PTC-dræn

Heri findes information om, hvordan I skal passe jeres barns PTC-dræn, når I selv skal stå for det.

I denne folder finder I information om, hvordan I skal passe jeres barns PTC-dræn, når I selv skal stå for det. Det er en vejledning til, hvad I skal bruge, og hvordan I helt praktisk gør, når I skal skifte plaster, fikseringsplade (sommerfugl-plade) og gennemskylle drænet.  

Indhold

Eksternt eller internt/eksternt dræn?

Retningslinjer for pasning af drænet

  • Plaster skiftes hver 3. dag samtidig med, at I poder fra indstiksstedet
  • Sommerfugl-pladen” skiftes ved behov, minimum én gang ugentligt
  • Gennemskyl drænet det antal gange dagligt, som er besluttet i smaråd med læge/ sygeplejerske 

Vejledninger

  • Skiftning af plaster
  • Skift af statlock plade som fikserer drænet.
    (Sommerfugl-plade)
  • Skylning af dræn
  • Skiftning af slange med 3-vejs hane og pose

Kontakt ved komplikationer

1. Eksternt eller internt/eksternt dræn?

Det er vigtigt, at I ved hvilken type dræn, jeres barn har. Der er to typer dræn:

Eksternt dræn

Et eksternt dræn er ført via huden gennem bugvæggen, leveren og ind i galdevejene. Drænet er syet til huden med en sutur (tråd). Et eksternt PTC-dræn står åbent til pose, og der skal komme galdevæske og skyllevæske i posen (200 – 600 ml/døgn). Mængden er individuel og afhænger også af barnets størrelse.

Internt/eksternt

Et internt/eksternt-dræn er ført via huden, gennem bugvæggen og leveren ind i galdevejene og videre gennem galdevejsforsnævringen og lukkemusklen til tyndtarmen (papilla vateri). Drænet er syet til huden med en sutur (tråd).

Et internt/eksternt dræn sørger for, at galden kan ledes fra galdegangene i leveren gennem drænet og ned i tarmen, når drænet er proppet med ”olivenknop”.
Børn har oftest et dræn, der er åbent til pose, hvor galden løber ned, selv om det er et internt/ eksternt dræn. Det er en læge, der bestemmer, om drænet skal være åbent eller lukket med prop.

Vigtigt at vide om fiksering og beskyttelse af PTC-dræn og indstikssted

Et Internt/eksternt dræn har en ”pigtailkonstruktion” med henblik på at sikre placeringen i galdevejene(billede):  dette betyder også, at der ikke må hives i drænet og at tråden skal klippes over i tilfælde af uheld.

Begge typer dræn er uden på huden sat fast på en StatLock plade, der ligner en sommerfugl. Denne fiksering efterlader selve indstiksstedet udækket og modtageligt for snavs, og I skal derfor påsætte sterilt plaster/badeplasterforbinding.
 

1StatLock Fikseringspladen/StatLock (sommerfugl) sidder der for at undgå knæk, træk og tryk.
1StatLock
Fikseringspladen/StatLock (sommerfugl) sidder der for at undgå knæk, træk og tryk.
Billedet viser et plaster
Plaster

2. Retningslinjer for pasning af drænet

For at undgå infektion, er det vigtigt, at I sørger for at holde indstiksstedet, huden omkring indstikssted, 3-vejs hanen og drænslangen rene og tørre.
Jeres barn må ikke bade i karbad, svømmehal, swimmingpool eller soppebassin, så længe der er anlagt PTC-dræn. Ved brusebad skal I bruge beskyttende badeplaster.
 
Når du vasker, skyller og skifter PTC-drænet, plader, plastre etc, er det vigtigt, at både du og barnet først vasker hænder, med sæbe, eller renser hænder med håndsprit, og er oplært af en sygeplejerske i at håndtere drænet så rent som muligt, dvs. det vi også kalder ren procedure eller ”non-touch” procedure.

Med hensyn til drænpose og tilslutning:

Hvis drænpose og drænstuds glider fra hinanden, er de forurenede, og man skal derved skifte pose.

Husk også følgende:

Plaster skiftes hver 3. dag samtidig med, at I poder fra indstiksstedet

Plastret over indstikssted skal skiftes hver 3. dag, eller hvis det er blevet fugtigt, snavset eller løst samt hvis dit barn har ømhed og feber. Skiftning af plaster foregår altid ved ren procedure. 

Bliver dit barn udskrevet med dræn, bliver I oplært af sygeplejerske i skiftning af plaster, statlock, som er fikseringspladen  og i at skylle på drænet. Se vejledningen nedenfor og kryds af i skemaet bagest i denne folder. 

Statlock også kaldet ”Sommerfugl-pladen” skiftes ved behov minimum én gang ugentligt

Sommerfugl-pladen skiftes ved behov, det vil sige, når den løsner sig i kanterne, og der kan samles skidt og snavs, eller at den er blevet snavset på anden vis. 
Nødvendigt ca. én gang ugentligt. Se vejledningen næste side og kryds af i skemaet bagest i denne folder. 

Den korte slange med 3-vejs hane og drænposen skiftes én gang ugentligt. 
 

Drænpose (sterile drænposer) skiftes mindst én gang ugentligt. I tilfælde af store mængder drænproduktion, kan der, om natten, sættes en stor urinpose på i forlængelse af den lille
Drænpose (sterile drænposer) skiftes mindst én gang ugentligt. I tilfælde af store mængder drænproduktion, kan der, om natten, sættes en stor urinpose på i forlængelse af den lille

Skyl på dræn

Der kan skylles på drænet med sterilt saltvand(NaCl) for at undgå tilstopning af dræn. Lægen ordinerer, hvor meget saltvand, der skal skylles med, og hvor ofte der skal skylles. Det er vigtig at være opmærksom på, at der ikke må trækkes tilbage på intern/eksternt dræn.

3. VejledningerSkiftning af plaster 

Skiftning af plaster foregår altid ved ren procedure. Bliver dit barn udskrevet med dræn, bliver I oplært af sygeplejerske i skiftning af plaster, StatLock plade og i at skylle på drænet.

Dette skal bruges når plasteret skal skiftes:

  • 2 Spritservietter 
  • 2 par rene handsker
  • 1 Sterilt plaster
  • 1 Steril vatpind og medieglas til podning fra indstikssted 

Sådan gør du:

  • Vask hænderne og fjern den gamle forbinding – tjek samtidig om der er tegn på infektion ved indstikssted (rødme, hævelse, pus)*
  • Med steril vatpind podes fra indstikssted
  • Vask atter hænder eller brug håndsprit 
  • Iført rene handsker vasker du hudomgivelserne med spritswab – starter fra indstikssted og bevæger dig udad.  Du slutter med at spritte langs drænet – dette gøres 2 gange
  • Der må kun vaskes på de frie hudområder – da pladen løsnes af sprit 
  • Lad det tørre i nogle sekunder 
  • Når huden og pladen er tørret, dækkes indstiksstedet med et nyt sterilt plaster

(*) hvis der er tegn på infektion, kontaktes læge, se tlf.-numre sidste side.

Skiftning af statlock plade (sommerfuglplade)

Husk at anvende ren procedure.

Dette skal bruges, når ”sommerfugl-pladen” skal skiftes:

  • 4 Spritservietter 
  • 2 sæt rene handsker
  • Sterile gazetotter og saltvand
  • StatLock i den rigtige størrelse ____ French

Ved mindre børn, der ikke kan sidde stille, eller hjælpe til, bør man være to om at skifte plade.

Fremgangsmåde:

  • Vask hænderne, tag rene handsker på og fjern den gamle forbinding – tjek samtidig om der er tegn på infektion ved indstikssted (rødme, hævelse, pus)*
  • Løsn låsen og vær meget forsigtig med at holde drænet i en position, hvor der ikke trækkes, trykkes eller knækkes (sæt den evt. fast på barnets mave med et stk. hudtape)
  • Pladen kan løsnes med spritswabs eller ”remove” swaps og fjernes
  • Skift rene handsker
  • Iført rene handsker vasker du med spritswabs:  
  • 1  vaskes ved indstikssted, 
  • 2 vaskes hudområdet fra indstikssted - bevæger dig i en cirkelbevægelse rundt dræn  udad, 
  • 3 vaskes selve drænet fra hud og ud mod spidsen i én bevægelse langs drænet .
  • Hvis der er snasket ved indstikssted, vaskes der med saltvand på gaze.
  • Lad det tørre i nogle sekunder. 
  • Når huden er tørret, påsættes ”sommerfugl-pladen” som vist på pakning – pladen sættes på huden rundt om dræn og drænslange placeres i fordybningen af pladen, hvor der er en gummimembran. Til sidst klipses låget fast hen over drænslangen.

Skyl af dræn

Husk at anvende ren procedure. Hvis barnet har haft smerteklager i forbindelse med tidligere skylning, er det en god idé at give noget smertestillende, i en dosis, der er aftalt med læge, 30. min før skylning.

Dette skal bruges, når der skylles på drænet

  • 4 spritswabs. 
  • Rene handsker.
  • 10 ml isoton saltvand 0,9 % sprøjte.( evt. 2 stk) Lægen ordinerer den mængde, som skal indgives.
  • Steril gul prop.

Fremgangsmåde ved internt/eksternt dræn:

  • Vask hænder eller brug håndsprit 
  • Tag rene handsker på
  • Med 1. spritswab gribes rundt om 3-vejshanen og vask området af med swab
  • Læg det nu rene dræn over i den anden hånd og tag 2. spritswab rundt om drænet igen på samme vis – nr. 1 kasseres
  • Tag proppen af og gnub indgang med 3. spritswab – kasser denne derefter
  • Skru sprøjte med isoton saltvand (NaCl) 0,9 % på indgang og skyl med den ordinererede mængde, i en hastighed som barnets smertetærskel tillader
  • Der må ikke trækkes tilbage – fordi man derved kan trække tarmsekret ind i galdegangene.
  • Kasser sprøjte og tør indgang af med sidste spritswab inden steril gul prop påsættes

Fremgangsmåde ved eksternt dræn:

  • Vask hænder eller brug håndsprit 
  • Tag rene handsker på
  • Tag rundt om 3-vejshanen med 1 spritswab i den ene hånd og vask området af med swabsen
  • Læg det nu rene dræn over i den anden hånd og tag 2. spritswab rundt om drænet igen på samme vis – nr. 1 kasseres
  • Tag proppen af og gnub indgang med 3. 
  • spritswab – kasser denne derefter
  • Skru sprøjte med isoton NaCl 0,9 % på indgang og skyl i en hastighed, som barnets smertetærskel tillader
  • Der sprøjtes forsigtigt 10 ml saltvand ind, som straks trækkes ud igen og kasseres, således at der ikke er for meget væske inden i galdegangene.
  • Dette gentages et par gange
  • Kasser sprøjte og tør indgang af med sidste spritswab, inden gul prop påsættes.

Komplikationer

I skal være opmærksomme på, at i forbindelse med at have et dræn, kan jeres barn opleve komplikationer, så som:

  • Smerter forbundet med at fikseringsplade er sat skævt og trækker forkert
  • Smerter i øvrigt 
  • Infektionstegn, såsom rødme og varme omkring indstiksstedet samt feber
  • Manglende afløb
  • Drænet ligger forkert
  • Drænet glider lidt ud trods sutur Sivning fra indstiksted, som kræver hyppig skift af plaster.

Ved en eller flere af ovenstående komplikationer, skal I kontakte Rigshospitalet, således at der er en børne-leverlæge, der kan tage stilling til, hvad der skal ske.  

Redaktør