Gå til hovedindhold

Orientering - Maskulinisende hormonbehandling

Her kan du læse generel information om maskulinisende hormonbehandling

Mennesker

Før og under den orienterende samtale

Før man møder til samtale omkring hormonbehandling, skal man have lavet følgende undersøgelser: Blodprøver for at sikre at nyrer, lever og stofskifte fungerer normalt. Derudover måles fedtstoffer samt mængden af kønshormoner i dit blod.

Man får svar på blodprøverne ved samtalen i hormonambulatoriet, hvor der også laves en generel kropsundersøgelse med måling af højde, vægt og blodtryk. 

Eventuelt foretages en gynækologisk undersøgelse samt ultralydsscanning af underlivet, hvis man ønsker det. 

Testosteronbehandling 

Man kan behandle med testosteron via huden som gel eller som injektioner i musklen. Hvis der opstartes et forløb med maskuliniserende hormonbehandling, vil man starte med gel som man dagligt skal smøre på ren og tør hud på skuldre, lår eller mave. Det er vigtigt, at man vasker hænder efter påføring og undgår at smøre på arme, da gelen kan forurene blodprøver. Man skal være opmærksom på, at der er risiko for overføring af testosteron ved tæt hudkontakt med andre. 
Læs derfor indlægssedlen i pakken grundigt vedrørende forholdsregler ved brug.

Efter 6 måneder med gel kan man skifte til injektion, hvis det ønskes. 

Hvad kan man forvente af ændringer, når man får testosteronbehandling? 

  • Månedlige blødninger stopper. Dette vil typisk ske indenfor 1-4 mdr. Hos enkelte stopper blødningen først efter et år og hos ganske få slet ikke. Det kan skyldes for lav dosering af testosteron, men ses indimellem også ved normalt niveau. I sidste nævnte tilfælde kan det være nødvendigt i en periode at supplere med hormonet gestagen.
  • Gradvis udvikling af skæg og øget hårvækst på bryst, arme og ben.
  • Stemmen vil blive dybere.
  • Klitoris vil vokse lidt i størrelse.
  • Øget libido (sexlyst), men denne effekt aftager ofte efter et par måneder.
  • Psykiske ændringer; nogle kan opleve, at de i starten bliver mere opfarende og kortluntede.

De fleste af disse ændringer sker gradvist, og det kan tage op til flere år, før den fulde effekt er opnået.

Hvad er bivirkningerne ved behandlingen? 

Der er en række bivirkninger ved behandlingen, som det er vigtigt at være opmærksom på, og som er grunden til, at man indkaldes til hyppige kontroller i starten af behandling:

  • Rød og irriteret hud ved gel-behandling
  • Ophobning af væske i kroppen
  • Blødningsforstyrrelser fra underlivet
  • Gener fra vagina i form af tørhed, kløe og svie, som kan afhjælpes på forskellig vis
  • Øget svedtendens og ændret lugt
  • Forhøjet blodprocent (doping)
  • Smerter i muskler og led
  • Ved for høj dosering er der risiko for blodpropper i venesystemet
  • Let øget risiko for hjertekarsygdom, dvs. forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet
  • Uren hud
  • Hårtab
  • Påvirkning af leveren
  • Påvirkning af nyrerne
  • Vægtstigning

Hvis man allerede er i maskuliniserende hormonbehandling

Hvis man allerede er i lægeordineret behandling med testosteron, når man henvises til CKI, vil vi foretage en samlet vurdering med blodprøver og kropslig undersøgelse. Hvis der tilbydes et forløb i CKI gennemgås den igangværende hormonbehandling i samråd med den enkelte for at sikre en sund balance mellem ønskede effekter og eventuelle bivirkninger.

Kontrol og blodprøver 

Hvis det besluttes, at der kan tilbydes forløb med hormonbehandling i CKI vil vi forvente af dig, at du får taget dine blodprøver til tiden. Hvis du starter i hormonbehandling, vil den første kontrol være efter 3 måneders behandling. Man skal have taget blodprøver 14 dage før kontroltiden og man vil blive ringet op med svar. Det er vigtigt, at man ikke smører gelen på armen, hvor man får taget blodprøver i dagene op til man skal have taget prøven, da det kan give forkerte prøvesvar. Efter yderligere 3 måneder (6 måneders kontrol) skal man møde i hormonambulatoriet til kontrol forudgået af blodprøver. Først når den rette dosis testosteron er fundet, og behandlingen vurderes at være tålelig, vil der være mulighed for at overgå til depotindsprøjtninger.  Næste kontrol finder sted efter 1 års hormonbehandling. Herefter skal man kontrolleres med 1-2 års mellemrum.

Det er vigtigt, at man får taget blodprøver 14 dage før sine kontroltider, da det kan tage lang tid at få analyseret blodprøverne. 

Det er kun muligt at få taget blodprøver ved at booke tid i forvejen. Så husk at bestille tid til blodprøvetagning i god tid på appen MinSP eller på www.minsundhedsplatform.dkDu kan finde information om åbningstider og tidsbestilling på www.regionh.dk/blodproever

Mastektomi (Fjernelse af brystvæv) 

Hvis man ønsker mastektomi ved opstart af hormonbehandling henvises man til vurdering ved plastikkirurg efter ca. 6-9 måneders hormonbehandling. Hvis der kan tilbydes mastektomi, skal man forvente at der er ventetid. 

Prævention/fertilitet 

Selvom behandling med testosteron i langt de fleste tilfælde vil forhindre ægløsning, så kan man ikke garantere, at man ikke kan blive gravid. Derfor bør man overveje prævention, hvis man har sex med en person med en penis, og ikke ønsker at blive gravid. Det kan f.eks. være en spiral, som ikke indeholder kønshormon. Ægudtagning inden opstart på testosteronbehandling er ikke en del af tilbuddet i CKI. Der findes private klinikker der mod betaling kan fryse æg ned, men vi anbefaler i stedet at æggestokke bevares mhp. at sikre æg til evt. senere brug.

Overvejer eller ønsker man at blive gravid/bære barn, kan man holde pause eller helt stoppe på testosteronbehandling. De fleste vil indenfor 12 måneder genetablere en cyklus. 

Husk altid at beskytte dig mod seksuelt overførte infektioner (sexsygdomme), uanset hvilket køn du har sex med. Man kan få mere viden og rådgivning i Aids-fonden Checkpoint aidsfondet.dk/checkpoint, hvor de kan hjælpe med oplysning ift. forebyggelse af f.eks. HIV, HPV-virus og andre seksuelt overførte sygdomme. 

Screening for livmoderhalskræft 

Man skal være opmærksom på, at hvis man skifter CPR-nr. og er over 23 år vil man ikke længere automatisk blive indkaldt til screening af livmoderhalskræft. 

Man skal selv huske at få taget celleprøven hvert 3-5. år frem til 64-års alderen.

Denne celleprøve er vigtig for at opdage tidlige celleforandringer og HPV-virus som kan ses hos alle personer med en livmoderhals uanset med hvem eller hvordan man har sex.

Screening for brystkræft 

Man skal være opmærksom på, at hvis man er mellem 50-69 år og har skifter CPR-nr. bliver man ikke automatisk indkaldt til screeningsundersøgelser for brystkræft.

Hjælpemidler og andre tilbud

For yderligere information om hjælpemidler og andre tilbud i forbindelse med din transition henvises til vores hjemmeside:rigshospitalet.dk/CKI

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden