigt med en MR-scanning, vil det kræve omprogrammering af pacemakeren før og efter scanningen. 
 
TNS (transcutan nervestimulation) og kortbølge-behandling – f.eks. ved fysioterapi – skal undgås, idet elektronikken i pacemakeren kan fejltolke signalerne.

Redaktør